- Vi skal servicere de forbrugere, som vil betale for danskproduceret frugt, siger Jan Jager, formand for Æble/Pære klubben i Danmark.
- Vi skal nurse de 25 procent.
Danske frugtavlere producerer 25 procent af den frugt, der sælges i Danmark. Og det er denne fjerdedel af forbrugerne, som de danske frugtavlere skal koncentrere sig om at servicere. Det mener formanden for Æble/Pære klubben i Danmark, Jan Jeger, Broby.
- Vi kan ikke konkurrere på prisen, så vi skal gå efter at forsyne de forbrugere, som vil give noget mere for danskproduceret frugt. Det kræver, at vi kan vise dem, at de får et andet og bedre produkt, når de køber dansk frugt, siger Jan Jager, der selv driver Kærsbo Frugtplantage på 16 hektar med fem æblesorter og tre pæresorter.
Flere kort på hånden
Og de danske frugtavlere har flere kort på hånden, påpeger den fynske frugtavler.
- Der er ikke mange, som stiller spørgsmål ved kvaliteten af dansk frugt. De fleste ved, at der stort set ikke er pesticidrester i de danske æbler, så vi har et produkt, som har forbrugernes præference, siger Jan Jager.
Han peger desuden på biodiversitet som et vigtigt salgsargument for de danske frugtavlere.
- Frugttræer står typisk i 20 år. Så vi bidrager positivt til biodiversiteten i det danske kulturlandskab. Når vi beskærer vores træer om vinteren, finder vi stort set en fuglerede i hver eneste række, fordi vi har masser af insekter og derfor masser af liv, påpeger Jan Jager.
- Så når forbrugerne køber dansk frugt, er de med til at støtte biodiversiteten og dermed mangfoldigheden, tilføjer han.
Lavt pesticidforbrug
Det danske klima har også indflydelse på kvaliteten af dansk frugt.
- Danske æbler har en god sammensætning af syre og sukker, som giver en friskhed i æblet. Syd for Paris bliver æblerne sødere, og det bliver man hurtigere træt af, mener Jan Jager.
Det danske klima gør også, at de danske frugtavlere har mindre behov for sprøjtemidler end frugtavlerne i Sydeuropa, hvor man slås med en eller to generationer mere af skadedyr end i Danmark.
- Når det er sagt, så er Folketinget for langsomme til at godkende de bekæmpelsesmidler, vi har brug for. Derfor risikerer vi at få resistensproblemer, siger Jan Jager, som peger på, at de pesticider, der anvendes i den arktiske zone, som Danmark tilhører, udgør under 10 procent af de midler, der bruges i det øvrige EU.
Manglende tilgang af unge
Dansk frugtavl slås også med rekrutteringsproblemer.
- På et tidspunkt havde vi vores egen uddannelse, men i dag er frugtavl et tilvalgsfag under gartneruddannelsen. Det gør det svært at sælge erhvervet til de unge. Når der samtidig bliver færre frugtavlere, bliver der også færre muligheder for at tage lærlinge ind. I stedet vælger avlerne at tage mandskab ind i spidsbelastningsperioder, forklarer Jan Jager.
Som et lille erhverv har frugtavlerne heller ikke store muligheder for at gøre opmærksom på erhvervets kvaliteter.
- Vores økonomiske muskler er ikke store, og det svækker os i markedsføringen af vores produkter, påpeger Jan Jager, som oplyser, at frugtavlerne kører en køb dansk kampagne sammen med grøntsagsavlerne.
- Vi har også Gartneriernes Afsætningsudvalg, men det er underlagt EU, og så må vi ikke reklamere for dansk frugt, fordi det er at fremme nationale ordninger, siger Jan Jager.
- Men vi er nødt til at gøre opmærksom på os selv. Ellers går vi helt bagud af dansen, siger den fynske frugtavler, som dog er sikker på, at der også vil være produktion af dansk frugt i fremtiden.
Skidt frugtår
2019 blev et dårligt år for de danske frugtavlere.
- Det er et år uden indtægt.
Formanden for Æble/Pære klubben i Danmark, Jan Jager, må konstatere, at han kun har høstet 15 procent af en normal produktion i år.
- I de første fjorten dage af maj havde vi otte dage med nattefrost. Det er det værste frostangreb, jeg har haft i min tid som frugtavler, konstaterer han.