Nyt strategisk samarbejde

Compex ApS og Farma Nordic ApS har indgået et samarbejde som de forventer vil være til stor gavn for de danske mælkeproducenter.

Compex ApS, med hovedsæde i sønderjyske Bolderslev, har overtaget forhandling af produkterne Bio-Chlor og Celmanax Liquid til de danske mælkeproducenter. Denne funktion vil blive understøttet af Farma Nordic ApS med teknisk support udført med gårdservice, hvor der indgår urintest og kemisk foderanalyse samt brugerrådgivning af produkterne.

Bio-Chlor anvendes til goldkofodring, primært til forebyggelse af mælkefeber og har gennem mere end 25 år vist signifikante merudbytter for mælkeproducenter kloden rundt. Specielt op til 85 procent færre tilfælde af mælkefeber – samt mere mælk i tanken kendetegner brugen af Bio-Chlor, lyder det i en pressemeddelelse.

Celmanax Liquid er en helt ny type produkt til forebyggelse af diarre ved kalve. Celmanax Liquid udmærker sig specielt ved dets evne til at inaktivere og binde E-coli bakterier. På samme måde som Bio-Chlor har Celmanax Liquid internationalt vist sin effektive virkning ved kalve gennem mere end 15 år.

- Den stærke konstellation af Compex’ effektive salgs- og distributionsnetværk kombineret med Farma Nordics know-how og tekniske service, stiller os i en unik position på det danske marked, udtaler Steen Jørgensen, Compex, og Henrik Jensen, Farma Nordic.

Begge forventer, at det nye samarbejde vil være til stor gavn for de danske mælkeproducenter.

teba

Læs også