EU-tilskud hjalp generationsskifte i mål

En støtteordning med tilskud fra EU var med til at gøre et generationsskifte muligt for far og søn i Thy. Forarbejde og rådgiver-hjælp sikrede dem en smidig proces, mener de.

Arne Overgaard er udover agrarøkonom også udlært smed, fordi far Poul Overgaard mente, sønnen skulle have noget andet at falde tilbage på end landbrug. Arne Overgaard har dog aldrig været i tvivl om, at landbruget er svaret for ham, og at han en dag skulle overtage farens produktion. Den nye stald har fået tilskud fra ordningen Miljøteknologi 2016 – slagtesvinestalde. Her gives støtten efter EU’s standardiserede priser på stipladser. Derfor kommer kontrollører inden udbetalingen af tilskud og måler stalden ned på centimeter niveau. Her demonstrerer Arne Overgaard, hvordan kontrolløren især tjekkede, om stipladserne havde den størrelse, som EU kræver.

- EU-tilskud er en god måde at få yngre og nye kræfter ind i erhvervet. Jeg synes, det er vigtigt, at pengene deles ud rigtigt, så de kan gøre gavn mange år frem.

Ordene kommer fra 30-årige Arne Overgaard, der via et I/S med sin far, Poul Overgaard på 65 år, i 2018 kunne åbne dørene til en spritny slagtesvinestald udenfor Brund ved Thisted i Thy.

Stalden har årligt en produktion på 9.500 slagtesvin. Den er tegnet af dem selv og har kostet godt syv millioner kroner. Landmændene har modtaget to millioner kroner i EU-tilskud til projektet fra støtteordningen »Miljøteknologi – slagtesvinestalde 2016«. Og selvom de to millioner ikke blev altafgørende, så har tilskuddet bestemt gjort både økonomi og generationsskiftet sjovere, mener de.

- Vores proces er virkelig en solstrålehistorie i forhold til EU, som gjorde, at vi undgik yderligere lån fra eksempelvis Vækstfonden. Men det gjorde også, vi holdt lidt igen med nogle investeringer, hvis vi nu ikke fik tilskud. Det var med til, at vi selv kunne finde de 1,5 millioner kroner til at sætte grise i stalden, forklarer Poul Overgaard.

For fremtidens skyld

Men hele ideen om en ny stald opstod ikke på baggrund af muligheden for at få støtte. Den kom sig af, at en ny stald kunne lave en god grobund for et I/S og på sigt et generationsskifte af Poul Overgaards livsværk.

- Det er en stor risiko at tage, men omvendt hvis man vil det, så kræver det også, at du ofrer noget selv, og at du tror på, det kan lade sig gøre ligegyldigt hvad, siger Arne Overgaard.

Poul Overgaard har været landmand siden 1973 først med en jerseybesætning og siden med slagtesvin efter en omlægning i 1997. På Arne Overgaards fødegård – en spytklat fra den nye stald – produceres der derfor også stadig 6.400 slagtesvin. Men Poul Overgaard syntes egentlig, at sønnen skulle kaste sig over noget andet end landbruget.

- Jeg ville gerne, at han tog en håndværkeruddannelse. Både så han havde noget at falde tilbage på, men også fordi han så ville få en anden indgangsvinkel til tingene, forklarer den erfarne herre, der kender alt til erhvervets til tider ubarmhjertige arbejdstider og -vilkår. 

Problemet var imidlertid, at sønnen kun så landbruget som sin fremtid. Han indvilgede dog i farens krav og blev først udlært smed. Men da svendebrevet var i hånden, tog han arbejde på en gård. Samtidig gjorde han det klart for familien, at han så sig selv som viderefører af farens slagtesvineproduktion.

Udvidelsen af produktion er derfor også et led i at lave en større økonomi, så Arne Overgaard foruden at have en mere fremtidssikker produktion, også kan ansætte en hjælper, når Poul Overgaard stopper.

Tilskud ved et tilfælde

Da planerne var aftalt, tog Arne Overgaard tilbage til skolebænken på Asmildkloster Landbrugsskole for at blive agrarøkonom. Imens tog far Poul Overgaard i banken og kreditforeningen, hvor han efter forhandlinger får et lån på 50 procent. Det tilskriver han i dag sin gode forretning og en høj friværdi.

I 2014 er de så småt klar til at bygge, men det hele går i stå, da de skal søge om en miljøgodkendelse og en byggetilladelse af Thisted Kommune.

- Der går to år, hvor vi ikke hører noget, og der sker ingenting. Det er som om, at hver gang vi rykker os nærmere at få en godkendelse, så ser kommunen udfordringer fremfor muligheder i vores projekt, forklarer Arne Overgaard.

Blandt andet var kommunen meget opmærksom på, hvordan der skulle køres et par hundrede tons gylle på landevejen fra stalden ved Brund til aftagere i Ræhr 15 kilometer fra stalden. I 2016 sker der dog endelig noget. Efter mange møder og papirer frem og tilbage, falder godkendelse og tilladelse på plads.

