Generalforsamlingen i Nordsjællands Landboforening begyndte uden formand Lars Jonsson, der først ankom til Skævinge Kro med et par timers »planlagt« forsinkelse.

Formanden deltog således ikke i spisningen sammen med de 165 deltagere – medlemmer, medarbejdere og gæster – og hørte også kun afslutningen på indlægget fra pressechef i Landbrug & Fødevarer, Simon Graugaard Schmidt, der stod for et indlæg om kommunikationsarbejdet i L&F, inden der blev taget hul på selve dagsordenen.

Forsinkelsen skyldes, at Lars Jonsson havde deltaget i et lokalt trepartsmøde på Sonnerupgaard Gods nær Hvalsø, hvor gruppen for Roskilde og Isefjord for første gang var samlet.

Det forløb på ingen måde som den nordsjællandske landboformand havde håbet. Det lagde han ikke skjul på, da han fik mikrofonen efter næstformand Kaare Larsen, der havde ageret afløser for Lars Jonsson de første par timer af generalforsamlingen.

- Jeg kan ikke gengive noget fra mødet, men jeg må indrømme, at jeg er rystet, lød det fra Lars Jonsson, der efter en »kunstpause« tilføjede:

- Vi har før haft en våd og besværlig høst, som vi også er kommet igennem. Det er, hvad jeg kan og vil sige om det lige nu.

Bedst mulige resultat

Han tog herefter hul på bestyrelsens beretning, og næsten fra start til slut handlede den 45 minutter lange beretning om de massive krav, der gennem blandt andet aftalen i den grønne trepart og vandområdeplanerne stilles til de nordsjællandske landmænd.

- Der er forståeligt, at der er skepsis og bekymring hos mange, men jeg må også sige, at vi skal være lettede over det resultat, der kom ud af trepartsforhandlingerne. Det bliver ikke nemt at implementere, men alternativet havde været langt mere udfordrende.

- Når man tænker tilbage på udgangspunktet sidste forår, er aftalen simpelthen det bedst mulige resultat, vi kunne opnå i forhandlingssituationen, påpegede Lars Jonsson og appellerede til, at alle i landbruget indgår positivt og ser på mulighederne for at nå i mål med de kollektive virkemidler.

Efterlysning af data

Den nordsjællandske formand har – trods modvind og sorte skyer gennem tiderne – altid været garant for tro og optimisme på erhvervets vegne. Han har dog forladt flinkeskolen – og »smidt fløjlshandskerne«, som han udtrykte det.

Han er på ingen måde tilfreds med, at der i oplandet til Roskilde Fjord, Isefjord og til Nordkysten kræves, at op til 80 procent af den landbrugsbetingede kvælstofudledning reduceres.

- Kravet ændrede sig markant på baggrund af nye modeller, men hvad med de data, der lægges ind i modellerne? Vi har efterlyst de baggrundsdata og vil granske dem for fejl. Vi skal reguleres på de rigtige tal, understregede Lars Jonsson.

- Landbruget skal ikke fralægge sig sit ansvar. Vi arbejder fortsat på at nedbringe udledningen af næringsstoffer fra vores ejendomme, men kommunerne og forsyningerne skal også tage deres del af ansvaret, og vi skal have de rigtige data frem, fastslog han og fortsatte:

- Det er bare svært at dokumentere, hvor meget urenset spildevand, som kommer ud ved overløb, fordi der ikke er opsat målere. Er der et kæmpe mørketal fra spredt bebyggelse? Har man styr på, hvor mange og hvor længe folk egentlig opholder sig i sommerhusene? – Vi tvivler.

Meldt til politiet

Lars Jonsson konstaterede, at der tilsyneladende er kapacitetsproblemer, og overløb kan tillades. Inden for den seneste måned har Miljøstyrelsen anmeldt en af de lokale forsyninger til politiet på grund af manglende tilladelse til overløb.

Det faldt i den forbindelse Lars Jonsson for brystet, at en chef for en af de lokale forsyninger udtalte, at »overløb er en strukturel udfordring i branchen«, og han fandt det derfor besynderligt, at de bliver politianmeldt for en praksis, som har været normen i årtier.

- Ulovligheder har været normen i årtier. Det er rystende. Tænk, hvis det havde været et privat erhverv, så havde kommunen nok haft en anden indstilling. Det er dybt bekymrende, at der ikke er nogen myndigheder, som forfølger sagen og prøver at få et overblik over, hvor meget der kommer ud, påpegede Lars Jonsson.

Tilfredsstillende regnskab

Efter beretningen kom der til gengæld et overblik over regnskabet for landboforeningen og Agrovi. Direktør Niels Peter Ravnsborg præsenterede nøgletallene i regnskabet, der sluttede med et overskud på godt en halv million kroner.

- Resultatet er tilfredsstillende baseret på, at der i 2024 har været stor udskiftning og tilgang af nye medarbejdere, forklarede Niels Peter Ravnsborg, som også berettede om stigende indtægter.

- Vi har i 2024 solgt ydelser for 69,3 millioner kroner, hvilket udgør en omsætningsfremgang på 5,2 millioner kroner, og det svarer til 8,1 procent i forhold til 2023.

Niels Peter Ravnsborg forventer også positive tal i 2025, hvor der budgetteres med et overskud på 1 million kroner efter udbetaling af medlemsrabat.