Svenske roer gav tidlig roeoptagning på Lolland
Med tilførslen af 300.000 tons svenske sukkerroer til sukkerfabrikken i Nakskov, måtte Agrifos og Gammeleje ud med roeoptageren en smule tidligere i år.
Roepilot Bjarne Kristensen viser her, hvordan den sædvanlige aftopper, der glider hen over roen, først skærer toppen af. Herefter har den nye maskine en række roterende gummistænger, der »slikker« det sidste top af og fører det ud til siderne. Foto: Bøje Østerlund
Optagningen af de i alt 630 hektar sukkerroer hos Agrifos og Gammeleje blev i år fremrykket og allerede påbegyndt den 10. september.
Det skyldes Nordic Sugars beslutning om at flytte forarbejdningen af 300.000 tons svenske sukkerroer til Nakskov.
En konsekvens af den mere usikre gasforsyning til en af de svenske sukkerfabrikker. De ekstra 300.000 tons svenske sukkerroer bliver sejlet til Nakskov og skal dermed puttes ind i produktionsplanen for Nakskov Sukkerfabrik, og det ændrer derfor leveringsplanen for de vestlollandske roedyrkere.
- Udbyttet er ikke helt så højt, men så får vi et ekstra tillæg for de tidligst leverede roer. Dertil kommer, at føret i marken er meget bedre her i begyndelsen, så økonomisk er det ok for os, siger driftschef Kim Laursen, Agrifos.
- Vi har roer på 26 marker og har valgt at begynde med de mindste og dårligst beliggende marker med mindst tilvækstpotentiale her i efteråret. Her i dag tager vi roer op på en mark længst ude mod kysten, hvor vi ikke kan få roerne hentet med lastvogne, viser han.
- Udbyttet er ikke helt så højt, men så får vi et ekstra tillæg for de tidligst leverede roer. Dertil kommer, at føret i marken er meget bedre her i begyndelsen, så økonomisk er det ok for os.
Kim Laursen
Gammeleje og Agrifos råder selv over fire vogntræk, som med traktorer kan fragte roerne ind til fabrikken i Nakskov og regner med at gøre dette i sammenlagt en uges tid, hvorefter vognmænd og lastvogne tager over.
Sukkerprocenten vigtig
Kim Laursen vurderer udbyttet til cirka 12,5 tons sukker pr. hektar på den konkrete mark.
- Her, hvor vi læsser direkte fra optageren i vognen, er smudsprocenten vel omkring otte procent og derfor højere, end når vognmanden læsser fra kule med en læssemaskine, der renser roerne en ekstra gang.
Udbyttet i roemarkerne bestemmes af såvel det samlede rodudbytte som af sukkerprocenten i roerne. For hvert femte læs, der leveres, tages en prøve, der bestemmer smuds- og sukkerprocent.
- Sukkerprocenten varierer en del, fra 16 til 20 procent. Dels sorten og dels, hvornår roerne tages op og så naturligvis, hvordan vækstsæsonen har været. Når det er bedst, kan vi høste op til 100 tons rod pr. hektar, og så betyder en enkelt procent i sukkerindhold altså ganske meget, konstaterer Kim Laursen.
- Sukkerroerne havde en lidt svær start i år, så vi regner med et mere jævnt udbytte, og dermed ikke topudbytter som i kornmarkerne i år.
Nyt aftopperprincip
En ny facilitet på roeoptageren i år begejstrer Bjarne Kristensen, nyansat på Agrifos fra juni 2022 og i dag roepilot på den nye selvkørende Homer roeoptager, der foreløbigt har løftet roer fra 140 hektar op af den lollandske muld.
- Jeg har taget ufatteligt mange roer op gennem mine ansættelser på forskellige større bedrifter her på Lolland. Men det er første gang, jeg kører med en selvkørende optager, og det er godt nok bekvemt, siger han.
- Efter den sædvanlige aftopper, der glider hen over roen og skærer toppen af, er der på den nye maskine monteret en række roterende gummistænger, der »slikker« det sidste top af og fører det ud til siderne. Det skal vi lige lære at indstille, så vi rammer den rigtige højde, siger Bjarne Kristensen.
Sukkerglade gæs
Kim Laursen viser, hvordan der netop ikke må skæres en topskive af roen og dermed åbnes op for fordampningstab eller begyndende råd under lagring i kulen.
- Vi har forventninger til, at vi med gummiafpudseren kan sikre at få lidt mere med ved helt at undgå at skære i selve roen. Og så skal vi naturligvis sikre, at få spidserne med, det er jo her, roen har det højeste sukkerindhold.
En lidt mere eksotisk trussel mod sukkerroedyrkningen er de tiltagende mængder af gæs i de kystnære marker.
- Gæssene følger altså ikke de gængse ernæringsråd. I foråret og sommeren gider de for eksempel ikke æde af det ellers så sunde og proteinrige spinat. Dem rører de ikke, men vælger i stedet unge hvede- og rapsmarker her i efteråret. Og så har de fået kig på roerne. Ikke toppen, men roden med det høje sukkerindhold.
Kim Laursen fortæller, hvordan en stor flok gæs næsten kan rydde en fire til fem hektar i en roemark og reducere udbyttet fra måske 80 tons pr. hektar til kun 30 tons.
Tidlig såning i foråret
Dermed spiller håndteringen af gæssenes spisevaner sammen med vårbygdyrkningen hos Agrifos.
- Vi har af mange grunde altid haft meget vårbyg her, og skal til næste sæson have omkring 900 hektar, som er det niveau, vi kan håndtere.
Når forholdene er til det, dybharves roemarkerne straks efter optagningen. Herved frilægges spildroerne og kan i nogen grad være med til at trække gæssene væk fra vintersædsmarkerne hen over efterår og vinter.
- Og netop dybharvningen er en vigtig del af forberedelsen til næste sæsons etablering af vårbyg. Så er marken forberedt til, at vi så tidligt som muligt kan få harven i jorden, varme jorden op og få sået vårbyggen – gerne allerede i marts måned, hvis det er muligt. Topudbytterne i 2022-vårbyggen viste endnu engang, hvor vigtigt det er at prioritere første mulighed for at få vårbyggen sået tidligt, fortæller Kim Laursen.
