Vandskade stopper produktionen: Vandskade sætter osten på standby

Barrit Mejeri er blevet ramt af vandskabde, og det stopper nu produktionen på mejeriet i mindst en måned.

I sidste måned sprang der et vandrør på Barrit Mejeri, og det har fået store konsekvenser for produktionen af oste. Det skriver Horsens Folkeblad.

Røret var ellers ganske nyt, for det var blevet skiftet 11 dage forinden, men alligevel sprang det natten til den 17. oktober. Og det fik omgående store konsekvenser, fortæller mejeribestyrer Brian Madsen. Blandt andet blev strømforsynignen til hele mejeriet lukket. Og det var i sagens natur ikke nogen god oplevelse for bestyreren og hans ansatte.

- Det var da hårdt de første 14 dage. Der var mange ting, der gik gennem hovedet på én. Hvordan vi lige skulle komme videre, og om vi kunne komme videre. Men nu er der optimisme igen. Vi ser frem mod at kunne starte op, siger Brian Madsen 

Han sigter forsigtigt mod, at produktionen kan states op igen inden jul på mejeriet, der er et af de eneste tilbageværende selvstændige andelsmejerier i Danmark. Men savner at komme i gang med produktionen igen.

- Vi lever og ånder for det her mejeri, så det er ligesom vores dagligdag, der sættes på standby mere eller mindre. siger han til avisen.

Til gengæld kan mejeriet, der leverer til blandt andet Arla og Sømælk, stadig modtage og behandle mælk, tilføjer han.

Læs også