HØST-TOUR
Peter Kiær forsøgte sig i vinterrapsen
Peter Kiær ved Storgården i smørhullet mellem Køge, Ringsted og Haslev, forsøgte sammen med samarbejdspartneren Anders Nyholt at få høstet noget af de samlet set 140 hektar vinterraps, de driver sammen. Men vandprocenten var i den høje ende.

Peter Kiær og Anders Nyholt købte sidste år en brugt Claas Lexion 770 Cemos Automatic.
Anders Nyholt fra Førslev og Peter Kiær fra Storgården begyndte på deres marksamarbejde for små to år siden, og sammen driver de 650 hektar under plov.
Mandag tidlig eftermiddag begyndte Anders Nyholt at køre ud i den store vinterraps-mark, der ligger klos op ad Storgården.
- Vi er spændte på vandprocenten. Den ser moden ud, men lige så svært det er at spå udbytterne ved at kigge på vinterrapsen, så er det også meget meget svært at se hvad vandprocenten er. Hvis du går og håndtærsker vinterrapsen, så får du aldrig det samme billede. Du skal virkelig ind i marken, for at se om det passer.
- Jeg ved, efter at have snakket med en del landmænd omkring os, også Bregentved, at de venter en dag eller to, før de prøver at se, hvad den er. Men vi vil altså lige se, om der er noget at komme efter, siger Peter Kiær.
Anders Nyholt fortæller, at noget af den raps i nærheden af Førslev ikke er klar til at blive høstet, men at rapsen ude ved Peter Kiærs bedrift ser noget mere klar ud til at blive høstet.
Hvis alt holder stik, så skal mandag og tirsdag bruges på at høste vinterraps, lyder det.
Ikke klar endnu
Peter Kiær oplyser dog i telefonen senere på dagen, at rapsen ikke var moden endnu.
- Vandprocenten var over 14. Så den var desværre ikke klar. Men vi fortryder slet ikke, at vi kørte ud. Nu kan vi med ro i sinde vente et par dage uden at spekulere mere på det, siger Peter Kiær.
Første gang med brødhvede
Peter Kiær og Anders Nyholt er for første gang begyndt at dyrke brødhvede. Cirka 70 hektar består af brødhvede, og derudover er der 180 hektar brødhvede. Det er en anderledes måde at drive landbruget på, som Peter Kiær ser et godt potentiale i.
- Der er en økonomisk gevinst i at sælge det som brødhvede, og med et godt udbytte, så er der potentiale til at få rigtig mange penge ud af det. Og så kan vi jo købe noget foderhvede i stedet for, af de naboer der er her, som jeg så kan bruge til mine grise, siger Peter Kiær.
Fint vinterbyg-udbytte
Peter Kiær og Anders Nyholt er færdige med at høste årets små 40 hektar rødsvingel og de 55 hektar vinterbyg. Vinterbygudbyttet lå et sted mellem 8-8,5 tons per hektar i gennemsnit, hvilket Peter Kiær synes er rigtig fint.
- Det var en seksradet sort. Det er måske en lidt let vare i forhold til de her toradede sorter vi brugte i gamle dage, men den har været utrolig nem at høste her i år, og det gik rigtig fint. Det tog tre dage at høste den sammenlagt, fortæller han.
- Rødsvingeludbyttet kan vi ikke sige noget om endnu, fordi vi bare har skyndt os at køre det ind på lageret og bunke det op, og den vejer jo ikke særlig meget. Men piloten mente, at det i hvert fald ville give et gennemsnitligt udbytte i år. Så det må vi se, når det bliver vejet op igen, fortæller han.
- Er du bekymret over vejrudsigten de næste dage?
- Jeg er lige så bekymret, som jeg plejer at være. Lige når vi skal til at høste det hele, så kommer der altid nogle dage i fremtidsprognosen, hvor man kan se en lille smule regn hver dag, og i forgårs viste den, at der skulle komme 36 mm. i dag (mandag red.). Nu har meteorologerne sat det helt tilbage igen, og nu viser det sig, at der ikke kommer noget videre vand overhovedet før engang i overmorgen, og det kan de måske også trække tilbage, lyder det fra Peter Kiær, som fortsætter.
- Så jo ældre man bliver, jo mere vænner man sig til det, og jeg synes faktisk ikke, at det ser slemt ud. Der er ikke noget der ligger ned, der er ikke noget, der er gået i leje. Og det er det vigtigste.
Bedre mejetærsker
Peter Kiær og Anders Nyholt købte sidste år en brugt mejetærsker fra 2017.
Der er tale om en Claas Lexion 770 Cemos Automatic med et Claas Vario 1080 skærebord.
- Den nye tærsker kører med automatiske høstindstillinger undervejs, når man kører. Og det kan man godt mærke, når man kommer ind i noget, som er lidt tyndt. Så tager maskinen pludselig fart, og det skal man lige vænne sig til i starten. Men den har en noget større kapacitet end den gamle 600, jeg havde, siger landmanden.