Økologisk landmand er glad for at CAP har prioriteret støtte til rydning og afgræsning, men det er langtfra nok. Natura 2000-områderne har det skidt i det moderne, effektive landbrug.
På engen ved Nørre Å nær ved Viborg er de økologiske landmænd og naturplejere Ole og Andreas Sørensen i deres rette element. Far og søn kompagniet lever af at afgræsse omkring 250 hektar værdifuld natur under navnet Højvang Økologi.
- Og det er en fornøjelse. Her på engen græsser dyr af racen Rød Dansk Malkerace 1970, RDM, der er en af de oprindelige danske racer, siger Ole Sørensen.
De nøjsomme dyr sørger dermed for, at engen er afgræsset, så den lever op til betegnelsen værdifuld natur.
- Vi har søgt og fået støtte til hegn, og du kan jo tydeligt se forskel på den del af engen, der ikke er afgræsset, og den del der er. På engen længere ovre, er der kun er siv og småbuske. Så støtte til hegning er en knaldgod ordning, siger Ole Sørensen.
Nødvendigt med støtte
Faktisk er ordningen om støtte til hegn, der er en del af det danske landdistriktsprogram under CAP, livsnødvendig mener Ole Sørensen:
- Hvis vi ikke fik støtte til hegn, så ville vi ikke kunne overleve som naturplejere. Det ville derfor gå direkte ud over naturområderne, der så ikke ville blive plejet.
Der er allerede, ifølge Ole Sørensen, flere der stopper som naturplejere og tager dyr af engen – end der er landmænd, der begynder som plejere.
Blødende natur
Højvang Økologi forsøger at gå den modsatte vej og udvide med et antal hektar årligt.
- Men Natura 2000 styrtbløder. Det står rigtig slemt til. Der skal mere afgræsning til, men i det moderne landbrug handler det mest om effektivitet, og mælkebønderne vil helst have dyrene hjemme i stalden, siger Ole Sørensen.
Halvt års ventetid
Ole Sørensen så gerne noget effektivitet overført til processen omkring ansøgninger.
- Det er især i forhold til betaling af vores udgifter. Vi skal selv betale i løbet af 14 dage. Når de skal dækkes, så aner vi ikke, hvornår vi får pengene, siger Ole Sørensen.
Ud under åben himmel
Selvom Ole og Andreas Sørensens likviditet påvirkes af administrationen af ordningen, er det tydeligt, at de trives på engen blandt de græssende kreaturer:
- Vi kan være med til at løse nogle af problemerne med iltsvind og kvælstof i for eksempel Limfjorden.
Højvang økologi har omkring 130 kreaturer.
Højvang Økologi
- Højvang Økologi har kreaturerne på afgræsning af naturarealer 8 måneder om året.
- På grund af græsset og urterne på engene omkring Viborg har kødet et højere indhold af umættede fedtsyrer, end hvis foderet havde været baseret på stivelsesprodukter som korn, majs og soya.
- Netop det, at dyrene er fodret med græsbaseret foder, gør, at kødet kan krogmodnes i meget længere tid og dermed blive meget mørt – kød fra dyr, der er stivelsesfodret, kan kun modnes i cirka to uger. Kødet fra Højvang Økologi modner i fire uger.
- Omkring 40 af dyrene er af racen RDM1970, som er på FAO’s liste over truede dyrearter, da der kun er ca. 250 moderdyr tilbage i verden.
Kilde: Hojvang-Okologi.dk
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.