Det er måske de færreste, som forestiller sig, at de sorte angusdyr fra Troels Andersen bliver trukket direkte fra engen og ud i Messecenter Vesthimmerland. Men sådan er det, og sådan var det også, da dyrskueentusiasten stillede ved både Ribe og Aulum Dyrskue i sommers. Der blev lastbilen startet klokken to om natten fra hjemmet i Vokslev ved Nibe, og dyrene hentet fra de lånte marker i Vejlen ved Aalborg Lufthavn og så afsted.

Der er knap så langt til Kimbrerskuet i Aars, og det betyder egentlig heller ikke noget. Troels Andersen brænder for alt omkring dyrskuer, lige på nær klargøringen inden skuet, hvis det altså regner og er koldt. For Troels har ikke nogen stalde og derfor forgår vask og klip også i engen.

Dyrene bliver ikke tilskudsfodret forinden, men lever af det saftige græs lige op og ned ad Limfjorden.

- Prøv at kigge på dem, de er jo i dyrskueform hele tiden, siger Troels Andersen.

Røde Galloway

Troels Andersen har 26 dyr i alt fordelt på Angus, og som noget nyt Galloway. Galloway skulle i bund og grund egentlig bare bruges til afgræsning, men så gik der lidt konkurrence og udstillerpassion i dem også, så Troels i dag har fem køer og tre tyre – vel at mærke alle røde.

- De røde er ret sjældne. De skal blandt andet have helt lyserød næse, forklarer Troels.

Det er første gang, han har Galloway for enden af grimen, når han træder ind i ringen på Kimbrerskuet. Her stiller han med en kvie og en tyr. Tyren havde debut på Ribe Dyrskue, hvor den fik 23 point og var med i ærespræmiekonkurrencen, mens Troels har rigtig store forventninger til kvien på Kimbrerskuet.

Har vundet alt

Og selvom det er blevet lidt mere »alvorligt«, med racen, som egentlig bare skulle æde noget græs, så er det angusdyrene, som siden, Troels skiftede fra Limousine til Angus i 2006, fylder hos ham – alt sammen under navnet Ølands Angus.

- Jeg har vundet alt, hvad der er at vinde, siger han på sin enormt rolige facon midt på marken mellem den flok, som skal med til Aars – to køer, to store kvier og fire kalve, hvor af to af dem er ET-kalve fra embryoner købt i Skotland.

- Lige før corona, solgte jeg min store tyr til Schweiz. Dengang jeg havde ham og min ko, Ølands Nicoline, vandt jeg mange dyrskuer, både med bedste hundyr, bedste handyr og bedste besætningsgruppe. Det var svært at tage hjem uden at få to eller tre ærespræmier med hjem, husker han.

Men til årets Kimbrerskue i Aars, er Troels mere betænkelig. Han er nemlig med sine kun 32 år blevet en af de »gamle angusavlere«, og flere unge kommer med dyr, som Troels vurderer, kan matche dem, han selv stiller med.

Den perfekte ko

En af de dyr, som hvis man spørger ejeren selv, har hele pakken, er Ølands Nicoline. En fem år gammel ko efter Rønnekilde Unik.

- Nicoline var med både i Ribe og i Aulum og fik 24 point. Hun er perfekt. Hun er fyldt ud hele vejen, har gode ben og kødet sidder rigtigt på hende, forklarer Troels om den noget reserverede ko.

- Der er ikke andre end mig, der kan trække med hende til dyrskuer. Hun bryder sig ikke ret meget om andre mennesker til trods for, at hun nok er det dyr i Danmark, som har været på dyrskue flest gange. Vi var jo afsted otte til ti gange om året inden corona, og hun har været med, siden hun var en lille kalv. I dag har hun selv tre kalve, og jeg tror faktisk, hun er tæt på at have været på dyrskue 30 gange, siger han.

En unik tyr

At Nicoline er efter tyren Unik, er meget bevidst. Det er en tyr, Troels har brugt meget og stadig bruger.

- Det er den største tyr, der har været, og ham der avler mindst fedt, siger Troels.

Et af hans avlsmål er, at dyrene skal være store, meget store, men ikke fede og han erkender også, at det måske i høj grad er derfor, han vinder meget, fordi hans dyr er store.

- Prøv at se hende der, det er én, jeg har købt, hun har fedt omkring halen. Det har mine egne ikke, og det er på grund af avlen, siger Troels, hvis køer har passeret de 1.000 kilo og de to store kvier, som kommer med til Aars, har også for længst overskredet racens avlsmål.

- Der skal bare være noget ekstra, når man står i interbreed-konkurrencerne, er der ikke det, så kommer man ikke ret langt. Det skal være noget stort og noget vildt noget, eller også skal den bare se hammergodt ud, ellers vinder man ikke, forklarer Troels, som vurderer, at Nicoline ikke er så stor, men derimod ser hamrende godt ud.

Har dyrene for at udstille

Troels Andersen lægger ikke skjul på, at han har sine anguskøer alene for at kunne udstille.

- Jeg har dem kun for at gå til dyrskue. Jeg går ikke op i andet og er sådan set ligeglad med deres slagtepris, for det interesserer mig ikke, fortæller angusmanden.

Troels’ dyr ender da også sjældent på slagteriet. Kun fire er slagtet, siden han startede for 15 år siden, resten er solgt videre til avl i andre besætninger i både Danmark og udlandet, blandt andet Skotland.

Troels Andersens interesse, passion, viden og også selve stambesætningen kommer fra Markdalgård Angus, som blev drevet af afdøde Henrik Madsen.

- Jeg har brugt flere af de tyre, som Henrik også brugte, blandt andet Unik, siger Troels, der foruden tyren Unik indkøber sæd fra Skotland.

Klar til interbreed på Kimbrerskuet

For Troels Andersen er store dyr målet, og også langt større end avlsmålet. Det er det for at kunne nå målet: interbreed-konkurrencer.

- Jeg går op i at stå i interbreed, det er det, der betyder noget for mig. Andre kigger i kataloget og ser hvem, de er i hold med, det gør jeg ikke, for det er interbreed, jeg stiller op for, siger Troels.

Han er et udpræget konkurrencemenneske og stiller op for at vinde.

- Men er der et bedre dyr end mit, er det helt okay, at det vinder. Men jeg ved, at der skal virkelig gode dyr til at matche dem der, inden for Angus i hvert fald, siger Troels og kigger på flokken, som tager en tot enggræs mere, inden de er er klar til Kimbrerskuet.

Troels er klar, og det er resten af hans familie også, blandt andet hans syv årige søn, som stiller op i mønstringskonkurrencen.