Fremmødet var imponerende, da Kvægrådgivning Danmark og DLG i forrige uge inviterede til grovfodermøde hos Palle Bjerggaard Hansen, Gl. Krogaard i Såderup. Godt 100 fynske mælkeproducenter, medhjælpere og maskinstationsfolk trodsede efterårsvejret, og opdelt i to hold blev de i henholdsvis græsmarken og majsforsøgene inspireret og vejledt til den kommende grovfodersæson.

- Fosforloftet og bejdsning er lige nu de to største udfordringer i dansk majsdyrkning.

Ordene kom fra landskonsulent Martin Mikkelsen, Seges, der sammen med Jens Bagge fra Sejet Planteforædling sørgede her for en grundig gennemgang af såvel nye som mere velafprøvede majssorter, rodstimulatorer og smartgødning og gav ikke mindst en status på årets vækstsæson og høst, der flere steder allerede er gået i gang på Fyn.

Mesurol er ude

Mesurol-bejdsning er dømt ude af spillet fra 2020. Det er noget, der vækker bekymring hos eksperterne og ikke mindst de fynske majsdyrkere, som generelt oplever stor chikane, når kolonier af krager og råger æder de nysåede majsfrø.

Martin Mikkelsen gjorde det klart, at det uden Mesurol først og fremmest handler om at gå efter den bedst mulige etablering. Måske med en lidt senere såning i et varmere såbed. Frøet bør også placeres lidt dybere, hvilket vil sige i 8 centimeters dybde, og eventuelt med bio-bejdsemidlet Starcover for at klare kampen mod fuglene.

Den nye fosforregulering på de 30/35 kg P pr. hektar er et andet udfordrende tiltag. Ifølge Martin Mikkelsen er det lige netop fra fosfor, at startgødningen har sin effekt, hvor startgødning i år virkelig har vist sit værd, og hvor effekten af biostimulanter som for eksempel Protinus og Starcover, der fremmer majsens rodudvikling og næringsstofoptaget, ikke kan sidestilles.

Stigende interesse for græs

I modsætning til tidligere år blev der også sat fokus på græs. Det er en grovfoderafgrøde, som ikke alene bidrager til protein og cellevægge i kvægfoderet, men også en jordforbedrende afgrøde i sædskiftet, der kan bygge humus op i jorden.

- Flere og flere interesserer sig for græs på Fyn, og det er kun positivt, lød det fra fik DLF-konsulent Gurli Klitgaard, da første hold fremmødte kvægbrugere samledes omkring hende i marken med en blanding 47.

På marken, der overordnet er domineret af en stor andel rødkløver, idet hvidkløveren forsvandt med sidste års tørke, bør der ifølge eksperten senest tages sidste slæt sidst i september.

- Der er ingen gode argumenter for at slå græs i oktober. Få det slået inden den 1. oktober og få lavet noget godt kofoder, lød det.
Ifølge Gurli Klitgaard kræves der udover rettidighed og det rigtige vejr fokus på marken for at få den rigtige kvalitet i rødkløver. Lerjord, som på Gl. Krogaard, kræver mere tørvejr end på de lettere jorde, desuden kan rødkløver ikke lide at blive kørt på. Hun anbefaler derfor, at der lægges faste kørespor ind allerede ved etablering.

Valg af græsblanding

Konsulenten vurderer, at de fleste kvægbrugere godt ved, hvilken majsblanding de vil have, mens de er knap så skråsikre, når det kommer til græsblandinger.

- Hav tre gode sorter i jeres blanding, så har I også chancen for at få et merudbytte. Hav desuden fokus på holdbarhed i sorterne, da det også giver merudbytte. Hvis tredje brugs-år også ligger godt i udbytte, så er det tegn på god holdbarhed, lyder anbefalingen fra Gurli Klitgaard.

Udbytte og grovfoderpris i fokus

Palle Bjerggaard Hansen tog også selv ordet under grovfodermødet og indviede kollegerne i den fremtidige strategi for udbytteregistrering af grovfoderet på Gl. Krogaard.

- Vi ønsker færre overraskelser og stiler efter at kende, hvad vi har af udbytte på de enkelte marker. Desuden har vi sat os for, at vi vil kende grovfoderprisen. Derfor er vores brovægt blevet koblet op på Cowconnect, så vi får alle data med, fortalte Palle Bjerggaard fra toppen af stakken med sodakorn i foderladen.

Han forklarede nærmere, hvordan registreringen af hvert enkelt læs grovfoder, der kørte over brovægten, blot tager få sekunder via telefonen.

- Marken tastes ind og hvilken silo foderet skal i. Når dagen er omme, har vi udbytter for alle marker, og til sidst kender vi også lagerbeholdningen.

Ifølge Palle Bjerggaard, så startede registreringen af udbytter på Gl. Krogaard i det små, med små sedler i traktoren.

- Men de små sedler havner bare i bukselommen og siden i vaskemaskinen. Derimod flyder registreringen via Cowconnect automatisk, lød det fra den østfynske mælkeproducent.