Grovfoderdata bruges mange steder i administrationen af kvægbrug.
Af Inger-Marie Antonsen, kvægrådgiver, Velas
Grovfoderdata bruges til at planlægge arealer til næste grovfodersæson. Til at følge med i, hvornår lageret forventes at være brugt, eller om det slår rigeligt til. Kan der skrues lidt op for grovfoderandelen eller måske sælges noget? Grovfoderdata bruges til at beregne foderudgiften i din mælkeproduktion og til at beregne udbytte pr. hektar.
Grovfoderdata har også indflydelse på din mælkepris via dine Farm Ahead-tillæg (tidligere benævnt bæredygtighedspoint) for fodereffektivitet, proteinudnyttelse, arealudnyttelse og gødningsudnyttelse samt på beregning af CO2-aftrykket fra din mælkeproduktion.
Hvor kommer data fra?
Der er solgt mange systemer til automatisk dataoverførsel af foderforbrug. Måske er du også en af de mange, som bruger systemerne til at blande foder efter. Det er godt, og det giver god mulighed for at samle op på data.
Ved at opsamle data for eksempel en gang om måneden, vil det være lettere at afluse fejl, såsom huller i data, fordi teknikken ikke har virket nogle dage, få skiftet til aktuelle grovfoderanalyser, huske hvad der er brugt uden om blanderen, eller hvis det har været nødvendigt at kassere noget foder, og hvor meget det drejer sig om.
Har du ikke købt et system til at holde styr på, hvad der kommer i blanderen, så er det alligevel en god idé at samle op på en gang om måneden, hvor meget af de forskellige foderemner, der er brugt om dagen i hele besætningen, og hvor meget der eventuelt er kasseret. Lav en mappe manuelt eller digitalt, hvor du samler det. Så det er nemt at gå til, når du skal bruge det.
Bogføring af indkøbt foder
Selvfølgelig kan du være uheldig, at noget indkøbt foder bliver forurenet eller tager skade på anden vis, så det må kasseres. Men hvis du sørger for i forbindelse med din bogføring at holde styr på det kvantum, der er leveret fra foderfirmaer, er der styr på den indkøbte del. Pas på, at der ikke blandes rundt imellem kg, ton og stk., og at varerne har hvert deres kontonummer.
Et eksempel kan være, at forskellige rapsprodukter som rapsskrå og rapskager blandes sammen. Det har betydning for protein- og fedtindhold og dermed energiindhold, som igen har betydning for mælkeprisen via energi- og proteinudnyttelse beregnet i Farm Ahead Check (tidligere benævnt klimatjek). Der kan være udfordringer med biprodukter i form af eventuel saftafløb og/eller ensileringssvind. Netop der er det interessant med tørstofanalyser og opfølgning på faktisk udfordrede mængder i forhold til de indkøbte mængder for at komme frem til dyrenes faktiske energiudnyttelse.
DB påvirkes af grovfoderdata
Ved normal praksis for beregning af DB i driftsgrensopgørelser bruges opmålte grovfoderbeholdninger for årets primo- og ultimobeholdninger samt årets avl. Det kan der være usikkerheder på både i forhold til mængder og i forhold til svind eller kasseret i løbet af opfodringsperioden. Ved den praksis vil et for højt sat udbytte give et for flot DB i marken det år, foderet er avlet, og et for lavt DB til kvægholdet for den periode, foderet opfodres i.
Ved at have styr på de faktisk opfodrede mængder, kan du følge op på dels, hvor godt primobeholdningen passer, udbyttet pr. hektar passer og ikke mindst få beregnet den korrekte foderudgift og dermed det korrekte DB for kvægholdet. Fejl i grovfoderbeholdninger og udbytter kan nemt betyde 500-1.000 kroner pr. årsko.
Hvor meget tørstof er der i siloen?
Det er det store spørgsmål. En silo med en flad bund og en flad overflade er enkel at måle op med hensyn til antal kubikmeter. En overfyldt silo er lidt mere udfordrende, og en markstak i bakket terræn er endnu mere spændende. En ting er antal kubikmeter, det næste er indhold pr. kubikmeter.
Der er lavet nyere undersøgelser, hvor der er vejet, målt og analyseret ensilageblokke af både majs og græs med forskelligt tørstofindhold og i forskellige højder. Det er der kommet nogle udmærkede formler ud af, som kan bruges forudsat, at tørstofprocenten og stakhøjden er kendt. Det vil sige, at disse formler virker bedst, når tørstofprocenten ikke varierer meget, og når stakken har stort set ens højde overalt.
Flowmåler og in-line NIR-scan på snitter kan give et billede af bruttomængden. Flowmåleren holder styr på, hvor meget materiale der kommer forbi, og NIR-scanner måler tørstofindholdet. Begge dele skal kalibreres jævnligt. Ellers kan der være meget store unøjagtigheder.
Brovægt er mere sikker end flowmåler. Jo flere tørstofmålinger jo bedre.
Fra brutto indvejet til netto foder i krybben
Der er svind. Ensileringssvind vil der altid være plus svind i forbindelse med udtagning. Mindst fem til otte procent. Det er tæt på usynligt, men hvis du strammer til over en lidt overfyldt silo med eksempelvis lastebånd, vil du opleve, at de bliver slappe og skal strammes til igen.
Hvis du mærker på foder i udtagningsfladen, og noget føles varmere end andet, sker der også her et svind. Udover det, er der af og til synligt svind i top, ved kanter eller bare et sted i stakken, fordi der er sket et eller andet under indlægningen.
Udnyttet foder
Hvordan det foder, som havner på foderbordet, så bliver udnyttet af dyrene, er også vigtigt at holde øje med. Hvor mange krybberester er der, bliver der flyttet noget til andre dyr, eller bliver noget kasseret? Er der noget foderspild på arealer eller ind over krybbebagkanten? Måske bliver der overfodret til nogle dyregrupper?
Har du sikret, at foderrationen er optimeret, så næringsstofferne er i balance? Har dyrene god plads, gode liggearealer, god adgang til frisk vand og masser af luft i stalden?
Er dyrene sunde og raske, så de ikke døjer med ømme ben eller klove, yverbetændelse, stofskifte- eller fordøjelseslidelser? Sunde og raske dyr har den bedste foderudnyttelse.