bannerPos

Hereford Succes:: 21 danske dyr er ankommet til Polen

Michal Bichniewicz besøgte formanden for herefordforeningen, Knud Erichsen, hvor han fik lejlighed til at se Hereford i sommers.
14-10-2020 15:40

Det er en yderst tilfreds dansk herefordforening, som har sendt 8 tyre og 13 kvier til Polen. Landet har selv kontaktet Danmark fordi de ville importere genetisk materiale af høj kvalitet til den polske herefordavl.

Det er med stor glæde, at dansk herfordavl for nylig kunne sende 21 hereford-dyr mod Polen.

- Dansk Hereford hører i dag til i toppen af den internationale herefordavl. Det har betydet eksport til flere lande i Europa. Det skyldes dygtige og progressive herefordavlere og en høj sundhedsstatus på dyrene, fortæller Knud Erichsen, som er formand i herefordforeningen.

Knud Erichsen blev kontaktet i juni ad den polske herefordavler Michal Bichniewicz, der gerne ville købe avlstyre og kvier i Danmark.

Det blev fulgt op med et besøg, hvor Michal Bichniewicz fik lejlighed til at besøge danske herefordavlere.

- Hovedformålet med importen har været at importere genetisk materiale af høj kvalitet til polsk herefordavl og at etablere permanent kontakt med danske herefordavlere med henblik på yderligere import og samarbejde, siger Michal Bichniewicz.

I alt blev 8 tyre og 13 kvier sendt mod Polen.

- Tre tyre og alle kvier er købt til min herefordbesætning på Bednarki Farm. De resterende fem tyre er købt af to andre herefordavlere, forklarer Michal Bichniewicz og tilføjer, at transporten til Polen gik perfekt, og at alle hereforddyrene er ankommet i fin form.

Bednarki Farm ligger nær Ostróda i den nordøstlige del af Polen.

- Dette er en meget naturmæssig uberørt region med masser af søer og skove. Gården har 190 hektar græsareal, og et tilstødende skovareal hvor herefordkvæget går ude hele året.  I fremtiden planlægger jeg at sælge økologisk herefordkød direkte til forbrugerne via internettet i Polen, men i øjeblikket er det kun en idé, siger Michal Bichniewicz.

Blandt de besøgte herefordavlere var Henrik Andersen, Moeskær Polled Hereford, der hører til blandt Danmarks førende besætninger. Besøget resulterede i, at Moeskær Polled Hereford solgte 11 kvier og 8 tyre. Den sidste tyr og kvie blev købt hos Skibstedgaard Polled Hereford.

teba

Aflivning blev afblæst

Frank Andersen, Hjørring, fik som den første fritestet sin minkfarm for corona, men har alligevel levet i uvished om fremtiden for sine dyr. Mandag blev den varslede aflivning af besætningen afblæst, og avleren håber nu på at få lov til at pelse og føre avlsdyr videre til næste sæson.

Nu kan du registrere overdragelser af betalingsrettigheder

Du kan nu se betalingsrettighedernes foreløbige værdi for 2021 og registrere overdragelser af betalingsrettigheder med henblik på støtteudbetalingen 2021.

Ny partner med i samarbejde om lukkede påfyldningssystemer for sprøjtemidler

Fem førende virksomheder i landbrugssektoren Adama, BASF, Corteva Agriscience, Nufarm og Syngenta får følgeskab af endnu en partner. Certis Europe har således tilsluttet sig samarbejdet om at introducere easyconnect CTS på det europæiske marked i 2021/22, i blandt andet Danmark.

Svineproducenter støtter chauffører efter trusler om transportstrejke

Danske dyretransportchauffører truer med at iværksætte en landsomfattende strejke fra onsdag, hvis de nuværende regler, der indebærer bøder i 10-15.000 kroners klassen, ikke bliver lavet om. Nu får chaufførerne støtte af Danske Svineproducenter.

Valtra får sit eget Farming Simulator League-hold

Valtra træder ind i esports verdenen ved at lancere sit eget hold i den kommende FSL-sæson, der starter i slutningen af november 2020. Holdet består af seks spillere, der allerede har bevist sit høje niveau i konkurrencen, hvoraf tre af spillerne rangerer som nummer to i sidste FSL-sæsonfinaler.

Skiold Landmeco får Patent Nords Innovationspris 2020

Innovationsprisen, der uddeleles af Patent Nord, går i 2020 til Skiold Landmeco.

Voldsom udbudspukkel på slagterier påvirker tysk notering

Den tyske notering for smågrise, Nord-West-noteringen er heller ikke i denne uge ændret. Noteringen er derfor stadig på 27 euro, mens noteringen for 8-kilos grise også er uændret på 17,50 euro.

Tredobling af puljer sender 500 mio. kroner ud til nye miljøvenlige stalde i 2020

Tilskuddet til nye og mere miljøvenlige slagtesvine- og kvægstalde i 2020 tredobles. Oprindeligt var det 85 millioner kroner i hver pulje. Nu er der 250 millioner kroner til hver pulje.

DR: Sådan har corona muligvis spredt sig mellem minkfarme

Coronasmitten har spredt sig som en løbeild blandt de nordjyske minkfarme de seneste måneder, men nu kan man være kommet et lille skridt nærmere, hvordan smitten har bredt sig.
Side 1 af 1955 (39089 artikler)Prev1234567195319541955Next