Mads Have er til daglig driftsleder på en stor mælkeproduktion. I fritiden arbejder han med kødkvæg sammen med faderen Dan Have i Allerup ved Toftlund.
Limousinekvæget er en del af omdrejningspunktet for Dan Have og hans familie i Allerup vest for Toftlund.
Dan Have har snart 25-års jubilæum som inseminør hos Viking Danmark, og han kan se tilbage på 15 års arbejde med den franske kødkvægrace.
Det samme kan hans ældste søn, Mads Have, som har været med stort set lige fra starten på Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa i 2009 og siden på kødkvægskuet i Aars og skuet i Herning.
- Siden dengang er vi begyndt at tage flere dyr med på skuet, og det er nok fordi, vi med tiden lagde mere vægt på konkurrencen. Vi har et godt fællesskab med de andre avlere, og det er nærmest som at være på ferie, at komme på skue - selv om det sker kun en halv times kørsel herfra, siger Mads Have.
Han er i dag driftsleder på en kvægejendom med 900 malkekøer og lige så stort opdræt. Men alligevel tager han sig tid til at komme hjem og se til limousine-kreaturerne og deltage i arbejdet med at passe dem. Det er da også Mads, som deltager på dette års skue i Aabenraa, hvor de fremviser en tyr, en ko med kalv samt en kvie.
- Jeg synes, det er fint at have noget at give mig til, når jeg kommer hjem
Mads Have, fritidslandmand, Toftlund
Kødkvæget er livsstil
Med deres karakteristiske muskuløse bygning og imponerende udseende har Limousinekødkvæget vundet familiens hjerte. For familien er forholdet til dyrene ikke bare en forretning, det er en livsstil, og det gælder ikke mindst i en tid, hvor kødkvæg generelt er i tilbagegang i Danmark, og hvor en CO2-afgift truer i horisonten.
Mads Have lægger ikke skjul på, at Limousine-racen har nogle klare fordele, som da også har medvirket til, at den fortsat er størst herhjemme.
Limousinekødkvæget er kendt for sit gode kød med en fin marmorering og en unik smag, der gør det eftertragtet. At være selvforsynet med kvalitetskød betyder meget for familien.
Limousinekødkvæget er desuden kendt for sin muskuløse og robuste bygning. Dette gør racen velegnet til kødproduktion, da den har en høj kødprocent og en imponerende slagtekrop. Denne muskuløse bygning bidrager også til kødets kvalitet og smag. Desuden fremhæves dyrene temperament, som over årene er blevet mere roligt. De kan trives både i varme og kolde klimaer og har en god modstandsdygtighed over for forskellige sygdomme og parasitter.
Af ulemper har racen tendens til at have en langsommere vækstrate sammenlignet med nogle andre kødracer. De har en tendens til at være mere reserverede og mindre sociale end nogle andre racer. Dette betyder, at kalvene kan kræve ekstra opmærksomhed og socialisering for at fremme deres trivsel og adfærd.
Har noget at give sig til
- Jeg kunne faktisk godt tænke mig at bruge mere tid på disse dyr, men der er jo også et arbejde, der skal passes. Jeg synes det er fint at have noget at give mig til, når jeg kommer hjem. Det handler om fodring af dyrene og det daglige opsyn, siger Mads Have.
- Til gengæld er der ikke den store økonomi i at have kødkvæg, fortæller Mads og Dan Have.
- Vi bliver færre og færre avlere, og antallet af dyr falder inden for hele kødkvægsektoren, og det handler om, at man ikke kan få økonomien til at hænge sammen. I dag handler det om volumen, også på slagteriet, og heller ikke de private vil betale prisen. I dag har de blot en lille fryser under køleskabet og ikke kapacitet til at aftage større mængder, siger Dan Have.
- Men vi har seks hektar herhjemme og 35 hektar til afgræsning og hø på Rømø, så vi kan nogenlunde holde balancen økonomisk. Vi hygger os med arbejder med kvæget, da det er en del af vores DNA, tilføjer Mads Have.
Vil have sin ejen ejendom
Han satser på at fortsætte med hobbyen i fremtiden og har derudover et håb om, at han med tiden får mulighed for at købe sin egen ejendom med malkekvæg.
- Godt nok truer en CO2-afgift, og jeg er meget træt af alt det mundhuggeri om landbruget. Jeg bliver noget så træt af at læse, at landbruget kritiseres, og at der peges fingre. Hvor meget vil der være i køledisken uden os? Det er forbrugerne som afgør, om vi skal importere vores fødevarer i stedet for at producere selv, og de påtager sig dermed et stort ansvar, siger Mads Have.