Siden det nuværende ejendomsvurderingssystem i 2013 blev sat i bero, har mange ejere været afskåret fra at klage over for høje ejendomsvurderinger.

Derfor vedtog Folketinget i december sidste år en lovændring, som gør det muligt for ejere af erhvervsejendomme at klage over historiske ejendomsvurderinger fra 2013 og frem. Det gælder også landbrugs- og skovejendomme og ejerboliger med et grundareal på to hektar eller mere.

Spørgsmålet er imidlertid, om det overhovedet kan betale sig at klage. Kommer der noget godt ud af det?

Medhold i flere klager

Svaret er ja. Hos Patriotisk Selskab er der således kommet medhold i flere af de klager, som selskabet har håndteret på vegne af kunderne.

- En af vores kunder, Helge Danneskiold-Samsøe fra Lolland (godsejer på Øllingsøe Gods ved Søllested, red.), råder over flere bygningsløse ejendomme. Disse ejendomme er blevet vurderet som værende ikke-landbrugsjord og er således også vurderet til ikke-landbrugsjordspris til trods for, at der er tale om jordstykker i landzone, som drives landbrugsmæssigt sammen med Helge Danneskiold-Samsøes øvrige landbrug, fortæller chefkonsulent Mimi Shin Jensen fra Patriotisk Selskab.

Mærkbar økonomisk fordel

Konsekvenserne af sådanne fejlvurderingerne kan være ganske store, fordi der er store skattemæssige forskelle alt afhængigt af om jorden er vurderet som landbrugsjord eller almindelig jord.

Dette kommer til udtryk i den måde, man værdiansætter jorden på, og på den promille, man beskatter jorden med.

- For Helge Danneskiold-Samsøe har det betydet, at jorden har været værdiansat for højt og er blevet beskattet for hårdt. Og da vi jo betaler grundskat hvert år, så er det værd at kæmpe for, at disse fejlvurderinger rettes, da det kan betyde en markant reduceret skattebetaling. Derfor har vi benyttet os af klagemuligheden, siger Mimi Shin Jensen om sagen fra Lolland, der er endt i en nedsættelse af beskatningsværdien og dermed en mærkbar økonomisk forskel.

- Vi kan høre på vores kunder, at nogle af dem stadig får tilsendt mulighed for klageadgang. Dén mulighed bør de selvfølgelig benytte, hvis der er grundlag for det.

Mimi Shin Jensen, chefkonsulent i Patriotisk Selskab

Klageadgang i 90 dage

Selv om klageadgangen over de historiske ejendomsvurderinger kun gælder 90 dage – gældende fra den dato, der står på brevet fra Vurderingsstyrelsen – er det ifølge Mimi Shin Jensen ikke spildt arbejde at kigge nærmere på vurderingerne.

- Vi kan høre på vores kunder, at nogle af dem stadig får tilsendt mulighed for klageadgang. Dén mulighed bør de selvfølgelig benytte, hvis der er grundlag for det. For andre er tidsfristen overskredet, men muligheden for at påklage de gamle vurderinger kommer jo igen, når de nye vurderinger indløber, givetvis i slutningen af 2022 eller starten 2023, siger Mimi Shin Jensen.

Klagemuligheden bør især benyttes af de lodsejere, hvor landbrugsjord – som ligger i landzone og drives landbrugsmæssigt – fejlagtigt er vurderet som ikke-landbrugsjord. Af klagen bør det fremgå, hvor store konsekvenser en sådan fejlvurdering har for beskatningen.

Klagemuligheden kan ligeledes anvendes i forbindelse med et generationsskifte, hvor værdien ønskes nedsat. Det skal dog her bemærkes, at hvis Vurderingsstyrelsen ikke umiddelbart er enig, er der ingen garanti for, at klagen afgøres, inden de nye vurderinger kommer.

Ejendomme