Med en god slætstrategi kan man påvirke kvalitet og udbytte af årets græsslæt og dermed også behovet for tilskudsfoder.
Før man fastlægger sin slætstrategi, er der nogle ting, som man skal forholde sig til. Det fastslår chefkonsulent Arne Munk, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, i et nyhedsbrev fra innovationscenteret.
Her peger han på, at man skal gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst:
- Et højt udbytte i foderenheder (FEN)
- En høj fordøjelighed af græsensilage
- Maksimalt udbytte i protein
- Højt proteinindhold i ensilagen
Han anbefaler, at man kan anvende værktøjet »Slætstrategi« på Landbrugsinfo.dk til at få truffet det rigtige valg.
Derudover mener han, at det ofte er en god idé at kontakte sin fodrings- eller grovfoderkonsulent for at få sparring til, hvilke forhold der særligt skal tages hensyn til på ens bedrift.
Behov for mindre indkøbt foder
Arne Munk peger på, at flere slæt giver højere proteinindhold og proteinudbytte samt øger fordøjeligheden af græsensilagen.
Det giver højere mælkeydelse, øger selvforsyningen med foder og sparer indkøbt protein. Men jo flere slæt man tager, jo færre foderenheder vil man kunne høste, lyder det.
Chefkonsulenten understreger, at indtjeningen påvirkes af slætstrategien, og der er mange penge at hente ved at vælge den slætstrategi, som giver den bedst mulige udnyttelse af hele årets græsproduktion på sin bedrift.
Vælger man en fire slæts-strategi, får man det højeste udbytte i tørstof, men fordøjeligheden af foderet bliver for lavt. Dertil kommer et lavt proteinindhold.
Fem eller seks slæt-strategien kræver, at man tilstræber et tidligt 1. slæt. Herved opnås høj fordøjelighed af organisk stof og indhold af råprotein samt hurtigere genvækst med plads til kløver men mere stængeldannelse til 2. slæt.
Mindst fem slæt på den økologiske bedrift
På en økologisk mælkebedrift bør udgangspunktet ifølge Arne Munk altid være en strategi med minimum fem slæt. Og han anslår, at med de aktuelle høje priser på økologisk korn og protein er der 1.000-1.200 kroner i ekstra indtjening pr. ko om året ved at gå fra fire til fem slæt.
Faktorer som vandforsyning og udbyttepotentiale har ligeledes indflydelse på valget af slætstrategi. I slætmarker med god vandforsyning og middel til højt udbyttepotentiale, står valget således mellem fem eller seks slæt, lyder det.
Selvom kvaliteten og proteinindholdet kan øges yderligere ved seks slæt, forklarer Arne Munk, at der typisk tabes seks procent af udbyttet i foderenheder. Det skal opvejes af færre udgifter til indkøb af protein.
Prisniveauet på proteinfoder i øjeblikket gør ifølge chefkonsulenten, at der kan være en yderligere gevinst på 200-350 kroner pr. ko ved at gå fra fem til seks slæt.
Arne Munk slår fast, at er der tale om tørkefølsomme arealer, vil det sjældent kunne betale sig at gå efter seks slæt med »normale« priser på proteinfoder. Og han råder til, at man først og fremmest går efter udbyttet af foderenheder og prioriterer fem slæt, hvis grovfoderbeholdningerne er lave – som det er tilfældet hos mange økologiske mælkeproducenter her i foråret 2024.
Interval mellem slæt
Udover antallet af slæt har man mulighed for at påvirke udbyttet og kvaliteten i de enkelte slæt. For eksempel ved at tage første slæt ved et udbytte på 2.500-3.000 FEN pr. hektar fremfor 3.500-4.000 FEN pr. hektar, lyder det fra Arne Munk, som peger på, at man dermed opnår følgende:
- Fordøjeligheden af organisk stof hæves to til tre procentenheder
- Indholdet af råprotein øges
- Hurtigere genvækst
Han gør dog opmærksom på, at hvis man tager 1. slæt meget tidligt og i en periode med lave nattetemperaturer, så bliver sukkerindholdet meget højt. Det giver en alt for hurtig omsætning i vommen.
Med hensyn til intervallet mellem slæt bør det ifølge Arne Munk ikke afvige fra det, som er fastsat i slætstrategien – og henviser til, at mange vælger at udskyde tidspunktet for 2. slæt, fordi der ikke er »noget at komme efter«.
Her slår han dog fast, at græsset skal tages til den planlagte tid – medmindre der er tørke. Det gør, at slætmarken kan starte på en frisk og udnytte det kompensatoriske vækstpotentiale.
Rådet fra chefkonsulenten lyder, at man planlægger efter 21-25 dage mellem 1. og 2. slæt og tilpasser intervallet til 3. og 4. slæt afhængigt af temperaturen.
Interval mellem 3. og 4. slæt baseret på temperaturen:
- Køligt vejr: 21 dage for rødkløverblandinger og 28 dage for hvidkløverblandinger
- Tørt og varmt vejr: 35-40 dage indtil der er nedbør og moderat temperatur til vegetativ vækst
- Sidste slæt inden midten af oktober
Går man efter et højt udbytte i foderenheder, skal man ifølge Arne Munk vælge en fem slæts strategi, hvor man udskyder tidspunktet for 1. slæt og planlægger efter 25-30 dage mellem de næste to slæt og 35 dage mellem de sidste to slæt.