15 mælkeproducenter tilbage på Bornholm

Kvægbrugerne på Bornholm skal betale 150 kroner ekstra pr. dyr for at få deres slagtedyr transporteret til slagtning hos Danish Crown. 24 bornholmske landmænd køber billigere ind via en fælles indkøbsforening.

Kim Larsen kørte rotationskrydsning i sin besætning i en periode på tre år, hvilket resulterede i nogle sundere køer. Foto: Erik Kjærgaard Christensen De 15 tilbageværende mælkeproducenter på Bornholm har tilsammen cirka 5.500 køer, og Bornholms Andelsmejeri indvejer i øjeblikket 57-58 millioner kg mælk på årsbasis. Foto: Erik Kjærgaard Christensen

Af Erik Kjærgaard Christensen

Da 54-årige Kim Larsen i 1996, altså for 28 år siden, etablerede sig som selvstændig mælkeproducent med overtagelsen af »Olsminde« ved Østerlars på Bornholm, var der omkring 100 leverandører til øens mejeri, Bornholms Andelsmejeri i Klemensker.

I dag er der 15 leverandører tilbage med tilsammen cirka 5.500 køer, og mejeriet indvejer i øjeblikket 57-58 millioner kg mælk på årsbasis.

Kim Larsen, der selv driver en besætning med cirka 450 årskøer, er formand for andelsmejeriet.

Mejeriet er først og fremmest kendt for sit sortiment af oste, ikke mindst blåskimmeloste, der markedsføres under brandet St. Clemens. Men der produceres også faste oste og hårde oste.

Hertil kommer diverse typer drikkemælk og fløde, som afsættes på mejeriets bornholmske »hjemmemarked«.

Stor eksport af ost

- Cirka 97 procent af vores produktion er ost, der går til eksport. Når vi eksporterer så stor en andel af vores produktion, er det først og fremmest, fordi der køres meget priskrig på det danske hjemmemarked, forklarer Kim Larsen.

- Det var en stor succes i en årrække. Men da coronaen ramte, blev vi hårdt ramt, fordi blandt andet USA skar voldsomt ned på importen af vores oste, fortæller han.

- Vi har tilpasset vores produktion så godt som muligt til vores indvejning. For et mejeri i vores størrelse er der nemlig en større risiko ved at have for meget end for lidt mælk. Eventuelt overskydende mælk skal jo afsættes til den pris, der nu engang kan opnås i markedet, påpeger mejeriformanden.

Høj gennemsnitsalder

- Som jeg ser det, er den største udfordring for mælkeproduktionen på Bornholm lige nu, at mælkeproducenterne herovre har en forholdsvis høj gennemsnitsalder. Langt de fleste er over 50 år gamle, siger Kim Larsen.

- Jordprisen herovre ligger i øjeblikket på omkring 200.000 kroner pr. hektar, og der er gode priser på malkekvægsbedrifterne her på øen, fortæller han.

Kim Larsen er både uddannet landbrugsmaskinsmed og landmand. Han er opvokset inde i den nærliggende Østerlars by og begyndte at arbejde på sin nuværende bedrift allerede som skoledreng. I dag beskriver han sig selv som inkarneret ko-mand.

Fra 50 til 450 køer

Da Kim Larsen startede op som mælkeproducent i 1996, begyndte han med 50 køer. Siden da har han løbende udviklet bedriften gennem ejendomsopkøb, så besætningen har nået sin nuværende størrelse på 450 årskøer af stor, blandet race.

Markbruget er nu på 500 hektar, hvor der dyrkes græs, majs, korn, raps og frøgræs.

Udover Kim Larsen selv er der fem fastansatte medarbejdere på »Olsminde«, herunder en driftsleder i stalden.

- Vi kørte rotationskrydsning i en periode på tre år for at få nogle sundere køer. Det lykkedes også, og ydelsen forblev uændret. Men vi stoppede igen med rotationskrydsning i 2022, da det var svært for os at afsætte overskydende kvier.

- Problemerne med at afsætte krydsningskvierne skyldtes, at de har et lavere NTM end renracede kvier, forklarer den bornholmske mælkeproducent.

Nye malkerobotter løftede ydelsen

Tilbage i 2007 investerede han i malkerobotter, da det ikke var til at få medarbejdere til at malke. I 2019 var de 12 år gamle malkerobotter slidt op og blev erstattet af nye. De nye malkerobotter gav et løft i ydelsen på 1.500 kg mælk pr. årsko til de nuværende 12.000 kg EKM pr. årsko.

Det er dyrere at drive landbrug på Bornholm på grund af øens afsides beliggenhed i forhold den øvrige del af landet.

- Vi afsætter vores slagtedyr til Danish Crown, men skal betale 150 kroner ekstra pr. dyr til transport, selvom Danish Crown er et andelsselskab, hvor alle andelshavere i princippet skulle være stillet lige. For os ville alternativet være at sende vores dyr til slagtning i Ystad i Sydsverige, konstaterer Kim Larsen.

Indkøbsforening

Han er i øvrigt medlem af en indkøbsforening med 24 medlemmer, der tæller både kvægbrugere, griseproducenter og planteavlere.

- Vi kan købe billigere ind, når vi køber grovvarer, gødning og sprøjtemidler ind i fællesskab, og vi handler med alle grovvareselskaber. Det er tydeligt, at grovvareselskaberne er interesserede i at handle med os, når vi køber store partier ind i fællesskab. Generelt skal vi regne med 25 kroner ekstra pr. 100 kg til transport, siger Kim Larsen, der får sin fodringsrådgivning gennem Lely i Tarm i Vestjylland.

Læs også