De nordiske hesteracer, hvoraf flere af dem er tilpasset det barske nordiske klima, har haft betydning for befolkningen i de fem nordiske lande siden bronzealderen. De udgør i alt 14 racer, hvoraf hovedparten af racerne nu er truet af udryddelse.
Hesten har haft stor betydning i alle de nordiske lande siden bronzealderen, hvor heste i århundreder har spillet en central rolle indenfor både krigsførelse, landbrug, skovbrug og transport.
I de fem nordiske lande er der i alt 14 hesteracer, der anses for at være originale nordiske hesteracer, men siden er der også kommet hesteracer til fra andre dele af verden, ligesom hestens rolle siden den landbrugsmæssige og industrielle revolution har ændret sig til at være stort set begrænset til fritid og sport. Netop dette har været en udfordring for hestesektoren og især for de lokale, nordiske hesteracer.
Hesten er dog stadig en integreret del af den nordiske kulturarv, bliver der slået fast i den nyligt udgivne rapport »Equines in the Nordics«, som sætter spot på hestens status, udfordringer og muligheder i de nordiske lande.
- Kun den islandske hest er, på grund af dens globale popularitet og strenge importregler i Island, ikke i fare for udryddelse
Viden er forudsætning for bevaring
Mervi Honkatukia, der er sektionsleder for NordGen Farm Animals, fremhæver, at rapporten er den samlede analyse af hestens status i alle de nordiske lande, som hidtil har manglet. Hun mener også, at rapporten markerer begyndelsen på denne type arbejde.
72 heste gjorde sig til i sommersolen på sydfynsk slot
- Målet med rapporten er at identificere videnshuller og forbedringsområder for den nordiske hestesektor og indsamle data om lokale hesteracer, siger sektionslederen fra NordGen, der står bag rapporten.
Rapporten giver blandt andet et grundigt overblik over de 14 tamhesteracer i Norden, hvoraf flere af dem – især den islandske hest, den norske fjordhest og den svenske gotlandspony – er et resultat af den særlige tilpasning til det barske nordiske klima.
De fleste racer er truede
Rapporten afslører dog samtidigt, at de lokale racer generelt er truede, og at der er behov for en særlig indsats for at bevare disse særegne racer. Kun den islandske hest er, på grund af dens globale popularitet og strenge importregler i Island, ikke i fare for udryddelse, konkluderer rapporten.
Ifølge Mervi Honkatukia er denne viden vigtig i det genetiske arbejde for at kunne bevare og fremme de nordiske hesteracer.
- Det understreger også behovet for et fortsat samarbejde mellem de nordiske lande for at bevare deres unikke hestearv, siger hun.
Den jyske hest har ligesom frederiksborghesten sin oprindelse i den gamle danske stridshest og bondehest, der igen begge nedstammede fra den lille bronzealderhest. Den jyske hest har ikke altid været arbejdshest. Det sker først i 1800-tallet, hvor hesten erstatter okser som landbrugets foretrukne trækkraft i markarbejdet. Arkivfoto
Hestens nordiske historie
Det er usikkert, hvordan de første heste kom til Danmark, Sverige, Norge og Finland, men spor af heste er blevet fundet så langt tilbage som 3.000-2.000 f.Kr. De første heste, der kom til Island og Færøerne, menes at være rejst med nye bosættere under vikingetiden (9. og 10. århundrede).
Hestene har haft forskellige formål alt efter, hvilket land de har opholdt sig i og perioden i historien. I middelalderens Danmark blev heste primært brugt til krigsførelse (5.-15. århundrede). Men heste spillede også en afgørende rolle i eksempelvis den finske hær så sent som under Anden Verdenskrig.
Ydermere har heste spillet en vigtig rolle for transport af varer, hvilket krævede robuste og sikre racer som for eksempel fjordhesten i Norges vestlige terræn eller den islandske hest på Island.
Siden fik størstedelen af de nordiske hesteracer stor betydning i landbrug og skovbrug.
Samfundets interesse for heste har også været påvirket af overklassen og de kongelige. For eksempel var det kongehuset, der stod bag tilblivelsen af frederiksborghesten i det 16. århundrede, da kong Frederik II og Christian IV samlede det bedste hestemateriale fra tidens store kongelige stutterier i Europa og gjorde det til frederiksborghesten. Der blev ført stambøger med stor præcision, hvilket gør frederiksborghestens stambog til den ældste stambog over husdyr i verden.
Da samfundet ændrede sig, og moderniseringen af landbruget skete i løbet af det 20. århundrede, blev formålet med heste mere forbundet med fritid og sport. Denne ændring har ført til import af større og mere »ædle« ridehesteracer fra det kontinentale Europa, hvilket har medført en hurtig tilbagegang i population af de lokale, nordiske racer.
Frederiksborghesten er blevet til på initiativ af det danske kongehus tilbage i det 16. århundrede, og blev i mange år regnet for den fornemste kørehest i verden. Dens stambog er verdens ældste. Ud over frederiksborghesten har Danmark yderligere to nationale hesteracer: den jyske hest og knapstrupperen. Arkivfoto
De nordiske hesteracer er blevet en minoritet
Der er 14 hesteracer, der anses for at være hjemmehørende i de nordiske lande: Tre i Danmark, Færøerne, mens Finland og Island tegner sig for hver én race, og hvor Norge og Sverige har hver fire nationale hesteracer.
I Sverige og Danmark udgør de nationale racer henholdsvis 4 og 3 procent af den totale bestand af heste, mens det for Færøerne, Finland og Norge fordeler sig med henholdsvis 18, 28 og 36 procent. På Island, hvor der er forbud mod import af heste, udgør den islandske hest 100 procent af hestepopulationen.
Ifølge NordGen er hovedparten af nordiske hesteracer truet. Kun undtaget den islandske hest, som er en populær race over hele verden. NordGen vurderer derfor et særligt behov for at bevare og beskytte de øvrige nordiske hesteracer.
Den norske fjordhest er et eksempel på en af de robuste hesteracer, der er tilpasset det nordiske klima, og som har været brugt som både trækhest, ridehest og arbejdshest i landbruget. Flere af de robuste, nordiske hesteracer er genetisk relateret til hinanden. Arkivfoto: Tenna Bang
De nordiske hesteracer
Racen, nationalitet og dens genetiske relation til andre hesteracer
Den islandske hest (IL): Nordland /Lyngen, fjordhest, den færøske hest og shetlandsponyen
Den færøske hest (FO): Nordatlantiske racer, den islandske hest og shetlandsponyen
Finnhesten (FIN): Den estiske hest, mezenhesten, yakutianhesten og przewalski
Jysk hest (DK): Shire and suffolk
Frederiksborghesten (DK)
Knabstrupper (DK): Frederiksborghesten
Dølehesten (N): Przewalski
Nordland/ Lyngshesten (N): Przewalski
Fjordhesten (N): Przewalski and den europæiske vildhest (tarpan)
Norsk koldblodshest (N): Dølehesten, dermed przewalski
Svensk Ardenner (S): Belgier (belgisk ardenner)
Nordsvensk hest (S): Dølehesten
Gotlandspony (S): Den europæiske vildhest (Tarpan)
Svensk koldblodstraver (S): Nordsvensk hest
Kilde: NordGen, m.fl.
Knapstrupperen er en en af de tre danske, nationale hesteracer. Arkivfoto