Dansk forskning og innovation på klimaområdet klarer sig godt i en sammenligning med andre lande – men det er især, fordi vindmølleteknologier trækker gennemsnittet op. Inden for andre og nyere klimateknologier har Danmark potentialer, men der er ikke tydelige tegn på, at vi er på vej til at sætte nye, store aftryk. Det skriver Klimarådet i et diskussionsoplæg til regeringens strategiske arbejde med at fremme grøn forskning og innovation.
Danmarks udvikling og udbredelse af vindmøller har bidraget til at begrænse klimaforandringerne, og mange håber, at Danmark kan gentage succesen med nye teknologier, fx inden for power-to-X. Men hvis Danmark ønsker at opnå nye førerpositioner, kan det kræve en endnu større indsats, end man ser i dag. Det skriver Klimarådet i et nyt diskussionsoplæg til regeringens grønne forskningsprioriteringer.
Andre lande satser nemlig også målrettet på klimarelateret forskning og innovation.
- Vores stærke grønne position er i høj grad drevet af vindmølleteknologi. Det viser, at vi har været rigtig dygtige til at opbygge en flot position, som har givet et globalt klimabidrag. Vores resultater tyder dog også på, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan forvente at sætte et tilsvarende positivt aftryk med andre klimateknologier, siger forperson for Klimarådet, Peter Møllgaard.
Dit frie fødevarevalg er under pres fra »Ny Hverdag« og andre umættelige klimakrav
Uklart
Klimarådet konkluderer hverken for eller imod i sit diskussionsoplæg, om regeringen bør satse mere på at udvikle nye førerpositioner.
Klimarådet finder det uklart, om de danske satsninger kan skabe den kritiske masse af forskningsressourcer og erhvervskompetencer, der kræves, hvis indsatserne skal gøre en stor forskel på udvalgte områder.
Klimarådet stiller i oplægget også en række andre spørgsmål til udformningen af den strategiske indsats. Spørgsmålene handler blandt andet om, hvordan indsatserne får størst mulig klimaeffekt, og hvor mange forskellige forskningsmissioner, det er hensigtsmæssigt at have.
I den bedre halvdel
Klimarådet undersøger i oplægget tre forskellige indikatorer for, hvor godt Danmark har gjort det inden for udvikling og udbredelse af klimateknologi.
De tre indikatorer er:
Målt på de tre indikatorer ligger Danmark i den bedre halvdel sammenlignet med andre rige lande. Det skyldes især vindmølleteknologi, hvor Danmark historisk har investeret stort i forskning, udvikling og demonstration og understøttet efterspørgslen i landet.
Faktisk var mere end halvdelen af de cirka 4.000 danske klimarelaterede patenter, der blev ansøgt om i både EU og USA fra 2005 til 2021, relateret til vindmølleteknologi.
Muligvis gode forudsætninger
Klimarådet har undersøgt ti områder med betydning for Danmarks langsigtede omstilling. Områderne er identificeret ud fra Klimarådets analyse Danmarks klimamål i 2050. Blandt de ti områder kan power-to-X muligvis have de bedste forudsætninger for at blive en ny dansk førerposition. Power-to-X fremstiller fx grønne brændsler ved hjælp af strøm.
Den danske stat har i mange år investeret markant i forskning, udvikling og demonstration i power-to-X, og danske aktører på området udtager forholdsvist mange patenter. Men der er også mange andre lande, som satser og investerer i teknologien, og konkurrencen gør det svært at opnå en global førerposition. Vi har desuden et relativt lille brintforbrug i Danmark, og det kan gøre det sværere at skabe synergier mellem udvikling og udbredelse af teknologien.
- Der er ingen garantier, men hvis vi ønsker at være førende inden for nye områder og ikke blot inden for vindmølleteknologi, bør regeringen overveje, om der skal satses mere. Regeringen kan blandt andet overveje, om der er behov for flere midler eller tydeligere prioritering af eksisterende ressourcer, siger Peter Møllgaard.
Omstilling på flere ben
Peter Møllgaard understreger, at forskning og innovation er vigtigt, for at Danmark kan nå sit klimamål i 2050, og for at verden som helhed kan leve op til Parisaftalen.
Klimarådet pegede i analysen »Danmarks klimamål i 2050« på, at der er flere veje til at opfylde regeringens langsigtede klimamål om klimaneutralitet i 2045 og et samlet optag af drivhusgasser i 2050.
Den bedste vej vil formentlig være en kombination af ændringer af forbrugs- og produktionsmønstre og udvikling af nye teknologier og systemløsninger. Forskning, udvikling og innovation kan bidrage i begge retninger.
- Vi har fx brug for ny viden om, hvordan vi som borgere og forbrugere kan opføre os mere klimavenligt, hvordan vi producerer fødevarer i fremtiden, og hvordan vores energisystem, baseret på sol- og vindenergi, kan fungere optimalt i sammenhæng med et øget elforbrug. Vi kommer ikke i mål uden adfærdsændringer, og vi kommer ikke i mål uden nye teknologier, og der har vi brug for forskningen, siger Peter Møllgaard.