I aftalen fra den grønne trepart lægges der op til, at landmanden skal betale en afgift på 750 kroner pr. ton CO2, der stammer fra kalk, der spredes ud på marken. Dermed er der risiko for, at afgiften bliver sat på en udledning, der delvis ikke eksisterer, skriver Louise Bjørnsen.
Af Louise Bjørnsen, faglig konsulent hos Bæredygtigt Landbrug, Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia
Da partierne og forskellige interesseorganisationer i slutningen af januar indtog forhandlingsbordet og hen over foråret udarbejdede Aftale om et Grønt Danmark, måtte danskerne forstå, at det var for at forbedre klimaet.
I aftalen lægges der op til, at landmanden skal betale en afgift på 750 kroner pr. ton CO2, der stammer fra kalk, der spredes ud på marken. Men hvad er det egentlig, som gør kalk til en klimaskurk? Umiddelbart er selv forskerne forvirrede.
Selv om jordbrugskalk (CaCO3) rigtigt nok udleder CO2, så påpeger forskerne, at nuværende beregninger af udledningen anses som et maksimum-estimat. Det skyldes, at den kemiske proces (karbonater kan geokemisk reagere med CO2) faktisk kan virke som dræn for CO2. Der er med andre ord risiko for, at afgiften bliver sat på en udledning, der delvis ikke eksisterer.
- En afgift vil skubbe på en udvikling, som allerede er i gang. Det er dog en udvikling, der kan have en negativ effekt på selvsamme klima, som formålet var at redde
Klimaeffekt af optimal kalkning
Samtidig konkluderer jordbrugsforskere fra Aarhus Universitet, at der potentielt kan være en nettoeffekt af kalkning, der reducerer den samlede udledning af drivhusgasser.
Der er nemlig dokumenteret en række positive klima- og miljøeffekter af en optimal kalkning. På korrekt kalkede jorde forbedres udbyttet med 10 til 36 procent alt efter udgangspunktet for surhedsgraden i jorden, og medvirker derved til et højere optag af CO2 via fotosyntese, og samtidigt mindsker det givetvis udvaskningen af kvælstof.
Desuden giver optimal kalkning en reduceret udledning af lattergas med cirka 21 procent, ligesom det reducerer fosforudledningen på lerholdige jorde, samt stimulerer jordens nettofjernelse af metan. Forskere har netop igangsat et fire-årigt projekt med det sigende navn »Klimakalk« for at kunne sætte flere tal på. For det lyder jo umiddelbart som et potentielt win-win for klimaet.
Vil forstærke udvikling
Forbruget af kalk er allerede faldet betragteligt, da der er sket en reducering siden 2000 til i dag, så der nu spredes mellem 0,4-0,6 millioner ton pr. år. Det er for lidt kalk til at kunne opretholde pH-værdien, hvorfor de danske marker de sidste 30 år langsomt er blevet mere sure med et gennemsnitlig fald i reaktionstallet fra 6,5 til 6,2 i 2020.
Så en afgift vil skubbe på en udvikling, som allerede er i gang. Det er dog en udvikling, der kan have en negativ effekt på selvsamme klima, som formålet var at redde. I så fald er det et andet spørgsmål, som bliver aktuelt efter implementering af grøn trepart: Er skurken i virkeligheden en klimahelt?
Louise Bjørnsen, faglig konsulent hos Bæredygtigt Landbrug.Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.