Af Knud Storgård, ingeniør og husmand, Sjelle, Galten

For cirka 100 år siden stjal staten under ledelse af den radikale statsminister Zahle store landområder fra godser og herregårde ved den såkaldte lensafløsning i 1919 og gav det til de fattige landarbejdere, Denne Robin Hood mission fik meget stor betydning for udviklingen af Danmark.

Godsejerne opfattede dette som konfiskation, hvad det i virkeligheden også var, et overgreb, der vakte bitterhed og vrede i vide kredse, man stjal jord fra de rige og gav jord til de fattige. Godserne skulle afgive 20 procent af deres jord til de mange fattige landarbejdere på landet.

Zahle blev da også afskediget af kongen i 1920, den eneste statsminister som nogensinde er blevet afskediget af kongen, men det var af en lidt anden årsag.

Lensafløsningen fik meget stor betydning for udviklingen i landdistrikterne, da der blev oprettet rigtig mange små statshusmandsbrug på den jord, som staten havde stjålet fra herregårdene, og det betød også, at der blev oprettet mange arbejdspladser i landdistrikterne, mange nye købmandsbutikker, brugsforeninger, skoler, mindre håndværksvirkomheder, forsamlingshuse, slagterier, mejerier, jernbaner, alt sammen til glæde for Danmark og ikke mindst for livet i landdistrikterne.

De enkelte statshusmænd fik såkaldt brugseje og dermed rådighed over jorden mod at betale en årlig jordrente til staten. Statslånene udgjorde 9/10 af ejendommens låneværdi, det vil sige købesummen for jorden med tillæg af udgifterne til opførelse af de fornødne bygninger og til anskaffelsen af den fornødne besætning og inventar.

I alt blev der oprettet 28.113 statshusmandsbrug.

Disse små landbrug blev drevet som familiebrug på en skånsom måde; der blev ikke brugt pesticider eller andet djævelskab til skade for naturen eller til skade for grundvandet, der blev plantet mange læhegn omkring bygningerne og markerne, de gav læ for vinden og blev samtidig et levested for fugle og andre dyr og insekter.

Trygge barndomsminder

Især husker jeg fra min barndom på landet alle de levende hegn langs markerne, med træer og buske, vandløb og vandhuller, kvæg på græs og lærkens og vibens sang over markerne i de lyse sommeraftener.

Vi børn legede i naturen uden de voksnes øjne i nakken, vi klatrede i træer i skoven, fiskede i bækken sammen med vores kammerater uden at vores forældre vidste, hvor vi var; de regnede med, at vi jo nok kom hjem, når vi blev sultne.

Vi kendte ikke til kriminalitet og stoffer, og der var ingen der havde »bogstav- sygdomme«

Ændrede arealgrænser

Siden har det vist sig, at disse husmandsbrug var for små til at kunne give en rimelig indkomst til familien uden en anden indkomst fra beskæftigelse uden for bedriften. Det har betydet, at der gennem årtier har bredt sig den opfattelse, at når der var økonomiske problemer – og dem har der været mange af – så var løsningen at blive større.

Derfor vedtog regeringen og Dansk Folkeparti i 2010 lovforslag (L39) til ændring af lov om landbrugsejendomme. Loven ophæver den tidligere arealgrænse på 500 hektar for erhvervelse og sammenlægning af landbrugsejendomme. Derudover ændrer den reglerne om bopælspligt og selveje, og det blev muligt for udenlandske selskaber at opkøbe store dele af Danmarks landbrugsjord.

Loven blev en ulykke. Loven blev vedtaget i Folketinget den 16. marts 2010 alene med regeringens og Dansk Folkepartis stemmer, mens hele oppositionen stemte imod loven. Bjarne Laustsen og Kristen Touborg udtalte under 3. behandlingen i Folketinget, at loven ville blive ophævet, dersom der kom en anden regering efter et kommende valg.

Der kom en anden regering efter valget nemlig »Børnebanden«, hvor flere af Folketingets medlemmer havde en baggrund fra stenbroen og »latinskolen« uden kendskab til landbrug og landdistrikternes problemer. Loven blev ikke ophævet.

