Ulrik Lunde bjærger sine over 80 hektar med specialfrø med ny John Deere mejetærsker. I sidste uge gjaldt det 19 hektar karsefrø.
SPECIALAFGRØDER Hvem skulle tro, at de små frø i bunden af karsebakkerne i grøntafdelingen i supermarkedet er høstet med en kæmpestor John Deere mejetærsker?
Det er imidlertid den pure sandhed, og endda en helt ny af slagsen. Ulrik Lunde fra Gesinge på Tåsinge er en af landets syv-otte avlere af karsefrø til det danske og tyske marked, og han har til denne sæson anskaffet sig en John Deere S785 med en 13,5 liters 579 hk motor, 35 fods skærebord og en korntank på 13.000 liters rumindhold.
Det var dog med et 15 fods lejet pickup-skærebord fra Hvidkilde Gods, hvor det tidligere på sæsonen anvendes til hvidkløverhøsten, han sidste mandag bjærgede sine 19 hektar med karse til frø.
Tørt og ideelt område
I den lydsvage førerkabine og i et roligt tempo skår efter skår op og ned ad den flade mark uden for Bjerreby med havudsigt til både Rudkøbing og Ærø fortæller Ulrik Lunde, uden nødvendigt at holde hænderne på rattet i den autostyrede stormejetærsker, om den særegne afgrødes vej til supermarkedet.
- Den kræver en rigtig god jordstruktur, og helst regn straks efter såningen midt i april. Den sås nemlig kun i en centimeters dybde i rækker med 50 centimeters afstand, og kommer op på dag tre.
Såbedet skal være godt og rent, da der ikke er midler til rådighed for ukrudtsbekæmpelse og for den sags skyld sygdomme som skimmelsvamp.
- Vi får mindre regn her på denne side af Bregninge Kirke. Faktisk er vores årsgennemsnit kun på omkring 350-380 mm regn, eller næsten kun det halve af, hvad det regner mange andre steder. Derfor er vores egn og jord ideel til sådanne frøafgrøder, påpeger Ulrik Lunde, som i det tørre forår kun har skullet radrense den store karsefrømark en enkelt gang.
Selv om afgrøden har set meget tør ud, så evner karseplanterne, som bliver fra 80 til 150 centimeter høje, at suge vand til sig.
Godt tilfreds
Normalvis ligger udbyttet på højde med en god hvedeavl. Og trods den lange tørre vækstsæson, er han rigtig godt tilfreds, hvad han oplever fra førerkabinen.
Vandprocenten i den skårlagte afgrøde er helt nede på syv procent. Og det er store mængder, han læsser af for enden af marken i de containere, som han efterfølgende selv fragter til Jensen Seeds A/S i Birkum.
- Nu har jeg selv dyrket frøet. Derfor vil jeg også personligt aflevere det.
45 tons
Da alle 19 hektar er tærsket på godt otte timer fra fire-tiden om eftermiddagen og indtil midnat (høst af karsefrø fungerer bedst med dug, og derfor høster Ulrik Lunde ofte denne afgrøde om natten, red.), kan han på John Deere-mejetærskerens display gøre op, at udbyttet på arealet blev på 45 tons.
- Det er et rigtig godt resultat. »Desværre« er det over min kontraktmængde, så der bliver en straf i form af fradrag for at avle for meget, lyder det dagen efter fra Tåsinge-planteavleren, som i alt driver 450 hektar på Tåsinge.
Heraf er omkring 80 hektar med karse og andre specialfrø, 56 ha rødsvingel og de resterende 290 ha med hovedsagelig vinterhvede samt vårhvede og vårbyg.
God opbakning
At valget faldt på John Deere S785 rotormejetærskeren, da Lexion 760’eren stod for udskiftning, skyldes blandt andet dens særlige soldkasse, som er meget velegnet til frøafgrøder.
- Naturligvis har der været småting i opstarten, men opbakningen fra de dygtige folk hos Semler (Semler Agro i Odense er den fynske John Deere-forhandler, red.) har været rigtig god, roser Ulrik Lunde.
I 10 år har han kørt med autostyring på sine maskiner, og derfor har den nye mejetærsker også dette udstyr.
- Det er en fornøjelse, og man er ikke måde træt i hovedet efter en lang høstdag, siger han, mens han i ro og mag kan overvåge det store display til højre for førersædet.
Selvjustering af tærskeværket
Her kan han følge materialestrømmen i maskinen og returvaren via de indbyggede kameraer. Med disse informationer justeres mejetærskerens indstillinger til den mest optimale tærskning, også efter den erfarne førers ønsker.
Kornhøsten har Ulrik Lunde for længst overstået, og næste opgave er en grundig rengøring af mejetærskeren inden høsten af en ny havefrøafgrøde. Det en den ene af to sorter radisefrø. Den anden sort skal først høstes om tre uger. Det samme gælder 10 hektar, som han har med krysantemum.
Fra mark til grøntafdeling
Sådan dyrker Ulrik Lunde sine karsefrø:
● Karsefrøet sås i renbestand i midten af april, i en centimeters dybde med 50 centimeters rækkeafstand. Planterne kommer op af jorden på tredjedagen
● Renholdelse sker med radrensning (i år har det kun været nødvendigt med en radrensning i det tørre forår)
● Planterne bliver 80-150 centimeter høje, alt efter vækstsæson og sort. For meget regn kan give skimmelsvamp, som ikke kan bekæmpes
● Afgrøden skårlægges i begyndelsen af august, og ligger normalt 10-14 dage inden mejetærskning
● Afgrøden skal høstes med under ni procent vandindhold, og bjærges bedst, når duggen falder. Det vil sige fra midt på aftenen til midt på natten (i sidste uge høstede Ulrik Lunde karsefrø efter blot ni dage på skår og lidt tidligere på dagen, på grund af udsigten til regnbyger dagen efter)
● Frøet leveres til Jensen Seeds i Birkum, hvor det renses og pakkes til kunder i ind- og udland
Ulrik Lunde
● Gården Pellesminde i Gesinge blev overtaget i 2001
● Bedriften er på 450 hektar med marker flere steder på Tåsinge
● Markplanen er følgende:
Karsefrø 19 ha (i 2019 16 ha)
Spinatfrø 24 ha
Radisefrø 10 ha
Mavkålfrø 10 ha
Lupiner 3 ha
Skorzonerrod 6 ha
Krysantemum 10 ha
Rødsvingel 56 ha
Vårbyg 30 ha