Flere fjerkræproducenter burde få deres miljøgodkendelser kigget efter i sømmene. Hvis den har nogle år på bagen, kan det være, at du som producent er bundet af et gammelt regelsæt.
Af Camilla Lerbjerg Thomsen, Miljøfagchef i LandboNord
MILJØGODKENDELSE Der er sket rigtig meget med produktionen af kyllinger i løbet af de seneste år. En af vores kyllingeproducenter startede sin produktion for 20 år siden. Dengang var produktionstiden omkring 42 dage, hvor den i dag er reduceret til 34-35 dage. Derfor var det på tide at kaste et blik på den miljøgodkendelse, som lå i skuffen.
For med en ny miljøgodkendelse kan der opnås mere fleksible produktionsvilkår.
Den nye miljøgodkendelse er baseret på antallet af produktionskvadratmeter fremfor antal af fjerkræ. Det betyder, at man ikke vil være begrænset af et specifikt antal fjerkræ på stald, som er låst til et præciseret antal produktionsdage. I stedet vil man opnå en godkendelse, hvor man har tilladelse til at have de dyr, man ønsker på det godkendt produktionsareal, og man er altså kun begrænset af reglerne i dyrevelfærdsloven.
LandboNords Miljørådgivning udarbejdede en ny ansøgning for kyllingeproducenten med den 20 år gamle godkendelse, og der er nu givet en ny godkendelse, der giver mulighed for en fleksibel produktion. Producenten skal nu ikke bekymre sig om overproduktion i forhold til det godkendte dyrehold, samtidigt med, at der er mulighed for at tilpasse produktionen uden at skulle bekymre sig om antallet af produktionsdage, således det nu er muligt at tilpasse produktionen efter efterspørgslen fra forbrugerne.
Selvom ændringerne af husdyrloven efterhånden har et par år på bagen, så vurderer vi her i LandboNord, at endnu flere fjerkræproducenter burde få kigget deres miljøgodkendelser efter i sømmene. I dag udregnes de nye godkendelser udelukkende efter produktionsarealet, hvilket kan have stor betydning for den enkelte fødevareproducents bundlinje.
Mere fleksible produktionsvilkår
Den nye husdyrlov med tilhørende bekendtgørelser trådte i kraft den 1. august 2017. Kendetegnende for den er blandt andet.
- Emissioner fra husdyrbruget, for eksempel lugt og ammoniak regnes nu på baggrund af størrelsen i kvadratmeter gulvindretning og gyllesystem, mod tidligere hvor emissionerne er beregnet på baggrund af dyresammensætning og vægtklasser.
- Mulighed for at vælge »fleks«-grupper, hvor der kan vælges frit mellem dyretyper og vægtsammensætning.
- En potentiel væsentlig mere fleksibel godkendelse for landmanden.
- Dyreenhedsbegrebet (DE) er væk ved nye ansøgninger om miljøgodkendelse, der udelukkende er baseret på produktionsarealer.