Statistik: Flere konventionelle har dårlig økonomi
Blandt de konventionelle landbrug har særligt den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat svært ved at få pengene til at slå til, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Foto: Colorbox
Den bedst indtjenende fjerdedel af de konventionelle landmandsfamilier kunne spare op i alle årene fra 2015 til 2017, og lagde i gennemsnit over 2 millioner kroner til side i 2017.
Den dårligst indtjenende fjerdedel havde derimod i alle tre år behov for at finansiere underskud på driften og privatforbrug.
Det viser en helt ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der omhandler heltidsbedrifter. Tallene dækker hele familiens indkomst, så for eksempel ægtefællens lønindtægt også er regnet med.
- På længere sigt er lånefinansiering af underskud og forbrug en uholdbar situation, hvor bedriften har brug for en turn-around, ellers er konsekvensen i sidste ende konkurs, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Henrik Bolding Pedersen.
Samme landbrug
Mønsteret er, at de samme landbrug leverer gode resultater år efter år, viser tallene. De økologiske landbrug i Danmark er domineret af mange mælkeproducenter, hvor økonomien har været god de senere år. Også bedre end for deres konventionelle kollegaer.
- Når konventionelle og økologiske landbrug sammenlignes, så ser det ud til, at »halen« af bedrifter med ondt i økonomien er relativt større blandt konventionelle landbrug, siger Henrik Bolding Pedersen.
I Danmark er der som gennemsnit i årene 2015-2017 10.100 heltidsbedrifter.
- Af disse er cirka 9.500 konventionelle landbrug, mens knap 600 er økologiske landbrug, oplyser Danmarks Statistik.
Regnskabsstatistikken for landbrug bliver først opdateret med tal for 2018 i juli 2019, og forventningen er dårligere resultater generelt end i 2017. Høstresultatet var for eksempel 28 procent mindre end i 2017, viser Nyt fra Danmarks Statistik.