Knallertværksted og madklubber øger trivslen i en række landsbyer

Sundhedslandsbyer er navnet på et nyt projekt, hvor en række landsbyer selv sætter retningen for, hvordan de vil arbejde med sundhed og trivsel.

Bordtennis, krea-café, madklub og »Møjsvinenes makkeværksted« er blandt de mange initiativer, som de seks landsbyer, Asaa, Nørgager, Nysted, Bisserup, Bagenkop og Ommel, har sat i værk, siden startskuddet til projektet gik.

- Gennem de seneste måneder har frivillige i de seks byer engageret sig og igangsat aktiviteter for særligt unge og ældre. Det har især været målrettet dem, der har stået lidt udenfor de etablerede fællesskaber. Og vi kan allerede se, at den stærke fællesskabskultur og de nye tiltag har fået flere til at blive en del af det sociale landsbyliv, fortæller projektleder Mette Boel fra Landdistrikternes Fællesråd i en pressemeddelelse.

Bordtennis får pulsen op

I landsbyerne er der ikke langt fra tanke til handling. Så da en kvindelig senior på et borgermøde i Bisserup i Slagelse Kommune efterspurgte muligheden for at spille bordtennis, fik man hurtigt anskaffet to bordtennisborde til forsamlingshuset. Nu er det blevet en folkesport i byen.

- Det foregår i et trygt nærmiljø i forsamlingshuset, og det kan spilles af alle. Så der kommer nogle af dem, som vi normalt ikke ser så meget til i byens liv, fortæller Kim Jensen, der er medstifter af det nye fællesskab, og uddyber:

- Det er på alle måder en »svedig« sport. Det er sjovt, giver os varmen og vi får trænet reflekserne. Mange af os har ikke spillet i 40-50 år, men vi bliver bedre for hvert sekund, siger han med et glimt i øjet.

Uformelle forhold

Foruden bordtennis er der planer om cykelhold, yoga, forskellige strikke- og læsecaféer, fitness i det fri, foredrag, fællesskaber for hundeejere og meget andet.

Disse aktiviteter giver landsbybeboerne mulighed for at mødes under uformelle forhold, mens de samtidig er fysisk aktive. Det gør sig også gældende for de yngre borgere.

Isolerede unge får værksteder

På landet mangler skolebørn og teenagere ofte relevante tilbud og mødesteder, og det kan føre til, at flere isolerer sig i hjemmet. Derfor sættes der bredt ind på tværs af de seks landsbyer for at samle de unge gennem nye sociale tilbud, såsom krea-caféer og værksteder.

- Vi har en gruppe unge, der er »tabt ud af foreningslivet«, som ikke kunne rumme dem. Det er typisk, når de bliver omkring 12 år, at de begynder at falde ud. Så oplever vi, at de unge enten går hvileløse rundt og mødes i små afkroge. Eller at de tyer til skærmen og bliver isoleret derhjemme, fortæller Pernille Wilsborg, der er halbestyrer i Asaa i Brønderslev Kommune og frivillig i sundhedslandsby-projektet.

Vi har en gruppe unge, der er »tabt ud af foreningslivet«

Pernille Wilsborg, halbestyrer, Asaa i Brønderslev Kommune

Vil give noget igen

En lokal knallertklub har derfor sat sig for at starte et fællesskab for unge, der gerne vil noget andet end de klassiske fritidsaktiviteter, såsom håndbold og fodbold.

- Klubben kalder sig for »Møjsvinene« og er familiefædre med sjove læderveste, der hygger sig med at køre rundt på knallerter med mælkekasser og rævehaler. De vil gerne give noget igen til deres lokalsamfund, og har sat sig for at lave et såkaldt makke-værksted eller værested for unge, der ikke gider spille bold, men har lyst til at »skrue i knallerter« eller bare har lyst til at mødes, fortæller Pernille Wilsborg.

Gode fællesskaber

Ved siden af landsbyernes egne aktiviteter bliver der gennem projektet bygget bro til den lokale lægepraksis, apotek eller hjemmepleje, som kan vise flere borgere vej til foreningslivet.

- Vi valgte landsbyerne på baggrund af deres sammenhold og handlekraft, og det har været afgørende for hurtigt at skabe gode fællesskaber. Jeg glæder mig til at se, hvor langt landsbyerne kan nå i de kommende to år, hvor vi følger dem tæt, afslutter projektleder Mette Boel.