Rådgiver: Hver anden landmand går glip af millioner i solcelleforhandlingen

- Vi kan ofte løfte landmændenes indtjening på projekterne op til 120.000 kroner pr. hektar gennem lejeperioden. Det er voldsomt store beløb, landmændene går glip af.

Sådan lyder det fra økonomikonsulent i Velas Energy, Henrik Langballe, i forbindelse med, at landmænd efter hans mening ofte er for hurtige til at sige ja til solcellefirmaernes tilbud om lejeaftaler, der ofte lokker med indtægter flere gange højere end det, landmanden selv kan tjene på jorden.

Faktisk er lejeaftalen og vilkårene på de indledende møder ofte markant dårligere end det, landmanden vil kunne opnå efter en reel forhandling, fortæller økonomikonsulenten.

- Alt er til forhandling, og selvom et tilbud ved første øjekast ser lukrativt ud, så kan det altid blive bedre. Vi ser desværre, at hver anden landmand, vi kommer i kontakt med, allerede har givet mundtligt tilsagn om at lukke en aftale med et solcellefirma, der har tilbudt ham en favorabel lejekontrakt for hans jord – men lige så snart det mundtlige tilsagn er givet, så fanger bordet, og derefter er det meget begrænset, hvad vi kan redde, siger Henrik Langballe.

Tilbyder måske 15.000 pr. hektar

Typisk screener solcellefirmaerne selv en lang række arealer i et givent område, de vurderer er oplagt til solceller. Derefter banker de på hos lodsejerne i området og tilbyder lejekontrakter på alt mellem 10 og 100 hektar, ofte til en årlig lejeindtægt på omkring 15.000 kroner pr. hektar.

- Det siger sig selv, at det lokker. Men som i alle forhandlingssituationer lægger de naturligvis ud med et lavt beløb. Vi kan ofte løfte landmændenes indtjening på projekterne op til 120.000 kroner pr. hektar gennem lejeperioden. I nogle tilfælde endda mere. Det er voldsomt store beløb, landmændene går glip af, fortæller Henrik Langballe og udpensler, at hektarpriserne ofte kan hæves 3-4.000 kroner pr. hektar pr. år.

Hvis landmanden udlejer 60 hektar, hvilket bestemt ikke er unormalt, betyder det en merindtjening på 7,2 millioner kroner i forhold til, hvis han mundtligt havde takket ja til det oprindelige tilbud.

Komplekse kontrakter

Foruden selve lejeindtægten er der ifølge Henrik Langballe en lang række punkter, landmanden skal være opmærksom på i de ofte meget komplekse kontrakter, der typisk har en løbetid på 30 år.

- Man kan risikere, at nogle solcellefirmaer samler på en masse aftaler, men reelt ikke har intentioner om at gå videre med dem. Så bliver lodsejeren låst, fordi han ikke må leje jorden ud til en anden aktør i perioden. Og hvis ikke der er indskrevet tidsfrister, betingelser eller dagbod, så fanger fælden for landmanden, siger Henrik Langballe og peger på, at kontrakterne typisk også er uopsigelig i 30 år for lodsejeren, mens solcellefirmaet ofte kun har 12 måneders opsigelsesfrist.

- Hvis energiområdet bliver ramt af regeringsindgreb, og driften af solcelleanlæg alligevel ikke var så god en investering for solcellevirksomheden, så kan landmanden risikere at stå uden 30 års lejeindtægter. Og pludselig skal han måske til at dyrke en jord, han for længst havde taget ud af sine driftsplaner.

Tak ja til de rette betingelser

Selvom området kan være svært at manøvrere i for menigmand, så anbefaler Henrik Langballe dog alligevel, at landmændene undersøger mulighederne for at få solceller på sin jord.

- Der er enormt store fortjenester for landmænd, der vælger at kaste sig over solceller, uanset hvilken model de vælger. Det kræver bare, at de får forhandlet de rigtige betingelser på plads, siger han.