54 kg udsæd pr. hektar i hybridvinterbyg er nok

Knud Jensen i Asferg mellem Hobro og Randers kan nu præsentere en meget enkel drejebog for disponering af vinterbygudsæd til næste sæson. 
Ring til foderstoffen og fortæl, hvor mange hektar med vinterbyg, du ønsker at have til næste år. Lad dem beregne mængden og bed så om en pris. Læg dertil din egen pris for to mangansprøjtninger i efteråret og spørg så, hvor mange kg af den dyrere hybridsåsæd, du kan købe for pengene. Det har vist sig at være tilstrækkelig til hele arealet, men husk at få det leveret 14 dage tidligere.
- Det passer meget godt til den erfaring, jeg har fået med hybridvinterbyg i år, siger den erfarne planteavler.

Ens etableringsomkostninger

Knud Jensen delte en af sine vinterbygmarker op i to til denne sæson. I den ene halvdel havde han en konventionel to-radet vinterbygsort, der blev sået rettidigt ifølge anbefalingerne den 19. september og med en udsædsmængde på 160 kg pr. hektar.
I den anden halvdel af marken ville han teste hybridvinterbyg af sorten Bazooka med lav udsædsmængde. Kun en tredjedel af anbefalingen for konventionel vinterbyg, nemlig 54 kg pr. hektar, svarende til cirka 100 planter pr. kvadratmeter, og så en tidligere såning, den 5. september. 
- I løbet af efteråret fik den konventionelle vinterbyg tre gange mangan og hybriden fik en enkelt. Når jeg på dette tidspunkt lægger omkostningen til manganbehandling, såning og udsæd sammen, har jeg brugt samme beløb pr. hektar på begge dele af vinterbygmarken, fortæller Knud Jensen.

23 procent højere udbytte

Nu er marken høstet og storparceller af præcis samme størrelse af henholdsvis hybridsorten og den konventionelle to-radede linjesort er vejet på brovægten. 
- Omregnet pr. hektar gav hybridsorten Bazooka 8,0 tons og den toradede konventionelle sort 6,5 tons pr. hektar. Alt andet er det samme, og det hele er foregået på samme mark, så jeg stoler på resultatet, siger Knud Jensen.
- Det svarer til 23 procent højere udbytte og til udbytteniveauerne skylder jeg vel at sige, at vi var heldige at få 15 millimeter regn i slutningen af maj, hvilket nok hjalp til en god kernefyldning. 
Jordtypen betegner Knud Jensen som en god JB 4.

Utryg ved sen gødskning

Det er fjerde år, Knud Jensen dyrker hydridvinterbyg, og det er han blevet glad for. 
- Udover et par tusind kroner mere i økonomisk udbytte pr. hektar, er jeg også optaget af andre fordele ved at have vinterbyg inde i sædskiftet. Jeg er af den opfattelse, at det har en større værdi, end vi normalt går og tror, at kunne sprede arbejdet i høst. Vi når samlet set en større rettidighed på bedriften og udnytter maskinerne bedre. Og hvor jeg i ét ud af ti år må tørre vinterbyggen, er det noget oftere nødvendigt at tørre hveden. Så sammenlagt vil jeg skønne, at værdien af disse ting nemt kan løbe op i 1.000 kroner pr. hektar, siger han og medgiver, at han ikke har regnet detaljeret på det. 
Knud Jensen dyrker 440 hektar og producerer årligt 12.000 slagtesvin. Det eneste markarbejde, han lejer maskinstationen til, er gylleudbringningen.
Gødskningen vil Knud Jensen helst have afsluttet i begyndelsen af maj.
- Jeg synes, vi for ofte rammes af tørke i maj måned, så jeg vil helst ikke risikere, at planterne slet ikke får glæde af den sene gødskning, sådan som det er sket nogle steder i år. 

Kartofler fra næste år

Afgrødefordelingen kan ikke helt undslå sig 2. års vinterhvede, men Knud Jensen søger dog at sprede både arbejdsbelastningen og opnå et hensigtsmæssigt sædskifte. 
- Det her er jo en gammel kvægejendom, så jeg har faktisk et vandingsanlæg, så jeg kan vande en lille del af arealet, cirka 40 hektar. Det havde nok været rentabelt i år, men jeg trak det hele tiden og så blev det altså ikke til noget. 
Næste år føjes endnu en afgrøde til markplanen, idet Knud Jensen vil påbegynde dyrkning af stivelseskartofler og dermed opnå en yderligere spredning af afgrøder og arbejdsbelastning i marken.

Sår efterafgrøder

Lige nu står mejetærskeren stille og dagens aktivitet består i såning af efterafgrøder i en del af de 50 hektar, hvor der har været vinterbyg, der nu er færdighøstet. 
- Jeg har også frøgræs og vælger derfor at pløje det meste. Kun efter raps og hestebønner sår jeg uden at pløje først.
Efterafgrøderne, der er en blanding af olieræddike og honningurt sår sønnen Frederik, der har sommerferie fra jordbrugsteknologstudiet. Det sker med Väderstad såmaskinen.
- Jeg vil helst være sikker på at de spirer, derfor bliver efterafgrøderne altid sået med såmaskinen. I år kan det nu godt være, frøene kommer til at ligge lidt, før de spirer, skønner han, mens sønnen og såmaskinen forsvinder i støvet.