bannerPos

Landbruget har allerede leveret, eller?

Debatten i salen kom blandt andet til at handle om mere forskning og viden omkring en omstilling af landbruget, og hvem der i givet fald skal betale. Blandt spørgerne var Allan Hansen (tv), med Clement Kjersgaard som mikrofonholder.

John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
22-06-2019 13:01
På under 30 år er landbrugets klimaaftryk faldet med en fjerdedel inden for mælkeproduktionen – så erhvervet har leveret, lød meldingen fra Arla i forbindelse med debatmødet. Ikke alle deler imidlertid synspunktet.

- Siden 1990 er landbrugets klimaaftryk falder med 24 procent pr. kg. Så man kan sige, at landbruget allerede har leveret, lød det fra Kasper Ibsen Bech, kommunikationsdirektør i Arla.

Et vigtigt budskab i en tid, hvor netop landbruget i forbindelse med klimadebatten ofte nævnes som en af de store »klima-syndere«.

Svend Brodersen, der ejer og driver Gram Slot som et økologisk landbrug med både mælkeproduktion og økologiske foderafgrøder og grøntsager, mener også, at det er vigtigt, at landbrugets klimaindsats kommer i fokus:

-  Hvordan skaber vi en fælles forståelse og fokus på, at kunden er vores øverste chef, og vores opgave er at følge efterspørgslen.

Som et billede på kød kontra planter satte han samtidig tal på. Mens en hektar jord kan producere mellem 600-700 kg oksekød, kan samme areal producere 40.000 kg grøntsager.

Ikke imponeret

Den megen snak omkring, hvad landbruget allerede har leveret på klimafronten, imponerer imidlertid ikke Kristian Sloth fra Greenpeace.

-  Køer og svin står for en femtedel af den samlede CO2-udledning i Danmark, og samtidig bruges 80 procent af landbrugsjorden til foderafgrøder. Det kunne i stedet bruges på natur og skov og til at udvide planteproduktionen, konstaterede Kristian Sloth.

Han noterede sig samtidig, at Danmark i en opgørelse ligger med en svinekødsproduktion pr. indbygger på godt 260 kilo pr. år – og dermed langt højere end lande som Tyskland og Polen, der også har stor svineproduktion.

Hvem skal betale?

Under debatten blev der fra flere efterlyst bedre belysning af – og forskning omkring landbruget i relation til klimaet – og ikke mindst hvem, der i givet fald skal betale for en omlægning af landbrugsproduktionen.

-  Det handler om, hvordan vi hjælper landmænd i gældsfælde med den animalske produktion, og får skruet ned for den animalske produktion, lød det fra Kristian Sloth.

Hos Danmarks Naturfredningsforening mener landbrugspolitisk seniorrådgiver, Thyge Nygaard, at landbrugsgælden er en udfordring:

-  Landbrugets største problem i dag er gælden på grund af dyr jord, sagde han og efterlyste samtidig en holdningsændring både politisk og generelt – og drog en parallel til udfasningen af benzin og dieselbiler og rejsemønsteret med flyrejser.

Han mener, at udfordringen og mulighederne ligger i dialog, en jordreform og samarbejde.

Forandring

Marc Reseke fra Tænketanken Frej summerede det op:

- Dansk landbrug har en fremtid, men kræver omstillingsparathed hos både landbruget og forbrugerne.

Kryb og kravl virker mod skadegørere

Hos Borregaard Bioplants i Hvidovre fører man et stort udvalg i såvel nyttedyr som bakterier og svampe, der virker mod skadegørere. Flere er godkendt i markafgrøder.

Strammere krav i ny ordning

Tilsagnskrav vægter miljøeffekter højere end bedriftsstørrelsen i ny ordning til kvæg og gartneri.

EU-tilskud hjalp generationsskifte i mål

En støtteordning med tilskud fra EU var med til at gøre et generationsskifte muligt for far og søn i Thy. Forarbejde og rådgiver-hjælp sikrede dem en smidig proces, mener de.

Knap halvdelen af rapsmarkerne skal sprøjtes mod jordlopper

Planteavlskonsulenterne har i denne uge fundet bekæmpelsesbehov for larver i 45 procent af rapsmarkerne landet over.

Moderne kameraløsninger gør det nemt at overvåge bedriften inde og ude

Overvågning af landbrugsbedrifter vinder frem. Optagelserne kan dokumentere adfærd overalt og brugs som værn mod aktivister eller til efteruddannelse, når udførte arbejdsopgaver filmes og evalueres.

De danske svineproducenter samles til årets største møde

Tirsdag og onsdag i næste uge mødes svineproducenter fra hele landet for at debattere, netværke og tanke ny viden i Herning.

Nyt bejdsemiddel mod rapsjordlopper

Efter EU's forbud mod insektbejdse med neonikotinoider er der behov for en anden type bejdse til blandt andet rapsudsæd. Corteva har nu midlet Lumiposa klar, som også vil aflaste den stigende pyrethroid-resistens.
Side 1 af 1664 (33269 artikler)Prev1234567166216631664Next