En mælkeprognose, et foderbudget og et produktionsbudget danner grundlaget for et kvægteknisk budget, og det bliver tydeligt, hvor der eventuelt kan optimeres.
Hvorfor et kvægteknisk budget? Fordi der er penge i det. Sådan lyder det fra KvægrådgivningDanmark i deres seneste KvægNyt.
De peger på, at der er udsigter til en rigtig god mælkepris i 2025 – og netop derfor kan der ligge rigtig mange penge i produktionen.
Ryst derfor posen og overvej, om der skal en kursændring til for at sikre bedst mulig økonomi i 2025, lyder anbefalingen fra KvægrådgivningDanmark.
De forklarer, at et typisk kvægteknisk budget er opbygget af tre elementer; en mælkeprognose, et foderbudget og endeligt et produktionsbudget.
Mælkeprognose giver et overblik
Prognose er en fremskrivning af mælkeproduktion og dyreomsætning på den enkelte bedrift.
Med prognosen får man et overblik over, hvor stor mælkeproduktion og dyreomsætning man kan forvente i en given periode. Der kan ifølge KvægrådgivningDanmark laves beregninger op til fem år frem.
Prognosen beregnes ud fra opnåede resultater for mælkeproduktion, reproduktion og sundhed for de sidste 12 måneder i besætningen.
Det giver mælkeproducenten mulighed for at se, hvilken betydning konkrete ændringer har for produktionen. KvægrådgivningDanmark forklarer, at en lille ændring i besætningsstørrelsen for eksempel kan have stor betydning for leveringen af kg mælk pr. dag til mejeriet.
Foderbudget stiller skarpt på grovfoderet
På baggrund af prognosen udarbejder kvægrådgiveren et foderbudget, ud fra besætningens behov.
Foderbudgettet tager udgangspunkt i det grovfoder, man har på lager og giver én et overblik over, hvor meget grovfoder man får brug for i det kommende år, ligesom det afslører om ændringer i prognosen står mål med grovfoderbeholdningerne.
Besætningens dækningsbidrag dokumenteres i produktionsbudgettet
Endelig er der produktionsbudgettet, som ifølge KvægrådgivningDanmark er det faglige og tekniske grundlag for budgettering af dækningsbidraget i besætningen.
De peger på, at produktionsbudgettet normalvis bygger på besætningsprognosen og foderbudgettet – og beregnes som dækningsbidrag i alt og pr. årsko.
I produktionsbudgettet budgetteres køernes dækningsbidrag, mælkeproduktion, dyreomsætning, foderbehov samt udgifter til dyrlæge og diverse udgifter.
Det færdige produktionsbudget kan derefter danne grundlag for videre budgettering.
- Køer er heldigvis designet til at malke på rent græs
- Det kræver mod at sige, at det her kan vi gøre bedre