Mens et samlet landbrug for andet år i træk kunne præsentere en solid bundlinje, fik mælkeproducenterne på årets Agri Nord Kongres gode råd til, hvor der kan hentes endnu flere penge i 2021.
- Jeg kan ikke mindes, at jeg før har set to år i træk med så gode solide resultater over hele linjen som 2019 og 2020, konstaterede virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen, da han gennemgik de generelle regnskabstal for alle driftsgrene på Agri Nord Kongressen, der i år blev afholdt digitalt og fulgt af omkring 200 landmænd.
Agri Nord har i samarbejde med fem andre landboforeninger analyseret 179 regnskaber, der viser, at soholdere og slagtesvineproducenter er kommet ud med et resultat på i gennemsnit 2,4 og 3,2 millioner før skat, mens mælkeproducenterne ligger på lige omkring 1,3 millioner kroner. Planteavlerne ender på 932.000 kroner.
Resultaterne er på linje med sidste år for alle driftsgrene - på nær soholderne, som har været ramt af faldende smågrise-priser.
Når det kom til likviditeten, var det kun de økologiske mælkeproducenter, der kom ud med et negativt beløb som rest til afdrag.
- Det skyldes primært, at der er lavet store investeringer i 2020, konstaterede Jørgen Cæsar Jensen.
Kig på foderomkostningerne
For mange mælkeproducenter vil der dog være endnu flere penge at hente ved at se nærmere på foderomkostningerne, konstaterede Betina Katholm, rådgiver fra KvægXperten.
Den gennemsnitlige foderomkostning pr. kilo EKM på de konventionelle bedrifter ligger på 1,40 kroner – det samme som i 2019.
- Men der er stor variation fra bedrift til bedrift, konstaterede Betina Katholm, der kan se bedriften med færrest omkostninger pr. kilo EKM ligger på 1,18 kroner, mens de højeste foderomkostninger ligger på 1,69 – altså en forskel på 0,51 kroner pr. kilo EKM.
- I forhold til en gennemsnitlig besætning giver det en teoretisk forskel på 1,3 millioner kroner, fortalte kvægrådgiveren, som også så tilbage på et år med stor variation i mælkepriserne. En variation, hun dog forventer vil blive jævnet ud i løbet af 2021, når der bliver indført krav om non-gm-fodring.
Skift sojaen ud
Kvægrådgiver René Nygaard gav et bud på, hvor der blandt andet kan spares penge i foderplanen: Ved at skifte sojaskråene ud med rapsskrå.
- Det kræver lidt af foderplanen. Blandt andet, at man har en tredjedel græsensilage, og så skal der være plads til 30 procent mere tørstof på grund af den mindre energi og protein. Desuden skal man holde øje med, at CAB-værdien ikke bliver for lav, fastslog René Nygaard.
- Men der er helt sikkert penge at spare, da rapsskrå lige nu er 50-75 procent billigere end soja. Og køerne kan altså sagtens lave 12-12.500 kilo mælk på rapsskrå, lovede han.
- Derudover er der også en klimagevinst at hente ved at skifte sojaen ud med raps, lød konklusionen.
christian@landbrugnord.dk
telefon +45 61 20 96 68