UDBYTTE - Der ligger et stort håndværk under jorden, som lidt firkantet sagt har været i frit fald siden dræningens guldalder tilbage i 1950´erne og 1960´erne. Dengang var man fuld bevidst om, hvad veldrænede marker betød for udbyttet. I dag er halvdelen af landbrugsarealet drænet, fortalte planteavlskonsulent Carsten Clausen Kock indledningsvist til 25 landmænd og drænentreprenører, der var mødt op et SLF-arrangeret møde om emnet på rådgivningscentret i Vojens.

De var kommet for at høre, hvorfor dræning er vigtig for udbyttet i markerne, hvordan vores klima stiller stigende krav til afdræning, og hvad man kan gøre med forskellige digitaliseringsværktøjer.

Vand er livgivende, men samtidig den største trussel mod vores udbytter og dermed bundlinjen. Dårlig eller mangelfuld afdræning fører til en markant dårligere udnyttelse af den næring, vi tilfører. Derfor bør man ikke nedprioritere dræning – heller ikke selvom dræning kan være en bekostelig affære, var nogle af hovedpointerne i løbet af dagen.

 

Høj prioritet på Ultanggaard

Nedprioriteret bliver dræning heller ikke på Ultanggaard ved Haderslev. Landmand Asmus Fromm-Christiansen er 7. generation på bedriften, og både han og hans far bruger en del tid og penge på dræning.  Han var en af dagens oplægsholdere.

Gamle dræn vedligeholdes og udskiftes jævnligt. Nogle skylles mellem hvert 1 til 2 år, og efter høst lægges der altid hvert år mellem 200 til 300 meter nye dræn. Så dræning er et fokusområde på Ultanggaard, og særligt denne vinter har været udfordrende og givet ejerne nogle overvejelser om, hvorvidt de skal investere i en gravemaskine og selv gå i gang med at ny dræne nogle områder, hvor det har været særlig tydeligt, at dræningen ikke har fungeret.

 Asmus fortalte samtidig, hvor svært det nogle gange kan være at finde årsagen til problemet. I den sammenhæng havde de haft et område, hvor overfladen stod med vand, men hvor drænet var tomt. Det viste sig efter flere tiltag at være en klappet hovedledning hos naboen. Afslutningsvist anbefalede han holdet at investere i en spuler med søger. Den er godt nok dyr, men man kan evt. dele udgiften med sin nabo, sagde Asmus Fromm-Christiansen.

 

Dyrt at lade være

En anden oplægsholder var postdoc fra Københavns Universitet, Kasper Jensen. Han pointerede, hvor vigtigt det er at have fokus på afdræning, særligt nu hvor klimaet ændrer sig, og vi ofte har tør sommer og våde vintre. En dårlig afdræning skaber dårligt udbytte – det påvirker og skaber blandt andet dårlig rodudvikling, udvaskning og dårlig kvælstof tilgængelighed.

- Dræning kan være rigtig dyrt, hvis det ikke fungerer, og en god forretning, hvis planter får den optimale vækstbetingelse. Det vand, vi ser på marken, er kun toppen af isbjerget, og en lille plet på marken går også udover andre arealer, sagde Kasper Jensen og pointerede, hvor god en ide, det er at gøre brug af forskellige teknikker, alternativt lave et minivådområde og i det hele taget prioritere og have en strategi for dræning.

 

Digitalisering af drænkort er vejen frem

Kim Skov Jensen fra FL Jord og Emil Gad fra Gads Maskinstation tilbyder begge at aflevere digitale filer med GPS-koordinater på drænrørene ved nydræning. De fremlagde deres bud på, hvor dræning med drænplov og gravemaskine har sine fordele og ulemper.

Begge var dog enige i, at digitale drænkort er en stor fordel og kan spare meget tid, når drænsystemer skal findes i forbindelse med vedligehold og udbygning. Sønderjysk Landboforening sluttede dagen med en kort information om, hvordan SLF arbejder med digitaliseringen af de gamle drænkort.

 Dagen blev en faglig vitaminindsprøjtning, og det var tydeligt, at samtlige deltagere var optaget af de perspektiver, der ligger i velfungerende dræn, og hvordan man prioriterer sin indsats.

Vil man vide mere om dræning og digitalisering af dine drænkort i relation til udbytte, kan man kontakte SLFs planteavlsafdeling.

 jba

Planter