Hos Danmarks Jægerforbund er man ikke udelt begejstret for implementeringen af den nye CAP og de ordninger, der skulle sikre biodiversitet og bæredygtighed. Frygten er blandt andet, at store områder vil blive udlagt til brak, mens andre vil blive dyrket intensivt.
Allerede inden CAP-reformen var Danmarks Jægerforbund sammen med andre organisationer ude med bekymringer i forhold til den egentlige værdi af tiltagene – biodiversitet & bæredygtighed samt GLM 8 - hvor lodsejere er forpligtet til at sikre, at mindst fire procent af jorden er ikke-produktive elementer.
- Jægerforbundet er meget betænkelige ved den tilsyneladende store efterspørgsel efter brak. Det presser priserne op, og kan give ejeren mere end den nye bio-ordning, biodiversitet & bæredygtighed, siger chefkonsulent i Danmarks Jægerforbund, Jakob Bergmann Nielsen.
GLM 8 giver 1.900 kroner i grundbetaling. Biodiversitet & bæredygtighed giver 2.740 kroner oven i grundbetalingen, hvis der udlægges mere end fire procent som eksempelvis småbiotoper.
Ordninger på ejendomsniveau
Forbundet havde derfor gerne set en CAP, hvor kravene for etablering af tiltag var på ejendomsniveau.
- Som reglerne er nu, så frygter vi, at hele områder med dårlig jord – eksempelvis i Vestjylland – bliver fjernbrak, og de bedre jorde bliver intensivt drevet, forklarer Jakob Bergmann Nielsen.
Han mener, at ordningerne skal være på den enkelte ejendom, hvis de skal give mening.
Store områder med brak betyder nemlig ifølge chefkonsulenten, at hele ideen bag GLM 8-kravet og bio-ordningen biodiversitet og bæredygtighed undermineres:
- Meningen var at genskabe forskelligartede landskabstræk, levesteder og sammenhæng mellem habitaterne, som det er beskrevet i EU's Biodiversitetsstrategi 2030, men en stor slånings-brakmark har i den sammenhæng lige så lidt værdi som en stor kornmark. Man får ikke den effekt, man ville få ved afvekslende områder. Så det gavner ikke agerlandsfugle eller bestøvere meget. Derfor skal fire procent-kravet og tiltagene være bundet til ejendommen.
Eksisterende landskab
Mange hegn og småpletter og vedvarende græsarealer forsvinder fra landskabet, og det er ikke godt for biodiversiteten – og en problemstilling den nye CAP ikke tager hånd om ifølge chefkonsulenten.
- Når implementeringen af CAP ikke giver incitamenter til at bevare eksisterende landskabselementer som levende hegn, markskel og markveje, eller vedvarende græsarealer, og heller ikke til at skabe komplette levesteder i forbindelse med disse landskabselementer, men faktisk det stik modsatte, ja, så er det klart, at de forsvinder. Det er problematisk, for et område bliver bedre med årene, og de gamle landskabselementer og vedvarende græsarealer rummer højere biologisk værdi end nye brakmarker. Der er ikke taget højde for agerlandsfugle og bestøvere i landskabet, mener Jakob Bergmann Nielsen.
Han mener, der er behov for en række justeringer før CAP lever op til målsætningen om mere biodiversitet og bæredygtighed, før vi ser flere lærker, viber og andre agerlandsfugle.