Selv om det primært er høsten, der er i fokus på denne tid af året, er der også andre vigtige ting, der skal overvejes vedrørende markbruget. Brug også tiden på mejetærskeren til overblik.
Hvis man selv høster, får man et godt overblik over markernes tilstand foræret fra mejetærskerkabinen. Først og fremmest selve kornet: Er der svampe eller ukrudt, der berettiger til speciel håndtering af dele af marken? Det kunne være fusarium i hvede, som er ret udbredt i år. Her kan en analyse være påkrævet – enten for toksiner eller bejdsebehov, afhængigt af hvad kornet skal bruges til. Af de nyere vinterhvedesorter ser vi mest aksfusarium i Kvium og Momentum.
I rug kan meldrøjer drille. I år har der været ret gode betingelser for denne svamp på grund af det kolde og våde forår og deraf uens blomstring. Typisk er der flest meldrøjer i køresporene, hvor der er mest genvækst. Er forskellen til resten af marken stor, bør disse spor høstes til sidst og adskilles fra resten af kornet for ikke at forurene det hele med de giftige, inficerede kerner.
Juster i kommende afgrøder
Der er også god udsigt fra mejetærskeren til afvigende områder i marken. Spot pletter med kvik og andet græsukrudt samt tidsler, og få disse plottet som »hotspots« i FarmTracking-appen i første omgang. PS: Dette kan gøres i den gratis udgave af appen. Er der meget lejesæd i dele af marken, er det også værd at få plottet ind, så data kan bruges ved vurdering af behov for vækstregulering til foråret. Tjek også, om eventuelt miljøgræs under lejesæd står til reparation efter høst.
Meget græsukrudt er tegn på, at marken ikke bør tilsås i første halvdel af september igen. Selv om tidlig såning af hvede eller rug tæller godt med som »alternativ« i efterafgrøderegnskabet, er det en meget dårlig ide, hvis der er meget græsukrudt. Ved såning i 1. uge af september spirer der typisk dobbelt så meget græsukrudt som ved såning 14 dage senere!
Afgrøder der sås i august
Specielt i efterårsudlagt frøgræs er spildkorn problematisk. Har man tiden til det, kan en overfladisk harvning lige efter høst fremprovokere noget af spildkornet. En omhyggelig pløjning er herefter et godt tiltag til en ren frømark.
I vinterraps ser jeg ingen entydig forskel på pløjede henholdsvis u-pløjede marker med hensyn til suscess-rate, når man i øvrigt tilpasser sin dyrkningsstrategi til etableringsformen. Såning først i august er alt andet lige den vigtigste faktor for et godt resultat!
I den våde juli i år har sneglene haft kronede dage. Agersnegle kan hver lægge 400-500 æg, der klækker efter 3-4 uger, klar til at kaste sig over nye afgrøder. Sørg derfor for god pakning af jorden, hvis der pløjes til vinterraps. Derved hæmmes sneglenes bevægelser. Læg sneglekorn ud, som minimum langs markkanten - gerne hele marken, hvis der grubbesås.
Så hvis du har afgrøder der skal sås i august-september, er det en god ide at få købt noget jernfosfat, Sluxx HP eller tilsvarende.