Forsinkelsen gør, at Landbrugsstyrelsen i mellemtiden når at åbne for en EU-støtteordning til slagtesvinestalde, hvor familien som bekendt griber muligheden og søger.

- Vi havde jo besluttet os for en ny stald og et I/S, inden vi vidste noget om, at vi kunne få EU-støtte. Så man kan sige, at selvom det var træls, at kommunen var langsom, så har det også været til vores fordel, så vi kunne søge den her ordning, siger Arne Overgaard.

Samtidig slår de begge fast, at udsættelsen gav dem ekstra år til at planlægge byggeriet, så de har kunne justere undervejs og ikke siden har skullet lave noget om. Forarbejdet viste sig også at betale sig, for tilsagnet kom allerede i juni 2017. Stalden stod færdig i februar 2018. Og i april samme år kom udbetalingen af tilskuddet.

Regler krævede rådgivning

Trods den smidige støtteproces kunne far og søn aldrig have udfyldt en ansøgning til tilskud uden hjælp fra rådgivere i LandboThy, forklarer de. I dag har de til stalden i alt brugt 250.000 kroner på rådgivning.

- Det var meget uklart, hvordan ansøgningen til ordningen skulle hænge sammen. Vi oplevede, at det selv for rådgiverne var svært at finde rundt i, og det frustrerer os, fordi vi betaler dem penge for at løse det. Så det er som om, landmanden ender med at betale rådgivernes lærepenge for at forstå reglerne, fordi styrelsen har svært ved at gøre dem klare, forklarer Arne Overgaard.

Derfor håber de, at fremtidige ordninger bliver mere enkle, hvilket de dog undervejs allerede selv oplevede, da kravet om to tilbud i tilbudsloven (ved bygge- eller anlægsprojekter på over 300.000 kroner, red.) blev frafaldet i støttesager i 2017, mens de byggede. De nåede dog at indhente dem til ansøgningen i 2016.

- Det har været en god oplevelse at være en del af et EU-støtteprojekt, især da reglerne om to tilbud blev frafaldet. Det var dobbelt kompliceret for os, fordi det var selvbyg. Så foruden at skulle samle alle faktura ind og så videre, så føltes det unødvendigt ubehageligt at sidde og forhandle tilbud, når du godt ved, du ikke bygger efter dem, forklarer Poul Overgaard.

Gammel erfaring og ny viden

Alligevel mener far og søn, at det er godt, at der følger krav og forpligtelser med, ligesom de selv er klar over, at to millioner er mange penge at få i støtte.

- Alle skal have lige mulighed for at søge, men der er forskel på, om det er min far på 65 år eller en på 30 år som mig, der skal have støtte. For hvor holdbart er det, hvis han om få år ikke kan sælge stalden, fordi de unge ikke kan få lov at låne eller han må lukke den ned, spørger Arne Overgaard.

Kombinationen af ung og gammel banede vejen for hans egen selvetablering.

-  Jeg ville ikke have kunnet kommet i gang uden min fars hjælp, og jeg ville ikke kunne have lagt budgetter efter hans resultater uden, ligesom jeg ikke ville have haft lige så stor erfaring med, hvordan vores stald skulle bygges og indrettes.

I dag har stalden været i brug i snart to år, kassekreditten er gået i nul og arbejdsgangen er for både far og søn blevet sjovere.

- Udover vi har styr på fremtiden nu, så tager det rent produktionsmæssigt ikke længere tid at passe næsten dobbelt så mange grise heroppe end derhjemme. Dertil er arbejdsglæden her større, fordi det er en stald, vi selv kender ud og ind og som er lavet lige, som vi ville have den, siger Arne Overgaard.  

Der er ikke planer om yderligere investeringer, men på et tidspunkt er det meningen, at Arne Overgaard skal køre det hele videre uden sin far.

- Vi har snakket om, jeg fortsætter fem år endnu, men jeg tror nu, at jeg skal slæbes herfra, slutter Poul Overgaard med et grin.

Munkholm Landbrug I/S

Ejes af far og søn Poul og Arne Overgaard ved Thisted i Thy

Slagtesvineproduktion på 6.400 fra 1997 plus den nye produktion på 9.500 indviet i februar 2018

Den nye slagtesvinestald er på 2.100 kvadratmeter med 2409 stipladser og har kostet godt syv millioner kroner

Der er givet 2.071.270 millioner kroner i tilskud efter EU’s standardiserede priser fra EU-ordningen Miljøteknologi 2016

Driver ved siden af produktionen 120 hektar planteavl, hvor avlen sælges fra, mens alt foder købes færdigt

Produktionsresultatet er 1000-1100 gram daglig tilvækst, hvor FE pr. kg tilvækst ligger på 2,50-2,60

Læs også