EU-betalingerne må forventes at falde om nogle år
Det er aktuelt at forvente, at den årlige udbetaling fra betalingsrettigheder falder. Nykredits landbrugsdirektør kan ikke give et konkret bud på hvor meget – men mere end de cirka 5 procent, der hidtil har været fremme.
I landbrugsordningen indgår p.t. en vinkel om, at såfremt EU måtte mangle midler, vil der ske en regulering i landbrugsstøtten, skriver Poul Erik Jørgensen, landbrugsdirektør i Nykredit.
EU laver budgetter for syv år ad gangen, og næste periode skal starte i 2021.
Mange vurderer, at forhandlingerne om nyt budget ikke afsluttes rettidigt, så der kommer en slags forlængelse af nuværende grundlag i 2021. Dermed vil et nyt EU-budget reelt først være gældende fra 2022.
Det er jo langt frem i et likviditetsbudget, men ikke langt, når man skal tage stilling til investeringer og mere langsigtede indtjeningsbudgetter.
Og her tror jeg, at det er aktuelt at forvente, at den årlige udbetaling fra betalingsrettigheder falder. Jeg kan ikke give et konkret bud på hvor meget – men mere end de cirka 5 procent, der hidtil har været fremme i omtalen af kommissionens budgetforslag.
Forventningen bygger på den danske opfattelse af, at EU ikke skal tilføres nye indtægter i form af nye kilder eller en forhøjelse af momsloftet. Og i landbrugsordningen indgår p.t. en vinkel om, at såfremt EU måtte mangle midler, vil der ske en regulering i landbrugsstøtten.
Dark horses
Vi kender endnu ikke udfaldet af Brexit, men UK er næststørste bidragsyder for øjeblikket. Så bortfald af deres bidrag vil føre til besparelsesbehov. Tilsvarende må vi forvente, at der skal bruges yderligere midler til beskyttelse af ydre grænser og håndtering af flygtninge- og emigrantsituationen. Midler, som formentlig må findes inden for eksisterende budgetrammer.
Et andet element er, at værdien af en betalingsrettighed er lavere i de nye EU-lande. De nye lande fra »Østudvidelsen« som for eksempel Polen kræver en udligning af betalingerne, hvilket i givet fald vil betyde en reduktion af de danske betalinger.
I Danmark er der også en national adgang til at reducere de direkte betalinger, idet Folketinget kan overføre op til 15 procent af betalingsrettighederne fra de direkte betalinger i søjle 1 til mere indirekte og bredere formål i søjle 2. For øjeblikket udnyttes det alene delvist, idet der overføres 7 procent.
Det er jo en politisk vurdering, om Folketinget ved næste budgetperiode vil udnytte hele rammen på 15 procent.
Betingelse
I EU-Kommissionens forslag fra sidste år åbnes yderligere for, at landene får mulighed for at omprioritere yderligere 15 procent – forudsat at de anvendes til klimaformål. Og den del er i forslaget uden krav om national medfinansiering, hvad formentlig øger den nationale interesse for at omprioritere anvendelsen af midlerne.
Betalingsrettighederne har væsentlig betydning for resultaterne på mange landbrug – men det er ikke første gang, at der reduceres.
På de fleste landbrug er der en vedvarende effektivitetsforbedring, og de bliver ikke alene modvirket af realprisfald på landbrugsprodukter, men altså også fra bortfald af nogle af EU-betalingerne.
Jeg ser ikke forventningerne som anledning til panik – men som et væsentligt input til den mere strategiske, økonomiske planlægning på den enkelte bedrift.
