Jordfordeling: - Jeg kan ikke se, hvordan nogen skulle kunne tabe på det

Bedre arrondering til landmanden og en gevinst for naturen, klimaet og lokalsamfundet. Det kan blive resultatet af en multifunktionel jordfordeling, hvis det lykkes kommunerne at finde interesserede lodsejere.

Den 24. marts kan landets kommuner søge om støtte fra den statslige jordfordelingspulje. Puljen er på 150 millioner kroner og er en udløber af »Tørkepakken« fra 2018.

Jørgen Ivar Brus Mikkelsen, landmand fra Mols og fritvalgt i Djursland Landboforenings bestyrelse, mener, at multifunktionel jordfordeling er et rigtig godt tiltag for både landmand, kommunen og samfundet. Han håber, at landmanden kan se udviklingsmulighederne i tiltaget.

- Her er der tale om jordfordeling, som tjener flere formål, end vi er vant til. Landmanden får bedre arrondering, men der er blandt andet også ambitioner om mere natur- og drikkevandsbeskyttelse. Denne gang er der penge med i spillet, forklarer Jørgen Ivar.

I Syddjurs Kommunes nyeste budgetforlig blev der afsat en årlig pulje på 2 millioner kroner til at understøtte kommunens målsætninger for klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse, øget biodiversitet, renere vandmiljø og tilsvarende bæredygtige projekter - herunder multifunktionel jordfordeling.

- Her er en kommune, som står klar til at hjælpe, men de har brug for lodsejere, som ønsker at være med. Den mulighed synes jeg, vi skal udnytte, lyder det fra lodsejeren.

Det handler om mod(ning)

Det er langt fra første gang, at der bliver diskuteret jordfordeling i landbruget, og der er ingen tvivl om, at der gemmer sig en økonomisk gevinst i en bedre arrondering, og samles arealerne vil landbrugets CO2-aftryk alt andet lige nedbringes.

- Landmændene skal overbevise hinanden om, at det er en god ide for alle parter. Det skal komme nedefra. Motivationen skal helt klart være ønsket om at få en bedre bedrift. Jeg er klar over, at man er bange for at blive snydt, og der ligger en hel del modning i tanken om multifunktionel jordfordeling, men jeg kan ikke se, hvordan nogen skulle kunne tabe på det, mener Jørgen Ivar, som opstiller et simpelt regnestykke.

Hvis vi ser på en gennemsnitsbedrift på 200 hektar, så har landmanden 150 hektar med et godt dækningsbidrag og dyrkningssikre marker. Så har han 50 hektar, hvor regnskabet på en god dyrkningssæson går lige op. På en dårlig sæson er dækningsbidraget negativt – på en del af arealet endog meget negativt.

- Var det så ikke en ide at producere på de arealer, hvor man rent faktisk tjener pengene, og afgive eller bytte de usikre arealer og samtidig få en bedre arrondering? Det kommer ikke til at ske over natten, men hvis vi som landmænd tør at være med, kan vi få lavet landbrug med tidssvarende arronderinger, som kan revolutionere vores måde at drive landbrug på, mener Jørgen Ivar.

Det handler ikke kun om os

Jordfordeling skal tjene flere funktioner og har flere aspekter. Det handler også om det stigende pres fra samfundet, som landbruget oplever i disse tider. Jørgen Ivar mener, at landmænd bør være åbne for at ændre måden, der drives landbrug på i dag. Ikke mindst fordi det er samfundets ønske.

- Vi tror, at hvis vi bare overholder alle love og paragraffer, så er alt godt. Udfordringen er lige nu, om samfundet synes, at det er ok, at vi overhovedet er her. Der er tale om nogle helt andre værdier i dag end for 25 år siden. Vi oplever et massivt pres fra samfundet, og jeg tror, at jordfordeling er et godt redskab med gode fremtidsperspektiver, hvis vi forsat skal kunne drive et landbrug med fornuftig indtjening.

teba