Klar til at sælge halm

Klaus Aage Bengtson, Vendsyssel, plejer at lade halmen blive liggende på sine økologiske marker, men halmmangel og derfor høje priser, betyder at al halm i år bliver presset.

Der gik ikke en halv time fra, at Farmas havde leveret de to nye New Holland CX 890 rystemejetærskere til Klaus Aage Bengtson i starten af juli måned, før maskinerne var sat i sving på marken. Forleden kunne den nordjyske landmand så runde frøhøsten af på markerne ved Gandrup godt 20 kilometer øst for Aalborg.
- Vi havde aftalt at få dem leveret 1. juli, for da vi lavede handlen, havde vi ikke regnet med at skulle i gang med at høste så tidligt. Men da vi fik dem, var det bare med at komme afsted, fortæller Klaus Aage Bengtson, der selv sidder bag rattet i én af de nye tærskere, der hver er udstyret med et 30 fods Vario-skærebord med bæltepickup.

Normalt udbytte

Dagens menu på 35 hektar rajgræs er de eneste af de i alt 263 hektar frø, der bliver høstet direkte. Sorten er Caeman fra DSV – en sort, Klaus Aage Bengtson normalt først er klar til at høste den 9. -10. august.
- Det er den mest sildige rajgræs, vi har i år, men den er i hvert fald tre uger tidligere på den end normalt, siger planteavleren, der i alt dyrker 1.088 hektar – alt sammen økologisk.
Og kvaliteten er han ganske godt tilfreds med.
- Vores førsteårs frøgræsser giver stort set normalt udbytte, og vi får omkring 1.700 kilo færdigprodukt pr. hektar på den her mark, så det er ganske tilfredsstillende. Andetårs rajgræsset giver lidt mindre, men til gengæld til en højere kilopris, så det er også godkendt, siger Bengtson, der har høstet frøgræsset med en vandprocent, der har svinget mellem 10 og 15 procent.

Halmen sælges

Mens halmen normalt får lov til at blive på markerne for give næring til jorden, bliver hele molevitten i år presset til baller, som skal sælges.
Det kommer til at give omkring 2.200 bigballer med frøgræshalm og 700 med rughalm.
- På den ene side er jeg ikke meget for det, men på den anden side, bliver man også nødt til at slå til, hvis prisen er god nok. Og det tyder den jo på at blive i år. Der er folk herhjemme, der mangler halm, mens man i Norge taler om undtagelsestilstand i forhold til halmen. I Tyskland, Polen, Baltikum og Sverige mangler man også halm. Så bliver man nødt til at tænke lidt købmandskab ind i det og forsøge at tjene på det ene, hvad man mister på det andet, siger Klaus Aage Bengtson, der allerede har en aftager i Tyskland til rughalmen, mens frøgræshalmen meget vel kan ende i Norge.
Med udsigten til gode halmpriser, glæder han sig endnu mere over, at valget faldt på to rystemejetærskere frem for de to rotor-tærskere fra Case, der før udgjorde en del af maskinparken.
- En rotormejetærsker laver for kompakte skår til at kunne bruge halmen i forhold til salg. Så på den måde er det heldigt, at det lige er i år, der noget ved at sælge halm, konstaterer han.

Svær sæson for hestebønner

Mens tilfredsheden er stor i forhold til frøgræsset og han også forventer et fint udbytte for rugen, er de 170 hektar med hestebønner ikke faldet helt så godt ud som de seneste ni år, han har haft afgrøden.
- Det er 10. år, vi har hestebønner, og det har været meget stabilt, men i år er vi ikke helt så glade for dem, og de kommer kun til at give omkring en tredjedel af, hvad de plejer, fortæller han.
 

Læs også