Glæder sig over godt høst- og såvejr

Selvom udbytterne i den økologiske rug med 3-3,5 tons pr. hektar ligger under middel, glæder Niels Vestergaard, der er driftsleder på Grauballegaard nordøst for Silkeborg, sig over, at høstvejret nu endelig er blevet stabilt efter en periode med ustabilt vejr siden 1. august.

Det gode vejr har blandt andet ført til, at bedriftens hvidkløver er blevet skårlagt.

- Vi skårlagde hvidkløveren i søndags. Det skulle den have været for 14 dage siden, men vejret har simpelt hen ikke været til det før nu. Hvidkløveren er følsom over for fugt, og den skal have mindst fire dage på skår med tørvejr, inden den kan høstes. Det forventer vi, at den kommer til at få nu, lyder det med et tilfreds smil fra Niels Vestergaard.

Han er meget spændt på udbyttet i år.

- Det er en andenårs økologisk mark, og den står meget uensartet. Sidste år gav den meget godt, så det bliver rigtig spændende at se, hvordan det kommer til at spænde af i år, lyder det fra driftslederen.

Største høstuge hidtil

Niels Vestergaard fortæller, at Grauballegaard er i gang med den største høstuge hidtil i sæsonen, og det har sendt antallet af høstede marker voldsomt i vejret i en grad, så han vurderer, at høsten på bedriften gerne skulle være slut om tre-fire dage – på nær hestebønnerne, som kommer senere på sæsonen og formentlig vil tage et par dage at høste.

- Vi når at få det tørt i hus, hvis vejrudsigten holder, håber Niels Vestergaard.

Driftslederen tog tirsdag hul på årets rughøst sammen med eleven Kasper Nørgaard, der kørte korn fra. Kornet bliver sneglet over i tre containere, som transportøren LM Transport har stillet på marken.

- Det er en nem måde at gøre det på og fleksibelt for både os og LM Transport, fortæller Niels Vestergaard, mens mejetærskeren, en Case Axial Flow 9230, æder sig længere og længere ind i rugmarken. På mejetærskeren sidder der et 40 fods MacDon Flexdraper FD140-skærebord, og det fungerer super godt, fortæller Niels Vestergaard.

- Det er nok den bedste maskininvestering, vi har foretaget, lyder det.

- Vi har lidt pletter, hvor afgrøderne kan gå i leje, og der er MacDon-skærebordet fantastisk til at få samlet stråene op og ført aksene ind i mejetærskeren.

Passer godt ind

Forfrugten til den økologiske rugmark, han høster lige nu, er byg-ært. Når halmen er solgt og fragtet væk, skal der pløjes og sås græs i.

- Græs er godt til at putte i biogasanlægget, fortæller Niels Vestergaard, og henviser til Grauballegårds nye biogasanlæg, hvor der også kommer majs, halm, møg og meget andet godt i.

Det er planen at lade slætgræsset stå i to år på marken, for det er godt til at sanere ukrudt, som for eksempel tidsler, væk, tilføjer driftslederen.

Han peger også på, at græs er en god forfrugt i et økologisk sædskifte, som i sagens natur er mere udfordrende at dyrke end et konventionelt.

- En tredjedel af bedriftens areal har været økologisk, og fremover vil vi have halvt økologisk drift, halvt konventionel drift, efter at Grauballegaard netop har lejet yderligere 200 hektar jord, fortæller Niels Vestergaard, og tilføjer:

- Det er meget spændende med økologisk drift, og vi kan godt lide at dyrke noget, der er vellidt. Det er klart, at vi skal have mange flere forskellige afgrøder i sædskiftet, og vi bruger en del mere tid på marken nu. Vi har jo stort set kun har redskaberne at gøre med, når afgrøden først er sået, så vi bruger vi lidt mere tid på selve håndværket – at forberede såbedet ordentligt, osv., siger Niels Vestergaard.

Kvælstofbegrænsninger

Der er også udfordringer med at skaffe kvælstof. Driftslederen vurderer, at hvis Grauballegaard på et tidspunkt vil omlægge 100 procent til økologi, så skal bedriften forholde sig til, at den ikke kan bruge konventionelt kvælstof i samme grad som tidligere, og så er det svært at have nogle af de afgrøder, som giver et godt dækningsbidrag – som for eksempel hvidkløver og rajgræs – i sædskiftet, fordi de har brug for kvælstof.

- Hvis vi så samtidig ser på priserne på økologisk korn, så er der ikke den store gevinst i at dyrke økologisk korn lige for tiden, tilføjer Niels Vestergaard. Han fortæller, at han i år er blevet tilbudt 154 kroner for den økologiske rug. Det har han valgt at takke nej til og i stedet lægge rugen på lager i håb om prismæssigt bedre tider, mens andre af bedriftens afgrøder bliver delsolgt for at dække risikoen af.

Det økologiske marked er smalt, og priserne har på kort tid svinget mellem over 200 kroner og ned til 115 kroner, fortæller driftslederen.

- Samtidig er priserne fra de forskellige foderstoffer vidt forskellige. Der er ikke nogen børs, man kan gå ind og kigge på som for eksempel Matif-børsen, inden for økologisk korn. Så det er vigtigt løbende at holde sig i kontakt med foderstofferne og for eksempel tale med de samme folk hver gang, så man får et godt kendskab til dem. Det ser jeg som en stor kvalitet, fortæller Niels Vestergaard, og tilføjer:

- Vi håber, at priserne på økologisk korn stabiliserer sig igen. Vi vil i hvert fald gerne være med at ændre vores landbrug hvorhen, det skal være.

Sår vinterraps

Niels Vestergaards plan denne tirsdag er at høste til kl. 23. Så det er en travl dag på bedriften, hvor markmanden Mads Hougaad også er i fuld sving med at vinterraps.

- Vi ville gerne have sået vinterrrapsen ti dage før, men vi skulle lige have høstet først, fortæller Niels Vestergaard, inden han manøvrerer mejetærskeren ind i et nyt markstykke med rug.