Det er i høj grad temperamentet, som skal få endnu flere mælkeproducenter til at vælge Hereford.
Mælkeproducenten Rasmus Nielsen siger, at han ikke har trænet, da hans søn, 7-årige Jeppe, bakser en tre uger gammel kalv fra kalveboksene og ind i gårdspladsen ved Frendrup Nihøje i Himmerland.
Det er en krydsningskalv med det typiske hvide hoved – halv Holstein og halv Hereford.
Ikke en eneste gang trækker kalven rebet ud af hånden på Jeppe eller sparker, selvom Jeppe både løfter ben på kalven og uddeler krammere.