Ægbranchen har nedbragt klimapåvirkningen med 30 procent fra 2000 til 2020.

Klimapåvirkningen for danske æg er i dag omkring 1,51 CO2e pr. kilo æg, fraregnet arealanvendelse.

- Jeg er glad for, at vi nu kan slå fast, at æg fra danske farme har begrænset sit klimaaftryk. Det er positivt, at vi i Danmark har høj fokus på fødevareproduktionens klimapåvirkning. Og æg er en proteinrig fødevare med høj ernæringsværdi og lav klimapåvirkning, der kan spille en central rolle som fødevare, hvis vi vil nå klimamålene, siger Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef hos Danske Æg.

Analysen omfatter klimapåvirkningen for hver af de forskellige produktionsformer: buræg, skrabeæg, friland og økologi.

Betegnelsen CO2e dækker over, at CO2 ikke er den eneste drivhusgas ved fødevareproduktion, og at analysen derfor også inddrager og omregner de andre drivhusgasser.

Den reducerede klimapåvirkning skyldes især, at foderforbruget er mindsket, dødeligheden hos hønerne er reduceret, produktionsperioden er øget, og at hønerne lægger flere æg. Samtidigt er klimapåvirkningen på produktionen af foder også mindsket gennem øget effektivisering. Foder er fortsat den største faktor for ægs klimaaftryk.

Kg. CO2e pr. kg. æg

2000

2022

Buræg

1,86

1,42

Skabeæg

2,32

1,44

Frilandsæg

2,31

1,56

Økologi

2,19

1,63