Planteavlsrådgiver: Vinterrapsen skal have forårets første gødning
Kommer rapsen ud af vintervejret med blade, som er frosset af, er dette kun en fordel – bare så længe vækstpunktet ikke har lidt skade. At der falder blade af, giver nemlig mere lys til de nederste knopper. Det påpeger Hans Jørgen Bak fra Agriadvice, der anbefaler, at rapsen alt andet lige får forårets første gødning.
Vinterrapsmarkerne bør få den første forårsgødning. Arkivfoto
Rækkefølgen for gødning i det tidlige forår er klar.
Første gødskes vinterrapsmarker, dernæst vinterbyg og vekselbyg og sidst gødskes vinterhvede og vinterrug.
Det påpeger planteavlsrådgiver Hans Jørgen Bak fra Agriadvice, der derfor giver en aktuel vurdering af vinterrapsen gødningsbehov.
- Kraftige vinterraps marker har præget billedet det meste af november og december; men nu er det tyndet lidt ud i mange vinterrapsmarker.
- Det har været koldt i en lang periode, og på det seneste sne igen. Det er ikke vores indtryk, at det er problematisk for langt de fleste rapsarealer, da vi har haft en god plante- og specielt rodudvikling gennem hele november og december, siger Hans Jørgen Bak.
Undgå overgødskning ved start
Generelt gælder, at tidlig såning giver mere veludviklede planter og dermed større optagelse i efteråret.
For at udnytte dette udbyttepotentiale optimalt, er det dog vigtigt at timing og tildeling af startgødning rammer rigtigt.
- De kraftige rapsmarker skal gødes tidligt, men må på den anden side ikke overgødes fra start. Tyskerne bruger betegnelsen regenereringsgødning for de tidligt såede marker.
Det vigtigste omdrejningspunkt for udbyttesikring i rapsen er plantebestandens udvikling indtil begyndende strækning af hovedknop.
Har rapsen på dette kritiske tidspunkt optaget for lidt kvælstof, sætter den færre skulper.
Omvendt danner rapsen som kålplante mere blade end skulper, hvis den før strækningsvækst af sideskudende optager overskud af kvælstof.
Jo kraftigere udviklet rapsplante fra efteråret dets tidligere behov for startgødning. Men hvor tidligt afhænger blandt andet af forholdene i marken.
God, kraftig rodudvikling er afgørende ved vækststart her i det tidlige forår. Der ses nogle steder bormangel på dette tidspunkt i form af et hult, mørkt område under rodhalsen. Fotos: Kasper Stougaard
Frosne blade er ok
Kommer rapsen ud af vintervejr med blade, som er frosset af, er det kun en fordel så længe vækstpunktet ikke har lidt skade.
Indholdet af mineraliseret og amid-kvælstof er i forbindelse med bortfrysning af bladet straks til rådighed for den tilbageblivende del af rapsplanten.
Populært sagt så tømmes bladet for disse vigtige N-kilder, inden det helt afstødes fra planten og falder til jorden.
Som tommelfingerregel gælder, at hvis de fire nederste blade er frosset væk, så kan man regne med, at 40 procent af den samlede mænge N optaget i efteråret er direkte tilgængeligt som plantens »egen« startgødning.
Startgødskning
Som grundregel skal tildeling af gødning i det tidlige forår til raps ske i form af ammoniumgødning.
Dels fordi nitrat øger risikoen for frostskade og dels fordi for hurtig kvælstofoptagelse vil stimulere hovedskud og sideskud til at sætte færre skulper i en fysiologisk gammel plantebestand, hvor frøudviklingen bliver begrænset.
Anderledes forholder det sig, hvis startgødningen først kommer ud i begyndelsen af marts. Da må 20 kg/N pr. hektar gerne være på nitrat-form. Specielt hvis afgrøden allerede i efteråret viste tegn på N-mangel.
Finder startgødningen sted senere, eller efter at planterne er begyndte at vokse, betyder kvælstofformen ingen rolle.
Hvis rapsen inden vinter har udviklet færre end 12 blade, så skal planten i foråret først sætte nye blade, før den ved overgang til lange dagslængder tvinges til at danne skud.
Mængden af startgødning afhænger derfor af, om planten omkring den 20. marts har tid nok til at danne nye blade inden strækning. Således skal der på kolde lokaliteter - med sen vækststart eller ved tidlig forårstørke - tildeles ekstra startgødning.
