Ny kødkvægsrace: Vil udbrede speckle park i Danmark

Ved årsskiftet var der syv dyr af den canadiske kødkvægsrace speckle park i Danmark. Seks af dem går på marken hos Jaco van der Molen i Himmerland. Siden vurderer han, at der er kommet ganske få dyr til, blandt andet ved Moeskær Polled Hereford nær Randers, som har valgt at tage en ny race ind.

Speckle park kommer fra Canada og er en nyere race, som oprindeligt kommer ud af angus, korthorn og british white.

- Vores dyr er meget rolige, og det er racen også kendt for. De er nemme at omgås, de er nøjsomme og har en høj frugtbarhed, og det er også derfor, man bruger dem i malkekvægsbesætninger. De får små kalve, og kalvene er nysgerrige og rigtig gode til at drikke. Og så har de en god tilvækst, forklarer Jaco van der Molen.

Og så er racen kendt for, at kødet har en rigtig god spisekvalitet.

- Deres kød, fedtmarmorering og finhed er rigtig god, siger han og oplyser, at racen har vundet flere slagtekonkurrencer i Canada.

Racen er pollet, og voksendyrene kommer op at veje mellem 650-850 kg.

Flere farvevarianter

Dyrene kommer fra helt lyse til fuldstændig sorte og så alt derimellem.

- Det er det brogede, altså »speckle«, der skiller sig ud. Det er det, der tiltrækker, og dem folk kigger på, når de er herude. Det kan også være de hvide, fordi folk synes, de er nuttede med de sorte ører og mule, siger Jaco van der Molen, som har både hvide, »speckle« og helt sorte.

Man kan ikke have den ene farvevariant uden at have den anden. Da der for eksempel skal en lys og en sort til for at give en speckle-variant. Her er det så forskelligt, hvor udpræget den spættede del er.

- Sort er måske ikke den mest tiltalende farve ved Speckle Park, men har man en stor flok hvide køer, skal man bruge en sort for at få farven tilbage, påpeger han.

Tyrekalve på stribe

At etablere en ny race i Danmark er ikke bare lige.

- Det er altid et stort arbejde, når alt skal importeres. Genpuljen er lille, og man kan risikere, at man pludselig ikke kan komme videre, siger Jaco van der Molen, som købte de første otte embryoner i 2020. Det førte til fem drægtigheder.

Den første, der blev født, var en kviekalv, men den var dødfødt. Resten var tyrekalve. Han købte hurtigt flere embryoner, og de første to, der blev født dér, var også tyrekalve.

- Det var en lidt skuffende start. Det er noget, man virkelig har set frem til, så står man og klør sig lidt i håret og tænker, om det kan være helt rigtigt. Samtidig har man jo også brugt penge på det, og alene med tyrekalve kommer avlen i hvert fald ikke i gang, forklarer Jaco van der Molen.

Spændende avlsarbejde

Arbejdet med embryoner kan være vanskeligt, men det er det, som kræves, når man som Jaco van der Molen, gerne vil have dyr med forskellige blodlinjer.

- Når vi skal køre avlen videre, så hjælper det ikke, at alle er søskende eller halvsøskende.

Jaco van der Molen håber at kunne have fem eller seks køer, som har forskellige afstamninger alle sammen.

- Men så langt er vi ikke endnu, men det er mit mål, siger speckle park-avleren, der regner med at opbygge en besætning på 10-12 dyr.

- For mig handler det meget om at købe embryoner fra dyr, som har bevist, at de kan blive gamle. Nogle som har produceret noget, siger Jaco van der Molen og fortæller, at racen i den grad er kendt for sin holdbarhed.

Langvarigt embryonarbejde

Jaco van der Molen har været heldig med sit embryonarbejde.

- Jeg har lagt embryoner i med en drægtighedsprocent på 50-60 procent, siger han.

Han håber inderligt, at nye avlere vil komme til – måske bare en håndfuld.

- Det er et langvarigt projekt, og det kan jeg også godt lide. Men det kan være frustrerende, for det går altid for langsomt. Men jeg stoler på, at det vil komme, lyder det slutteligt fra Jaco van der Molen.