Lars-Ole Hjort-Larsen, formand for Bornholms Landbrug & Fødevarer, påpegede i sin beretning på foreningens generalforsamling, at det er utroligt, at løgnen i den grad får taleret, også hos visse folketingsmedlemmer.
GENERALFORSAMLING Bornholms Landbrug & Fødevarer blev – som så mange andre foreninger – i foråret nødsaget til at »corona-udsætte« den ordinære generalforsamling, som så i stedet løb af stablen på Hotel Balka Stand i Nexø for nylig.
Blot 55 medlemmer deltog i det bornholmske årsmøde, der som regel trækker over dobbelt så mange af huse. Det var dog ikke kun deltagerlisten, der var kortere end normalt. Også beretningen fra landboformanden Lars-Ole Hjort-Larsen var kortere, end den plejer.
Lars-Ole Hjort-Larsen var – traditionen tro – dog ikke bleg for at ytre sig mod blandt andet politikere på Christiansborg, hvor det er tydeligt, at der tilsyneladende er flere stemmer i følelser end i fakta. Inden for landbruget er fakta et anderledes nøgleord.
Skræmmekampagner
- I vores dagligdag i landbruget spiller faglig viden en helt afgørende rolle. Vi bruger konstant fakta, som er fremkommet ved danske eller udenlandske forsøg og forskning. Resultaterne samles hos Seges, bearbejdes, sendes til for eksempel Kannikegaard og fordeles til os. Viden cirkulerer også centrene imellem.
- På den baggrund virker det decideret rystende, så lille en rolle fakta spiller hos mange danskere i dag. Hænger det mon sammen med, at manges basale viden hvad angår eksakte fag, er så ringe, at de lader de udefinerbare følelser tage over?
- Der er medlemmer af Folketinget, som måske har en given viden, men tror, der er flere stemmer i at servere noget føleri, og så gør de det. Det kaldes demokrati. Reelt er det svindel med folkestyret, lød det fra Lars-Ole Hjort-Larsen og nævnte i den forbindelse Roundup som eksempel.
- Dets virkemåde på grønne plantedele kræver tilstedeværelsen af et enzym, som alene findes i planter. Så det skulle være temmelig ligetil at fortælle uvidende, at ved normalt brug er Roundup uskadeligt. Men sker det ret mange steder? Nej vel. I stedet dyrkes skræmmekampagner, og egentlig er det utroligt, at løgnen i den grad får taleret, også hos visse folketingsmedlemmer, fastslog han.
Historisk godt år
Det var dog også en del positive meldinger fra den bornholmske formand, som konstaterede, at det var et økonomisk godt år, han lagde beretning for.
- På plantesiden fik vi flotte udbytter og en fin kvalitet. For mange af os går høsten 2019 over i historien, som en af de bedste. Det samme kan siges om noteringen på grisekød i andet halvår af 2019. Det vil også gå over i historien, at bytteforholdet mellem prisen på foder og kød var virkelig godt.
Lars-Ole Hjort-Larsen måtte desværre også konstatere, at afregningsprisen på mælk stort set ikke er steget de seneste 10 år.
- Det presser vores tilbageværende mælkeproducenter hårdt. Og det er blevet værre endnu. Prisen er nemlig reduceret med 25 øre pr. kg. fra et i forvejen lavt niveau. Umiddelbart er der ikke de store lyspunkter her, og det er naturligvis uholdbart, fastslog formanden.
Klimadebat og overskud
Alt taget i betragtning er det dog en tilfreds formand, der ser tilbage på endnu et år i spidsen for Bornholms Landbrug & Fødevarer, og det sagde han på en beskeden måde.
- Lad os gøre som jyderne, der ville sige, at det går ikke så ringe på Bornholm, men det kan blive bedre.
Da medlemmerne efterfølgende fik ordet, fyldte klimadebatten – og manglende fakta – også en del, men der er heller ingen tvivl om, at landmændene er klar til en grøn omstilling. Der skal bare være vished for, at effekten er dokumenteret positiv og ikke baseret på følelser og vælgerstemmer.
Økonomisk går det heller ikke så ringe på Kannikegaard i Aakirkeby. Der var et overskud på 370.000 kroner i den bornholmske landboforening, der på årsmødet fik et nyt bestyrelsesmedlem.
Lennart Westh blev valgt som afløser for Jens Brandt, der gik af efter fire år i bestyrelsen. Der var samtidig genvalg til Lars-Ole Hjorth-Larsen og Hans Hansen.