Adskillige nedgraderinger af de grønne krav til at kunne modtage landbrugsstøtte har i starten af 2024 været på tegnebrættet efter en serie af europæiske landmandsdemonstrationer har presset de europæiske politikere.
12. marts kom en konkret beslutning så på bordet, da reglerne for permanent græs blev mildnet og gjort mere fleksible.
Det er GLM-krav 1, der omhandler permanent græs, og kravet har til formål at sikre, at andelen af permanent græs i medlemslandene i forsvinder for meget i forhold til 2018, der bruges som referenceår. Permanent græs ses nemlig som en gavnlig afgrøde, der blandt andet binder kulstof.
Men nu gives der altså mulighed for, at medlemslandene én gang i løbet af denne reformperiode kan korrigere den andel af græs, som man ellers skulle leve op til.
Det kan gøres hvis græsarealet ”er reduceret som følge af strukturelle ændringer i en medlemsstats landbrugssystemer, der skyldes en betydelig nedgang i husdyropdrættet, der har ført til en betydelig reduktion af behovet for foder og græsningsarealer til husdyr i den pågældende medlemsstat”, som det lyder i den netop vedtagede ændring af landbrugsstøttekravene.
Reguleres på landsniveau
GLM-1 har i Danmark ikke haft den store betydning for den danske landmand, så længe Danmark har holdt sit græsareal på et niveau, hvor det ikke er faldet med tre procent i forhold til 2018.
Hvis det var sket, ville der være indtrådt regler, der havde haft indflydelse på de danske markplaner. De ville bestå dels af et forbud mod omlægning af permanent græs til andre afgrøder, hvis arealet med permanent græs er faldet med mindst 3 procent i forhold til referenceåret, og dels af et krav om genetablering af græsarealer, hvis arealet med permanent græs er faldet med mindst 5 procent i forhold til referenceåret.
Disse procentgrænser får de enkeltmedlemslande nu mulighed for at justere, hvis det vurderes, at der er sket store nok strukturelle ændringer til, at det kan tillades. Det vil altså være op til de danske politikere, hvis det skal have betydning i Danmark.
I den nuværende reformperiode har man dog ikke været over de nuværende grænser, og det eksisterende GLM-1-krav har altså ikke haft de store konsekvenser for de danske landmænd.
Brakkrav i dvale
GLM-1-kravet er bestemt ikke det eneste krav til landbrugsstøtten, der har været oppe til revision eller har været forsøgt revideret. Allermest prominent er det omdiskuterede GLM-8-krav blevet udskudt to gange, så det er op til de enkelte medlemslande, om man vil still krav om, at landmændene skal lade fire procent af deres arealer lade stå udyrkede.
Det var ellers et af hovedpunkterne, da den seneste reform af landbrugsstøtten skulle træde i kraft i 2023. Men kravet er aldrig blevet obligatorisk for landene, da krigen i Ukraine og det efterfølgende forsyningsvanskeligheder skabte en efterspørgsel efter at få lov til at blive ved med at dyrke de fire procents jord.
Kravet er dog trådt i kraft i Danmark, men det bliver efterhånden mere og mere usikkert, om det når at træde i kraft i resten af EU.
Flere krav for skud
Ifølge det europæiske medie Euractiv var flere af GLM-kravene nemlig på spil, da medlemslandene i februar kom med forslag til, hvordan landbrugsstøttekravene kunne gøres mere spiselig for det landbrug, der er lykkedes med at lægge pres på unionens politikere via massive demonstrationer i løbet af det seneste halve år.
I et dokument, som mediet har set, foreslås flere af kravene sat på pause. Det gælder blandt andet GLM-2, der omhandler et pløjeforbud på jorder med mere end 12 pct. kulstofindhold i § 3-områder, GLM-7, der omhandler krav om afgrøderotation og altså GLM-4, som der i dokumentet efterspørges en ”strukturel løsning” på efter kravet nu altså i to år i streg ikke er aktivt.
Men ind til videre er det altså kun kravet om permanent græs, som der røres ved. Yderligere justeringer er endnu ikke besluttet.