Low Climate Impact Chicken (LowClic).

Det er navnet på et samarbejdsprojekt mellem forskellige firmaer, universiteter og Seges, og projektet har, som navnet siger, til formål at mindske klimaaftrykket i kyllingeproduktionen.

Dyrlæge Liucija Sejonaitė, som er fjerkræspecialist hos DSM Nutritional Products, der er et af de seks kommercielle firmaer, der deltager i projektet, forklarer til Effektivt Landbrug, at projektet kredser om at optimere systemet omkring dyrene for at opnå en lavere klimabelastning, - og det uden at ændre selve kyllingerne.

Foder dominerer

Hun forklarer videre, at omkring 95 procent af udledningen af drivhusgasser stammer fra foderproduktion samt håndtering af gødning og strøelse, og påpeger, at det dermed også er det område, der rummer det største potentiale for at opnå en reduktion i klimabelastningen fra slagtekyllinger.

- Foder er den vigtigste faktor, og LowClic har derfor fokus på råvarer med lavere klimaaftryk, alternative proteinkilder for at reducere afhængigheden af soja samt fodringsstrategier, der forbedrer næringsstofudnyttelsen, fortæller hun.

Desuden forklarer hun, hvordan hele omdrejningspunktet for projektet er, at klimaforbedringer skal gå hånd i hånd med dyrenes sundhed, velfærd og produktivitet, og på den baggrund mener hun, at DSM Nutritional Products’ sundhedsinitiativ Verax passer som fod i hose ind i den sammenhæng.

Fakta om LowClic

Betydning

LowClic betyder »Developing low climate impact chicken« - på dansk: udvikling af kyllinger med lav klimabelastning

Formålet

At fremme udviklingen af en klimaneutral velfærdskylling ved at reducere klimaaftrykket gennem hele produktionskæden for både langsomt voksende og konventionelle slagtekyllinger. Og det uden at gå på kompromis med dyrevelfærden.

Overordnet mål

Reduktion af klimaaftrykket fra foder og gødning, som i dag står for 95 procent af den samlede drivhusgasudledning fra kyllingeproduktionskæden.

Klimaaftrykket fra foder reduceres ved at

● Mindske brugen af soja og reducere kg foder pr. kylling

● Udvikling af nye ernæringsnormer for langsomt voksende slagtekyllinger

● Afprøvning af nye foderingredienser såsom enzymer samt insekt- og græsprotein

● Implementering af et nyt sundhedsovervågningssystem

Klimaaftrykket fra fjerkrægødning reduceres ved at

● Udvikle en manual for optimeret gasproduktion via samforgasning af gødning fra kyllinger opdrættet på forskellige typer foder og strøelse

● Forbedre separering, tørring og opsamling af NH3 (ammoniak) fra afgasset biomasse og væskefraktion for at optimere pyrolyseprocessen

Projektet forventes at kunne:

● reducere det samlede klimaaftryk pr. kylling med 40 procent.

● reducere udledningen via foder med 2,7 kg CO2e pr. kylling

● reducere udledningen fra gødning med 0,9 kg CO2e pr. kylling.

Deltagere

Seges, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aviagen Ltd, DSM Nutritional Products, Saksager I/S, Hornsyld Købmandsgård, Vrejlev Biogas ApS, Vrejlev Energi ApS, Frijsenborg Poultry A/S.

Kilde: Innovation Fund Denmark https://agrifoodture.com/projects/lowclic/

Verax kan give tidlig varsel om sygdom

DSM Nutritional Products står bag Verax, som er et integreret management-, diagnostik og prognosesystem til fjerkræ, som er baseret på blodprøver.

Systemet gør det muligt at opdage sygdomme og ernæringsmæssige ubalancer flere dage før synlige symptomer og træffe databaserede beslutninger. Ifølge DSM er Verax verdens første early warning-system baseret på blodprøver til brug som beslutningsværktøj i fjerkræproduktionen.

Blodprøver indsamles i besætningen og analyseres i et mobilt laboratorium. Resultaterne behandles i en app i realtid og benchmarkes mod branchegennemsnit med henblik på tidlig identifikation af sundheds- og ernæringsmæssige udfordringer.

Verax kan blandt andet bruges til at opdage og forebygge sygdomme som coccidiose, nekrotisk enteritis, bronkitis og mycoplasmose. Systemet kan også identificere mangel på eksempelvis calcium og fosfor, samt overvåge urinsyre og elektrolyt ubalance som indikatorer for varmestress. Derudover kan data anvendes til at justere foderindhold og optimere forhold relateret til metan, ammoniak og kvælstof.

Kort og godt betegner DSM Verax som et brugervenligt, datadrevet beslutningsværktøj med on-site dataindsamling og cloud-baseret analyse.

Projektet LowClic skal sænke klimabelastningen, hvor foder er den vigtigste faktor. Det går derfor blandt andet ud på at finde råvarer med lavere klimaaftryk og alternative proteinkilder for at reducere afhængigheden af soja samt finde fodringsstrategier, der forbedrer næringsstofudnyttelsen. Foto: Colourbox

Projektet LowClic skal sænke klimabelastningen, hvor foder er den vigtigste faktor. Det går derfor blandt andet ud på at finde råvarer med lavere klimaaftryk og alternative proteinkilder for at reducere afhængigheden af soja samt finde fodringsstrategier, der forbedrer næringsstofudnyttelsen. Foto: Colourbox

Holder løbende øje

- Verax er et diagnostik- og prognosesystem, som kombinerer blodbiomarkører, obduktionsfund, foderprogrammer og datamodeller for at vise, hvordan kyllingerne biologisk reagerer på fodring og staldforhold, fortæller Liucija Sejonaitė.

Dyrlægen uddyber, at mange ernærings- eller sundhedsrelaterede ubalancer udvikler sig længe, før de kan ses i tilvækstresultater eller kliniske symptomer, men det er så her, at Verax hjælper med tidligt at opdage skjulte problemer, såsom dårlig næringsstofoptagelse, metabolisk stress, nedsat immunforsvar eller ventilationsproblemer, der kan føre til varmestress.

Af samme årsag anvendes Verax i projektet LowClic til at koble fodringsstrategier med reel biologisk data fra dyrene.

Med andre ord kan Verax - ved at kombinere biomarkører med oplysninger om staldforhold og foder - bruges til at vurdere, om bæredygtighedstiltag faktisk virker i praksis – og ikke kun i teorien.

Garant for sundhed og velfærd

- LowClic har altså fokus på at reducere emissioner, mens Verax sikrer, at ændringerne understøtter sunde og velfungerende slagtekyllinger, pointerer dyrlægen.

Tilsammen sørger LowClic og Verax altså for at en model for slagtekyllingeproduktion, der er databaseret, velfærdsorienteret og i tråd med klimamålene, påpeger Liucija Sejonaitė.

Monitoringsværktøjet Verax sørger for, at der ikke bliver gået på kompromis med dyrevelfærden. Foto: Colourbox

Monitoringsværktøjet Verax sørger for, at der ikke bliver gået på kompromis med dyrevelfærden. Foto: Colourbox