Tjek arealer for giftig kæmpebjørneklo
I de fleste fynske kommuner er det snart sidste frist for fjernelse af den uønskede kæmpebjørneklo. Som lodsejer er man derfor forpligtiget til at tjekke egne arealer, hvor især områder langs vandløb er populære voksesteder.
Kæmpebjørneklo skal bekæmpes så hurtigt som overhovedet muligt, da de hurtigt bliver til mange flere. Arkivfoto
Den 15. august rammer vi den sidste af tre tidsfrister i Assens kommune for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Øvrige fynske kommuner som Nordfyns, Middelfart og Nyborg kommune benytter samme slutdato, hvor Kerteminde kommune i deres indsatsplan siger, at bekæmpelse skal være foretaget inden 1. oktober. Svendborg kommune forventer, at endelig bekæmpelse allerede er foretaget, og har deres slutdato sat til 15. juli. Uanset tilhørskommune anbefales det, at lodsejere tager et ekstra tjek af især fugtige arealer og får bekæmpet eventuelle forekomster af den giftige plante.
- Vi ved, at kæmpebjørneklo især trives under fugtige forhold og gerne langs vandløb, men vi ser dem desværre også på mere almindelig landbrugsjord. Heldigvis er de jo lette at se for øjeblikket, så det kræver alene en tur rundt på egne arealer. Så skal man nok opdage dem, siger biolog og miljømedarbejder hos Assens Kommune, Bjarke Giil Clausen.
Han påpeger, at en enkelt plante kan sætte op mod 30.000 frø, der enten bliver til meget store bestande det pågældende sted, eller sender frø videre gennem vandløb og af den vej spredes til andre arealer.
- Kæmpebjørneklo skal derfor bekæmpes så hurtigt som overhovedet muligt, da de hurtigt bliver til mange flere, understreger han.
Udkonkurrerer hjemmehørende planter
Spredningen resulterer i bestande, der udkonkurrerer hjemmehørende plantearter. Derudover er kæmpebjørneklo sundhedsskadelig for mennesker, da dens saft er giftig og kan resultere i eksem og allergi.
- Vi ser også øget erosion de steder, hvor planten vokser. Det skyldes en nedvisning af planten om efteråret, der efterlader jorden bar og med øget mulighed for udvaskning af næringsstoffer og jord til omkringliggende vandmiljø, påpeger Bjarke Giil Clausen.
Rodstikning med spade
Af bekæmpelsesmuligheder fremhæver miljømedarbejderen rodstikning med spade eller afgræsning.
- Ved op til 200 planter, anbefaler vi rodstikning.
- Ved større arealer og gentagende problem har afgræsning af arealet med får eller kvæg vist sig at være yderst effektivt, og ellers kan man – hvis det er et afgrænset område – lægge plastik hen over planten om foråret. I løbet af et par uger, vil planten derefter være visnet væk.
Husk at få planten med
- Her i juli og august er det også en mulighed at klippe blomsterstanden af planten, og af den vej undgå, at der smides flere frø. Men husk endelig at få blomsten destrueret. Lader man den bare ligge – til trods for, at den er fjernet fra stænglen – evner den stadig at sprede sine frø, understreger Bjarke Giil Clausen.
Erfarer kommunen, at der er kæmpebjørneklo på et areal, vil lodsejer blive kontaktet med henblik på fjernelse. Overhøres en sådan kontakt, kan det ende i et påbud.
