Knap 60 frøavlere og konsulenter var fredag den 3. januar samlet, da Frøavlerne på Fyn og Langeland inviterede til Frødag hos Centrovice i Vissenbjerg.

Formand for frøavlerforeningen, Arne Vad, Midskov, bød velkommen og glædede sig over fremmødet.

- Men vi vil gerne have flere medlemmer, så skub lidt til naboen næsten gang, I taler frøavl. Vi kunne godt have gavn af at være nogle flere, sagde han.

Bekymringer

Frøavlen går ifølge formanden tilfredsstillende.

- Vi er mødt af en del udfordringer med ekstra efterafgrøder og udfaset kemi og så hele klimadebatten. Men vi håber, at vi kan fortsætte som sidste år, der generelt var et godt år. Det vil vi være tilfredse med, lød det fra Arne Vad, der dog ikke kunne skjule sine bekymringer for fremtiden.

Bekymringer, han blandt andet delte med Danie Mejer, frøavlskonsulent hos DSV.

Færre syntetiske pesticider

- Det får nogle konsekvenser, hvis vi begynder at skulle køre uden kemi generelt. Men den verden, vi lever i, går i en retning af, at vi bliver mere restriktive, sagde han og henviste til, at Monitor og Reglone er forsvundet.

- Derudover er det usikkert, hvorvidt glyphosat bliver fornyet i 2022. Vi ved, at mængden af nye aktivstoffer er stagneret, så vi går imod en udvikling af færre anvendte syntetiske pesticider, sagde Danie Mejer og henviste til en udvikling medflere økologiske bedrifter, en stigende udvikling i robotter, flere billigere effektive biocider og færre godkendelser af pesticider.

- Det er fakta. Og den må vi forholde os til, sagde han og fremviste topudbytter i frøavlen opnået uden kemi.

- I 2019 så vi udbytter i blandt andet hundegræs på 930 kilo pr. hektar, hvilket er ret godt, især fordi der er forhøjede afregningspriser, lød det fra frøavlskonsulenten.

- Så det er måske ikke så skrækindgydende, som frygtet.

Mangel på herbicider rammer hårdt

Danie Mejer understregede trods positive ryster, at især manglen af herbicider, dog vil ramme frøavlerne hårdt.

- Må vi ikke bruge herbicider mod ukrudtet, bliver det en hård overgang. Håndlugning er dyrt og besværligt, men nok nødvendigt, hvis afgrøden skal have en chance mod ukrudtet. Så fremadrettet er det bedst at håbe på robotter, der kan passe mere end 20-30 hektar, lød det fra DSV-konsulenten.

Han understregede, at etableringen uden muligheden for at bruge herbicider er utrolig vigtig.

- Etableringen skal være til ug. Den er essentiel, sagde han.

Også efterårsudlæg blev noteret som en voldsom svær disciplin – især ved økologisk drift, hvor der ikke kan benyttes herbicider til bekæmpelse af ukrudt.

- Risikoen for, at det gror til, er stor. Så håbet er muligheder i nye teknikker, som strøm, harver, robotter, biocider. Det bliver måske fremtiden, sluttede frøavlskonsulenten.

Planter