Af Flemming Fuglede Jørgensen, Formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Et godt vejr til landbrug og frugtbar jord gør, at det er naturligt, at Danmark har en stor produktion af fødevarer. Lidt over 60 procent af det samlede areal dyrkes af vi landmænd. Det skal vi holde fast i og samtidig sikre en bæredygtig udvikling. Det betyder, at fødevareproduktionen både skal være effektiv og optage, så lidt areal som muligt. Det sker i Danmark.

Dertil kræves gødning. Det er næring til planterne – ikke til miljøet. Igennem en længere årrække havde danske landmænd ikke adgang til denne nødvendige gødning. Jord og afgrøder blev udpint. Dansk korn blev mødt på verdensmarkedet med et ”Danish excluded”. Der var ikke protein nok til hverken føde eller foder. Tilsammen kostede det erhvervet 1,8 mia. kr. årligt. Et svimlende beløb.

Det blev rettet op på med Landbrugspakkens gennemførelse i 2015. Vi fik den gødning afgrøderne trives ved – uden det skader miljøet. Det kan man forvisse sig om ved at læse årets Novana-rapport om miljøets tilstand, hvor man kan læse, at den målte gennemsnitsværdi af nitrat i det iltholdige grundvand er på det hidtil laveste niveau i overvågningsperioden. Det går stadig fremad. Samtidig lyder det fra Århus Universitet ”Gødningsniveauet på marken har IKKE afgørende betydning for udvaskningen.” Nej for afgrøderne spiser op. Udvaskningen fra rodzonen er i dag på niveau med det der var tilfældet i år 1900. Hvor mange andre steder kan man bryste sig af at leve op til miljøstandarden fra år 1900?

Vi landmænd har til punkt og prikke opfyldt de krav, der blev stillet til os ved landbrugspakkens gennemførelse. Det, der mangler i dag, er nogle kommunale godkendelser til minivådområder – de kommer nok, men tager tid. Det vigtigste er at konstatere, at både miljø og produktion har det godt og at vi landmænd med den øgede gødskning atter kan samle humus op i vores jord – til glæde for klimaet og CO2 regnskabet. For at sige det kort: Landbrugspakken er en succeshistorie på alle fronter.