- Vi skal stå sammen om de kollektive virkemidler, pointerede formanden for Nordsjællands Landboforening, Lars Jonsson, på foreningens generalforsamling.
På generalforsamlingen i Nordsjællands Landboforening var budskabet fra formand Lars Jonsson, at der skal findes konstruktive og lokale løsninger.
- Vi står overfor at skulle udtage arealer i forhold til klima-, miljø- og biodiversitetskrav. Der skal selvfølgeligt være nogle muligheder, som understøtter de udtagninger. Kollektive virkemidler kan bringe os i mål uden for dyrkningsfladen.
Sådan lød det fra formand Lars Jonsson, da Nordsjællands Landboforening holdt generalforsamling på Skævinge Kro for 140 engagerede medlemmer, der skabte en levende debat.
Klimaafgift og vandmiljø
- Vi må ikke sætte os på hænderne. Vi skal fortsætte med at se og udnytte mulighederne, som vi har gjort det i generationer. Nu står vi i en tid, hvor der er kamp om arealerne, og hvor vi ser ind i, at landbrugsjorden skal dyrkes på en anden måde, end vi gør det i dag. Landbruget har leveret grønne løsninger i årevis, og det kan vi fortsat, sagde Lars Jonsson.
Et af de store emner var naturligvis debatten om en klimaafgift. Formanden udtrykte klart og tydeligt, at landbruget ikke mener, at en afgift er den rigtige løsning.
- Landbrugets egen 2030-plan indeholder en lang række virkemidler, men kun få har fundet vej til ekspertgruppens anbefalinger. Det er skuffende og bekymrende, at der kun fremlægges økonomiske modeller, som begrænser og ikke udvikler landbruget, påpegede Lars Jonsson.
Han henviste blandt andet til, at virkemidler om dyrkningspraksis, teknologi og fodertilsætning er udeladt af Svarer-udvalget. Nu sætter formanden sin lid til, at trepartsforhandlingerne fører til fornuftige anbefalinger, der udvikler og ikke begrænser landbruget.
Kystvandråd og vandmiljøet
Efter debatten om klimaafgift fortsatte dagsordenen med temaer som vandområdeplaner, reduktionskrav og betydningen for det nordlige Sjælland, som er hårdt ramt. Og dernæst kystvandråd og landbrugets muligheder for at være med til at forbedre vandmiljøet.
- Både lokalt her i Nordsjælland og i Landbrugspolitisk Forum arbejder vi for, at de andre interessenter omkring fjordene kan samles omkring en lokal tilgang til løsninger på udfordringerne. Et bredt samarbejde kan gøre en stor forskel for miljø og klima, sagde Lars Jonsson og forsatte så med de lokale udfordringer med bævere.
- Det er på tide, at vi tager et opgør: Er det vandløbsregulativet eller bæveren, der bestemmer, lød det fra den nordsjællandske formand.
På trods af udfordringer med både klimaafgift, ejendomsvurderinger og bævere, lagde Lars Jonsson vægt på, at han grundlæggende ser positivt på fremtiden og mulighederne for landbruget i Nordsjælland. Han takkede også medlemmerne for opbakningen.
- Vi har brug for hinanden, vi har brug for en stærk politisk organisation, vi har brug for sammenholdet, fastslog han.
Martin Hjaltelin kåret som årets unge landmand
På generalforsamlingen i Nordsjællands Landboforening var det en storsmilende Martin Hjaltelin, der modtog prisen som årets unge landmand.
Med udgangspunkt i fødehjemmet Lyngerupgaard ved Jægerspris, driver Martin Hjaltelin 410 hektar planteavl, heraf de 150 hektar med specialafgrøder, som blandt andet omfatter kartofler og frø til spinat- karse-, rucola- og brudeslør. Derudover driver han også maskinstation med blandt andet såning af specialafgrøder.
Martin Hjaltelin er 31 år, uddannet landmand og produktionsleder fra Høng og Dalum Landbrugsskole. Under uddannelsen har han været i praktik hos Jens Clausen på Mannerupgaard og Thomas Clausen på Storkedal.
Nordsjællands Landboungdom, som har indstillet Martin Hjaltelin til prisen, beskriver ham som en »kæmpe inspiration for unge i landbruget, som gerne vil uddanne sig som landmand«.
Det er Nordsjællands Landbrugsskole Fond, der uddeler prisen »Årets Unge Landmand«.