Ringkøbing-Skjern Kommune er begyndt at inddrage landbrug, skovbrug og affald i sit klimaregnskab. Det tegner et knapt så grønt billede af kommunen, der er i dialog med landbruget for at indfri sit mål om at blive 100 procent fossilfri i 2040.
En ny opgørelsesmetode i Ringkøbing-Skjern Kommunes klimaregnskab inddrager nu landbrug, skovbrug og affald. Det tegner et knapt så grønt billede af kommunen og andre landkommuner, vurderer kommunen.
- Det kræver nytænkning og samarbejde at bevare en førerposition på den grønne omstilling, når man lever af landbrug og produktion, lyder det fra landkommunen, der i en pressemeddelelse konstaterer, at landbruget alene står for 57 procent af den samlede CO2-udledning i kommunen.
- Ifølge kommunens klimaregnskab sætter landbrugsproduktionen et solidt aftryk på klimaet, konstaterer Henning Donslund, der er specialkonsulent i Energisekretariatet i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Fordeling
Han peger på, at landbrugets husdyrhold, der ultimativt ender som bøffer, flæskestege og mælkeprodukter på middagsborde i hele landet samt internationalt, tæller 46 procent af den samlede CO2-udledning i Naturens Rige, som kommunen markedsfører sig som.
Planteavl til blandt andet havregryn og morgenbrød udgør 11 procent af CO2-udledningen, og »anden arealanvendelse«, der inkluderer enge, overdrev og periodisk oversvømmede arealer, står for yderligere 25 procent.
Sidstnævnte er nogle af de arealer, man i kommunen og i store dele af landbruget gerne vil have udtaget fra landbrugsdrift og lagt ud som naturarealer i en nationalpark eller naturnationalpark omkring Skjern Å.
Regner man landbruget og de to andre sektorer med, er CO2-reduktionen siden 1990 dog stadig reduceret med 42 procent.
Arbejder ihærdigt
Borgmester Hans Østergaard (V) understreger, at Ringkøbing-Skjern Kommune yder et væsentligt bidrag til den grønne omstilling i Danmark og peger på, at cirka 10 procent af hele Danmarks vindmøllestrøm kommer fra Ringkøbing-Skjern Kommune.
- Vi er en produktionskommune, og vi er stolte over vores landbrugsproduktion såvel som vores industriproduktion. Men vi ønsker også at være en foregangskommune på den grønne omstilling, og vi arbejder ihærdigt i byrådet, i Energirådet og i tæt samarbejde med både landbruget og produktionsvirksomhederne på fortsat at være det, siger borgmesteren.
Omstillingen i landbruget og produktionen sker ikke fra den ene dag til den anden, men tendensen er klar:
- Som kommune arbejder vi for at understøtte den omstilling mod CO2-reduktioner, som landbruget arbejder på blandt andet gennem udtagning af vådområder, tilføjer Hans Østergaard og peger på, at kommunen i sensommeren indgik i en fællesnordisk projektansøgning til EU om et fossilfri farming-projekt – et projekt, der ligeledes skal medvirke til at reducere CO2-udledningen fra landbruget.
- Vi er i tæt dialog med landbruget, og sammen tænker vi i smarte løsninger, der kan sikre, at der er plads til alle i den grønne omstilling, vi jo kan se er helt nødvendig, siger Hans Østergaard.
Førende
I Ringkøbing-Skjern Kommunes energipolitik fremgår det, at kommunen skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040.
Ifølge det nyeste lokale energiregnskab fra 2018 havde Ringkøbing-Skjern Kommune en selvforsyningsgrad med vedvarende energi på 69,6 procent.
- De store mængder vedvarende energi, vi producerer lokalt, er helt afgørende for vores evne til og vores mulighed for at blive fossilfri i 2040. Vi har et stykke vej igen, men når landbruget også har en ambition om at være klimaneutrale i 2050 og arbejder for at nedbringe deres CO2-udledning, kan vi bestemt godt være bekendt fortsat at betragte os som en af de førende kommuner inden for den grønne omstilling, siger formand for Erhvervs- og Vækstudvalget, viceborgmester Søren Elbæk (A).
mip