Jeg undres

Af Vagn Lundsteen, direktør, AgroPro

Man får sjældent løn som fortjent, men som forventet. Det er der et gammelt ordsprog, der siger. Endnu en gang er kvælstofprognosen politisk bestemt. De vådeste seks måneder nogensinde og en mild vinter, uden frost. Hvis ikke der sker en udvaskning oven på sådan en periode, så kommer den aldrig.

En ting er, at der ikke er kvælstof i jorden, ifølge vore N-min målinger. Noget andet er, at hele Syd- og Vestjylland slet ikke får ekstra kvælstof. Det er netop områder, der har været ekstraordinært ramt af nedbør. Måske nogen kan forklare mig logikken? Vi finder os i det! Der må da være bestyrelsesmedlemmer i landboforeningerne, der stiller spørgsmål ved dette? Eller? Nå vi sover videre.

En faktor, som helt undervurderes i debatten om kvælstofdebatten, er at denitrifikation er lige så stor en udfordring som udvaskning.

Ved denitrifikation omdannes nitrat (NO3) til frit kvælstof (N2) eller til lattergas (N2O). I rodzonen forekommer denitrifikation specielt under vandmættede forhold.

Vandmættet

I store egne af Danmark har jorden gennem hele vinteren været vandmættet. Forsøg lavet af ph.d. cand.agro Kasper Jakob Steensgaard Jensen, KU, viser at op til 30 procent af den tildelte kvælstof kan forsvinde op i atmosfæren. Ikke på grund af ammoniakfordampning. Men som resultat af denitrifikation. Denne del af kvælstoffet, som forsvinder op i atmosfæren og er væk for altid, tager kvælstofprognosen slet ikke hensyn til. I forsøg er der målt op til 30 procent udbyttetab ved denitrifikation under vandmættede forhold.

Så ikke nok med at de vandlidende jorde, der mere eller mindre skyldes dårlig afvanding, er skyld i dårlige afgrøder, sen gødningstildeling, lave udbytter og bøvl. De mister også kvælstof til atmosfæren, som de ikke efterfølgende bliver tilgodeset. Vi bliver fattigere og fattigere på kvælstof.

Jeg undres.

 

Læs også