Dyrskue er et stykke dansk landbrugshistorie
Horsens Dyrskue er et af Danmarks ældste og mest traditionsrige dyrskuer.
Horsens Dyrskue går langt tilbage og har haft flere navne undervejs. I centrum af det hele har altid været masser af flotte dyr i dyrskueringen. Arkivfoto
Siden 1800-tallet har dyrskuet i Horsens fungeret som et samlingspunkt for landmænd, avlere, familier og landbrugsinteresserede, og det har spillet en central rolle i udviklingen af dansk landbrug, avl og lokalsamfund.
Dyrskuet er ikke blot en udstilling af husdyr og maskiner – det er også en levende fortælling om dansk kultur, foreningsliv og forandring.
Dyrskuerne i Danmark opstod i kølvandet på landboreformerne og landbrugets modernisering i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Det første organiserede dyrskue i Danmark blev afholdt i 1810, og hurtigt spredte traditionen sig til hele landet.
I Horsens-området blev det lokale dyrskue etableret i midten af 1800-tallet og blev organiseret af landboforeninger og lokale landbrugskredse.
Formålet var at fremme dyreavl, udveksle viden, og hædre de bedste avlsdyr – men også at skabe en platform for samvær og socialt fællesskab blandt egnens folk.
I løbet af det 20. århundrede voksede Horsens Dyrskue i størrelse og betydning. Efterhånden som landbruget blev mere mekaniseret og industrialiseret, blev dyrskuet ikke blot et forum for husdyr, men også en vigtig messe for landbrugsmaskiner, teknologi og innovation.
I 1950’erne og 60’erne havde dyrskuet karakter af en festdag for hele egnen – med op mod flere tusinde besøgende, præsentationer af malkekvæg, svin, heste og fjerkræ, samt konkurrencer, præmieoverrækkelser og ikke mindst pølsevogne, isboder og musikalsk underholdning.
Dyrskuet blev et billede på den stolte bondetradition, samtidig med at det åbnede dørene for den brede offentlighed til at forstå landbrugets betydning.
For mange lokale familier er dyrskuet en fast årlig begivenhed, og for nogle går deltagelsen i arv fra generation til generation.