Genopret små husmandsbrug

I forbindelse med den nye ejendomsvurdering er der nogle i de fine saloner i København, der ønsker at affolke landdistrikterne.

Hvorfor ikke gøre det modsatte? Genopret de små husmandsbrug til gavn og glæde for mennesker og naturen i Danmark. Nu kan man selvfølgelig ikke som i 1919 stjæle jorden fra de store industrilandbrug - heldigvis for det - men kunne man ikke se på, hvordan disse store industrilandbrug forvalter den danske natur.

Mange læhegn er fjernet, vandløb er rørlagt. og man bruger pesticider og andet djævelskab til skade for vores grundvand. Disse landbrug står for 33 procent af udledningen af klimagasser, når importen af foder medregnes, og det optager 62 procent af Danmarks areal. Det burde forpligte i særlig grad, når et enkelt erhverv råder over så store arealer og medfører så stor klimabelastning

Hvis der er et flertal i folketinget, kunne man som i 1919 genoprette de små familielandbrug. som på en skånsom måde kunne genoprette naturen ved at plante nye skove; der gives jo tilskud til skovrejsning, hvilket betyder, at man kan plante ny skov næsten gratis. Man bruger ikke pesticider i skov. og skov forurener ikke grundvandet. ligesom skov optager CO2. Man kunne plante mange læhegn omkring bygningerne og markerne, hegn som giver læ for vinden og samtidig bliver et levested for fugle og andre dyr og insekter.

Nye muligheder

Den nye tids husmænd er for de flestes vedkommende ikke kun landmænd, som i gamle dage. Det er mennesker, som ønsker at bo og arbejde i fri natur langt væk fra storbyen, det er måske mennesker, som har en højere uddannelse eller noget lignende, og med nutidens gode kommunikationslinjer har begge forældre mulighed for helt eller delvist at arbejde hjemmefra. De er flyttet på landet med familien, fordi der er lys og luft og plads til børnene.

Ved at bo på landet kan man bo nede på jorden og ikke som i de store byer, hvor man »stabler husene oven på hinanden«, man kan give sine børn en meningsfuld tilværelse, ansvar for andre levende væsner, og der kan opstå et reelt arbejdsfællesskab for alle familiens medlemmer. Det er den form for samvær, som kaldes kvalitetstid, og som mange betaler for i dyre domme i badelande og oplevelsesparker. Når børnene kommer fra skole, er mor eller far hjemme.

Under Corona-epidemien var der mange mennesker der blev tvunget til at arbejde hjemmefra og efterfølgende er der nogle som er blevet glade for at arbejde hjemme hvor der i nogle tilfælde er mere arbejdsro, man kunne jo indrette tomme landbrugsbygninger til udmærkede hjemme arbejdspladser.

Mange af disse nye landboer kommer måske med en høj indtægt. som kan beskattes til gavn for kommunekassen, så kommunen ikke behøver at nedlægge skoler og anden infrastruktur i landdistrikterne.

Slip børnene fri i naturen - børns rammer for fri leg i naturen uden voksnes øjne i nakken er skrumpet. Under leg på egen hånd får børn muligheder for at udforske egne grænser, følge nysgerrighed og udvikle selvtillid, påpeger fagfolk.

Ejerskabet af dansk landbrug står overfor store omvæltninger de kommende år. Tusindvis af selvejende landmænd med meget stor bankgæld skal på pension, og de skal helst sælge til priser, som langt overstiger, hvad en ung landmand kan betale. Samtidig har Danmark indført en af Europas mest liberale lovgivninger for udenlandsk ejerskab. Det kan bane vejen for opkøb af dansk jord og landbrug i en helt ny skala.

Hvis politikerne ikke vågner op og griber ind, vil strukturudviklingen fortsætte med endnu større kraft, og det Danmark vi har forsvaret i 1000 år, vil vi miste på bare 100 år. Det bliver spændende at se, om den nye regering har vilje og evne til at bevare de små landbrug og livet i landdistrikterne.

Debat